Gå til indhold
Du er her: Forside Behandling af personoplysninger Behandling af personoplysninger i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Behandling af personoplysninger i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen behandler personoplysninger i en række forskellige situationer med henblik på at varetage de opgaver, som styrelsen løser.

Det betyder, at styrelsen som led i sine opgaver får oplysninger om personer, der er identificeret eller kan identificeres. Der kan være tale om såkaldte ’almindelige oplysninger’, f.eks. når borgere, pressen, virksomheder, interesseorganisationer eller andre myndigheder kontakter styrelsen, og der i henvendelsen fremgår kontaktoplysninger, som er nødvendige for at styrelsen kan vende tilbage til vedkommende. Der kan også være tale om såkaldte ’følsomme oplysninger’, f.eks. oplysninger om en persons helbred, der indgår i en sag, som er rejst for styrelsen, ligesom der kan være tale om andre typer af oplysninger om personer. Personoplysninger indgår således i styrelsens arbejde i mange sammenhænge.

På disse sider kan du læse mere om styrelsens behandling af personoplysninger.


Senest opdateret 01. oktober 2020