Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds årsrapport 2024 redegør for det forgangne år. Rådet præsenterer dels en læsning af forsknings- og innovationspolitikken i 2024, dels redegør det for konklusioner og anbefalinger fra årets afsluttede projekter og øvrige aktiviteter.
DFIR's årskonference havde fokus på forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner. På konferencen var der tilslutning til, at der er et behov for bedre brobygning mellem forskning og praksis, kloge finansieringsmodeller og langsigtede samarbejder.
Danmark risikerer at miste talent, når kønsbalancen i forskningen er skæv – særligt inden for naturvidenskab og teknik. Nye analyser afdækker årsagerne til kvinders underrepræsentation og peger på løsninger. DFIR fremlægger aktuelle tal for at styrke debatten om en mere ligelig forskningssektor.
DFIR har været i Finland for at hente inspiration til dansk forsknings- og innovationspolitik. Her arbejder man målrettet mod at øge investeringerne til 4 % af BNP i 2030. Studieturen gav indsigt i greb som styrkede private investeringer, universitetsautonomi og strategisk planlægning.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har fået udarbejdet en rapport om cases, potentialer og risici ved brugen af generativ AI (genAI) i forskning og innovation og forskernes anvendelse af genAI og vurdering af de forskningsetiske udfordringer ved genAI.
GenAI har stået centralt i den danske forsknings- og innovationspolitiske debat det seneste år, bl.a. som hovedtema på Uddannelses- og Forskningsministerens topmøde i april, 2024. På baggrund af en ny rapport konkluderer DFIR, at der er stort potentiale for øget anvendelse af genAI blandt forskere.
Kunstig intelligens har været centralt i den danske forsknings- og innovationspolitiske debat i 2024. DFIR har afholdt debatmøder om rammerne for udvikling og brug af AI, belyst muligheder og risici samt de forskningsetiske udfordringer ved anvendelse af kunstig intelligens på universiteterne.
I 2023-24 afholdt DFIR en debatrække, der drøftede kunstig intelligens’ potentialer og risici for det danske forsknings- og innovationsøkosystem. Debatrækken blev afholdt i samarbejde med Digitaliseringsministeriet, Dansk Pioneer Center for Kunstig Intelligens og Fondenes Videncenter.
Det danske klyngeprogram skal sikre små og mellemstore virksomheders innovations- og konkur-renceevne gennem samarbejdet mellem virksomheder og videnmiljøer. DFIR anbefaler, at klyngeprogrammet fastholdes og sikres bedre rammer, der styrker samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner.
DFIR har gennemført en erfaringsopsamling fra viden- og erhvervsklyngernes aktiviteter i perioden 2021 – 2023. Det omfatter deres finansieringskilder, aktiviteter og deltagere finansieret gennem klyngebevillingen i 2021 til 2023 foruden barrierer for innovationsfremmeindsatsen.
De danske kommuner står over for betydelige udfordringer med at opretholde og udvikle velfærdsløsninger af høj kvalitet. DFIR anbefaler et styrket samspil mellem forskning og praksis for at skabe mere bæredygtige og effektive velfærdsløsninger, der gavner borgerne.
De danske kommuner står over for store udfordringer med at sikre borgernær velfærd i en tid med frisættelsesdagsordenen og strukturelle forandringer. DFIR har derfor undersøgt, hvordan forskning kan styrke kommunernes velfærdsydelser til gavn for borgere og samfund.
Europas investeringer i forskning og innovation sejles agterud af USA og Kina. Det udfordrer kontinentets globale konkurrenceevne. Danmark har med det kommende EU-formandskab i 2025 en unik mulighed for at påvirke den fremtidige retning for forsknings- og innovationspolitikken i Europa.
Du har nu mulighed for at sikre dig en plads til DFiR's årskonference 2024: Forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne.
Universiteternes økonomiske robusthed er udfordret grundet forskydningen i balancen mellem deres basismidler og eksterne forskningsmidler. Med forskningsreserven 2025 kan politikerne forbedre rammerne for universiteternes langsigtede ansættelsespolitik og deres varetagelse af kerneopgaverne.
EU’s forskningsprogrammer øger kvaliteten af dansk forskning og innovation, men der kan gøres mere for at styrke incitamenterne for dansk deltagelse. Det er omdrejningspunktet for konferencen, der afholdes den 19. april, 2024 på Christiansborg. DFiRbrief #46 er et bidrag til debatten.
DFiR's årsrapport 2023 redegør for rådets arbejde i det forgangne år. Der peges på behovet for en samlet og koordineret forsknings- og innovationspolitik, og de seks nytilkomne medlemmer formulerer deres visioner for dansk forskning og innovation.
Forskning og innovation spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af og løsninger på velfærdsudfordringer. Men samspillet mellem forskning og den kommunale praksis og hverdag kan med fordel styrkes. Derfor lancerer DFiR et nyt projekt med fokus på forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne.
Danske Universiteter og seks private forskningsfinansierende fonde har indgået en aftale, der fremadrettet giver universitetsledelsen et større økonomisk ledelsesrum. Det er et vindue til bl.a. at styrke den demokratiske kultur, forskernes forskningsfrihed og ph.d.ernes karrierevejledning.
Antallet af private danske virksomheder, der investerer og engagerer sig i forskning og udvikling (FoU) falder og FoU-investeringerne koncentreres i færre og større virksomheder. I dette brief opsummerer DFiR erfaringerne fra en international workshop og undersøger udviklingen i udvalgte brancher.
DFIR har kortlagt de hyppigst anvendte innovationspolitiske virkemidler til at fremme videnbaseret innovation i private virksomheder, den internationale evidens for virkemidlernes effekt og de politiske mål for den danske innovationspolitik siden 2019.
Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere den måde vi bedriver forskning og innovation på og til at ændre rammerne for FoU radikalt. I 2023/24 inviterer DFiR til en debatrække om potentialer og risici ved kunstig intelligens for det danske forsknings- og innovationsøkosystem.
I dette brief opsummeres på centrale pointer fra den debatrække om forskning og innovation inden for forsvar og sikkerhed, som DFiR afholdt i foråret og sommeren 2023
I forbindelse med projektet ”Universiteter for fremtiden” har DFiR gennemført 20 samtaler med repræsentanter fra universitetet, omgivende sektorer og det politiske system. Resultatet er en samtalebog i seks kapitler, der bl.a. berører ledelse, finansiering og universitetets rolle i samfundet.
Siden 2013 har professionshøjskoler og erhvervsakademier haft som lovbunden opgave at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling (FoU). I dette brief samler DFiR op på sin analyse af, hvordan man bedre kan bringe FoU i anvendelse i praksis.
I 2023 er det ti år siden, at professionshøjskoler og erhvervsakademier fik til opgave at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd undersøger, hvordan rammebetingelserne for denne opgave bedst muligt indrettes
Universiteternes relationer til omverden er styrket, men den demokratiske kultur og forskningsfrihed er udfordret. En del af løsningen er, at universiteterne får reel autonomi og økonomisk robusthed, mens ledelsens fokus på forskernes inddragelse, medbestemmelse, tryghed og forskningsfrihed styrkes.
DFiR undersøger i anledning af 20-året for universitetsloven fra 2003, om sektorens styrings- og finansieringsstruktur er fremtidssikret.
DFiR's årsrapport 2022 rummer bl.a. fem pejlemærker for dansk forsknings- og innovationspolitik, refleksioner over arbejdet i DFiR fra de netop fratrådte rådsmedlemmer og en gennemgang af rådets projekter og aktiviteter i 2022.
Uddannelses- og forskningsministeren har netop udpeget seks nye medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet er fortsat formand for rådet.
Nye geopolitiske balancer vil medføre nye muligheder for forskning og innovation inden for forsvars-, rum-, og sikkerhedsteknologi. Men en forventet opprioritering af området vil også foranledige en række principielle og nødvendige drøftelser, som DFiR tager hul på i dette brief og en ny debatrække.
Deltag i debatten om udviklingen af det danske forsknings- og innovationsøkosystem inden for forsvars-, rum-, og sikkerhedsteknologi.
I anledning af tiåret i 2023 for, at danske professionshøjskoler og erhvervsakademier fik forskningsret og -pligt, tager Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) temperaturen på rammebetingelserne.
DFiR's årskonference 2022 satte fokus på universitetsloven. Særligt var ledelse, finansiering og universiteternes samfundsrolle på dagsordenen. Deltagerne på årskonferencen betragtede fraværet af en langsigtet og stabil politisk ramme som den væsentligste udfordring for universiteterne.
I anledning af tyveåret for universitetsloven sætter DFiR med projektet Universiteter for fremtiden fokus på universiteternes fremtidige samfundsrolle og fremtidssikringen af sektoren. DFiR inviterer derfor til debat om, hvordan vi sikrer universiteter og forskere gode rammevilkår - for fremtiden.
Uddannelses- og Forskningsministeriet indkalder forslag til formand for og medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sammenfatter sin undersøgelse af paradigmeskiftet i finansieringen af grøn forskning og innovation, indvarslet med klimaloven i 2020. Rapporten indeholder ni konkrete anbefalinger fra rådet til den fortsatte grønne forsknings- og Innovationsindsats.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har afsluttet projektet Klimamål og midler og præsenterer her tre udvalgte anbefalinger. De missionsorienterede politiske instrumenter skal tilpasses missionernes natur, den strategiske forskning skal opprioriteres og governance skal styrkes.
I anledningen af at professionshøjskoler og erhvervsakademier i 2013 fik en ny forpligtelse til at foretage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, undersøger DFiR disse aktiviteters plads i det danske forsknings- og innovationslandskab.
Thomas Trøst Hansen bliver ny sekretariatschef i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd pr. 1. september 2022.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd gør i sin årsrapport for 2021 status over Danmarks forsknings- og innovationssystem på en række områder. Årsrapporten sammenfatter også konklusioner og anbefalinger fra rådets projekter om tværfaglighed, videnskabelig rådgivning og klimamål og midler.
En ny analyse af vindenergisektoren, udarbejdet på opdrag af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, fremhæver fordele ved et sammenhængende økosystem af faciliteter tæt forankret i sektoren og viser, hvorfor man med fordel kan sammentænke faciliteter med forsknings- og innovationsmidler.
DFiR har sammenfattet sit arbejde om god tværfaglighed i forskning og innovation i en ny rapport og giver anbefalinger til, hvordan det store potentiale, som tværfaglighed og mangfoldighed bidrager med til forskning og innovation, bedre kommer til sin ret.
God tværfaglighed i forskning og innovation er en forudsætning for at skabe løsninger af samfundsudfordringer, og det skaber fundamentet for nye videnskabelige erkendelser. Hvordan tværfaglighed i højere grad kan fungere har DFiR beskæftiget sig med og giver anbefalinger til.
Når mennesker med forskellige baggrunde får et samarbejde til at fungere, giver det en ekstra kvalitet. DFiR har i projektet God tværfaglighed i forskning og innovation arbejdet med, hvordan man kan være bevidst om særlige rammer for tværfaglighed og øge sandsynligheden for, at det lykkes.
Sektorsamarbejde, faciliteter og opskalering af kendte teknologier. De tre udfordringer blev særligt fremhævet på Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds konference om, hvordan forskning og innovation bedst bidrager til, at Danmark når i klimamål.
English translations of DFiR briefs on green research and innovation politics are now available
Programmet for årets DFiR-konference samler sektorerne til debat om grøn omstilling gennem forskning og innovation
DFiR sammenfatter sit arbejde om videnskabelig rådgivning i ny rapport og giver anbefalinger til, hvordan de danske rådgivningssystemer endnu bedre kan understøtte politiske beslutninger.
DFiR sammenfatter sit arbejde om videnskabelig rådgivning i ny rapport og giver anbefalinger til, hvordan de danske rådgivningssystemer endnu bedre kan understøtte politiske beslutninger.
Der mangler forskningsinfrastruktur og øvrige faciliteter til at udvikle, teste og implementere grøn viden og teknologi, hvis dansk forskning og innovation skal levere på klimamålene. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ser på udfordringer og mulige løsninger.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har gennem samtaler med aktørerne i den grønne omstilling stillet skarpt på, hvordan forsknings- og innovationspolitikken kan få os i mål med klimaloven. DFiRbrief 27 sammenfatter udfordringer og muligheder ved grønne forskningsmissioner.
Science Report har interviewet Mette Birkedal Bruun som tovholder for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds projekt om tværvidenskab og mangfoldighed i forskning og innovation
Frede Blaabjerg og Anna Haldrup, formand og næstformand i DFiR, gør i et debatindlæg i Altinget opmærksom på, hvordan de varslede tiprocentbesparelser kan risikere at udvande de danske forskningsmiljøer og gå ud over Danmarks sammenhængskraft med resten af verden.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) offentliggør en undersøgelse af organisatoriske og økonomiske virkemidler, der har til formål at understøtte tværvidenskab og tværfaglighed. Undersøgelsen viser gode hensigter og forskelligartede initiativer, men hvad ligger der bag ordene?
Coronaåret 2020 har givet nyttig læring for dansk forskning og innovation, men også sat vigtige dagsordener på pause. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) opregner i dette brief de vigtigste læringer og dagsordener post 2020.
Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske Råd gør forsknings- og innovationspolitisk status over 2020 og de udfordringer, som corona har medført for området. Samtidig anvises sigtelinjer for fremtiden og to nye projekter er på vej om missionsdreven forskning og om tværvidenskab og mangfoldighed
DFiR gør forsknings- og innovationspolitisk status. Året, der stod i coronaens tegn, bragte videnskaben tilbage i samfundsdebatten og viste, hvor vigtigt det er at have ekspertise både i dybden og i bredden. DFiR anviser også forsknings- og innovationspolitiske sigtelinjer for fremtiden
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har igangsat to nye projekter, der med hver sin tilgang undersøger, hvordan dansk forskning og innovation endnu bedre kan understøtte samarbejde på tværs af forskelle bl.a. mellem fagområder og sektorer.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) arbejder i 2021 med to projekter, der med hver sin tilgang undersøger, hvordan dansk forskning og innovation endnu bedre kan understøtte samarbejde på tværs af forskelle bl.a. mellem fagområder og sektorer.
Handlinger tilknyttet webside