Videnskabelig udvikling og nybrud i forskningen er i stigende grad betinget af forskeres adgang til avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg samt andre værktøjer og faciliteter – den såkaldte forskningsinfrastruktur. Forskningsinfrastruktur anvendes inden for alle videnskabelige hovedområder.
Eksempelvis har forskningsinfrastruktur afgørende betydning for, hvor detaljeret et materiale kan analyseres, eller hvor komplekse data der kan indsamles og behandles. Samtidig er forskningsinfrastruktur vigtig for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere og bidrager til at skabe innovation og vækstvirksomheder.
Behovet for forskningsinfrastruktur er gennem den seneste årrække steget i takt med den teknologiske udvikling. Der er skabt helt nye muligheder for at opbygge forskningsinfrastruktur, der på afgørende vis udvider forskningens grænser og mulighederne for at skabe banebrydende resultater.
Samtidig er mange forskningsinfrastrukturer blevet væsentligt mere komplekse og ressourcekrævende, hvilket øger omkostningerne ved at etablere og drive disse, så selv store universiteter har vanskeligt ved at sikre deres forskere tilstrækkelig adgang til de nødvendige faciliteter.
National indsats
Den nationale indsats på forskningsinfrastrukturområdet er særligt kendetegnet ved udviklingen af en national roadmap for forskningsinfrastruktur, som fastlægger nogle målsætninger for det nationale arbejde med forskningsinfrastruktur og præsenterer et prioriteret katalog over, hvilke konkrete nationale forskningsinfrastrukturer der vurderes som de vigtigste på kort sigt.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nedsatte i 2013 et permanent Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI), som i dag rådgiver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og fungerer som forum for udarbejdelse af grundlaget for beslutninger og aftaler om prioritering, etablering, videreførelse og finansiering af nationale og internationale forskningsinfrastrukturer samt forskningsunderstøttende aktiviteter i tilknytning til forskningsinfrastrukturernes anvendelse.
Siden 2007 er der bevilget midler særligt til den nationale indsats inden for forskningsinfrastruktur fra den nationale pulje til forskningsinfrastruktur samt bevilget midler til en række andre nationale forskningsinfrastruktursamarbejder.
- Finansiering fra Puljen til Forskningsinfrastruktur
- Særlige nationale samarbejder om forskningsinfrastruktur
Internationalt samarbejde
En række forskningsinfrastrukturer er i dag så komplekse og/eller ressourcekrævende, at de ikke kan etableres af et enkelt land alene. For et land af Danmarks størrelse betyder det, at det uden et stærkt internationalt samarbejde og engagement ikke ville være muligt at sikre danske forskere adgang til en række væsentlige forskningsinfrastrukturer. Danmark deltager derfor i internationale forskningsinfrastruktursamarbejder inden for meget forskellige forskningsområder.
Danmark deltager i flere europæiske samarbejdsfora med fokus på forskningsinfrastruktur, heriblandt Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastruktur (ESFRI) og i forskningsinfrastrukturarbejdet under det europæiske rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe. Danmark er derudover medlem af flere internationale forskningsinfrastrukturer, som sikrer danske forskere adgang til unikke internationale forskningsfaciliteter.