Erhvervsuddannelser kan give adgang til erhvervsakademi- og professionsbachelor-uddannelser:
Når man som familie rejser ud for at arbejde og bo i udlandet, er et af de spørgsmål, der melder sig, hvordan man sørger for den bedst mulige uddannelse for familiens børn eller unge. Hvis den eller de unge i familien skal gå i gymnasiet i udlandet, kan I her i artiklen læse om, hvordan I sikrer de bedst mulige vilkår for senere at tage en videregående uddannelse i Danmark.
Indhold:
- Gymnasievalg
- Ansøgning og optagelse på en videregående uddannelse i Danmark
- Optagelse med udenlandske og internationale eksaminer
- Karaktergennemsnit
- Fagniveauer
- Forhåndsvurdering
- Supplering
- Sprogkrav
- Vil I vide mere?
1. Gymnasievalg
Der kan være flere typer af gymnasieskoler at vælge imellem i udlandet:
- En lokal gymnasieskole i opholdslandet.
- En international skole inden for enten det britiske, amerikanske, tyske eller franske skolesystem.
De franske skolemyndigheder udgiver årligt en liste over anerkendte franske skoler i udlandet. Baccalauréat Français International (tidligere Option Internationale du Baccalauréat), den særlige internationale variant med landesektioner, tilbydes på skoler i og uden for Frankrig.
Nogle af de tyske skoler uden for Tyskland tilbyder Deutsche Internationale Abiturprüfung (DIAP), hvor en del af undervisningen foregår på et andet sprog end tysk som for eksempel engelsk, spansk eller fransk. - En International Baccalaureate-skole.
Den internationale gymnasieuddannelse, International Baccalaureate (IB), er etableret i 1968 af den private organisation International Baccalaureate Organisation (IBO). - En European Baccalaureate-skole.
Den europæiske studentereksamen, European Baccalaureate (EB), henvender sig til børn af EU-ansatte m.fl. Uddannelsen foregår på Europaskoler i en række europæiske lande. Der er danske sprogsektioner på Europaskolen i Bruxelles og Luxembourg. Europaskolen i København omfatter også den gymnasiale del. Derudover findes der også danske elever på andre Europaskoler, de såkaldte SWALS-elever (Students Without A Language Section), som er dansktalende elever, der ikke går i en dansk sprogsektion, og som har dansk som fag, men ikke har andre fag på dansk. Oplysninger om skolemuligheder kan ofte fås ved kontakt til det pågældende lands undervisningsministerium eller den danske ambassade i landet. I finder links til baggrundsoplysninger om de internationale skoler nederst i artiklen.
Vælg fag på højeste mulige niveau inden for den unges interesseområder
Det kan være svært at få specifik vejledning om valg af gymnasiale fag fra vejledere i for eksempel eVejledning eller Studievalg, da vurderingen netop sker på uddannelsesstedet i forbindelse enten med en forhåndsvurdering eller i forbindelse med ansøgning om optagelse.
En tommelfingerregel vil være at vælge gymnasiale fag på det højeste mulige niveau, som matcher de typiske specifikke adgangskrav i de uddannelsesområder, som den unge interesserer sig for.
2. Ansøgning og optagelse på en videregående uddannelse i Danmark
Adgang til videregående uddannelse i Danmark er baseret på en adgangsgivende gymnasial eksamen samt opfyldelse af de specifikke adgangskrav og af sprogkrav.
Ansøgning om optagelse
Ansøgning om optagelse foregår via ansøgningsportalen Optagelse.dk, som åbner hvert år den 1. februar. På Optagelse.dk er der både en dansksproget indgang, hvorfra alle uddannelser kan søges, og en engelsksproget indgang, hvorfra kun de engelsksprogede uddannelser kan søges.
Optagelsen til de videregående uddannelser koordineres af Den Koordinerede Tilmelding. Denne koordinering sikrer, at alle ansøgere kan søge optagelse på op til 8 uddannelser det samme år. De ansøgere, som får tilbudt en studieplads, får kun tildelt studieplads ét sted, nemlig på den højest mulige prioritet, de har søgt og kan optages på.
Alle ansøgere får et svar den 28. juli, dog senest fredagen før, hvis den 28. juli er en lørdag eller en søndag. Enten får ansøgerne et tilbud om en studieplads fra det uddannelsessted, hvor de er optaget, eller også får de et afslag fra Den Koordinerede Tilmelding, hvis de ikke kunne tilbydes plads på nogen af de søgte uddannelser.
Adgangskrav
For at kunne søge optagelse på en videregående uddannelse skal både de generelle og de specifikke adgangskrav være opfyldt.
Det generelle adgangskrav er, at den udenlandske eller internationale eksamen skal være mindst på niveau med en dansk gymnasial eksamen. På erhvervsakademiuddannelser kan man dog også blive optaget med en uddannelse på niveau med en dansk erhvervsuddannelse af mindst tre års varighed, og på visse professionsbacheloruddannelser kan man også blive optaget med en relevant erhvervsuddannelse.
Uddannelser på niveau med en dansk hf-uddannelse uden overbygning giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske bacheloruddannelser, men kræver supplering for at give adgang til universitets-bacheloruddannelser.
De specifikke adgangskrav kan være:
- Fag bestået på et vist niveau (A, B, C eller D), dvs. fagniveaukrav
- Fag bestået med en vis minimumskarakter
- En samlet adgangsgivende eksamen bestået med et mindste gennemsnit
- En adgangsprøve.
Skærpelse af de specifikke adgangskrav varsles normalt mindst 2 år inden på optagelse.dk. Et uddannelsessted kan selv fastsætte, at der er adgangsprøver, men skal varsle indførelsen af en adgangsprøve normalt mindst 2 år inden på optagelse.dk.
En samlet oversigt over de specifikke adgangskrav kan findes i bilag 1 til bekendtgørelserne om adgang:
- Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser – Retsinformation
- Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid – Retsinformation
- Bekendtgørelse om adgang til videregående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid – Retsinformation
Orientér jer derudover om adgangskrav, herunder karakterkrav og andre lokale adgangskrav, på optagelse.dk og uddannelsesstedernes egne hjemmesider. På optagelse.dk finder I en opdateret oversigt over adgangskrav til de videregående uddannelser det pågældende år og varslede ændringer i adgangskrav for de to efterfølgende år.
Kvote 1 og 2
I Danmark sker optagelsen til de videregående uddannelser gennem kvoter.
Kvote 1
Her fordeles studiepladserne på baggrund af ansøgernes eksamensgennemsnit, det vil sige eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. Det betyder, at en ansøger med et højere eksamensgennemsnit bliver optaget foran en ansøger med et lavere gennemsnit. Hvis der er flere ansøgere, end der er studiepladser, er uddannelsens adgangskvotient udtryk for det laveste eksamensgennemsnit, der med sikkerhed gav en studieplads det år. Det vil samtidig sige, at adgangskvotienten først er kendt, når hele optagelsen er afsluttet det pågældende år.
Adgangskvotienter kan variere fra år til år og afhænger af antallet af ansøgere til den konkrete uddannelse og deres eksamensgennemsnit, og af hvor mange studiepladser der er på den konkrete uddannelse. En høj adgangskvotient siger ikke noget om uddannelsens kvalitet eller niveau, men alene noget om, at den pågældende uddannelse er meget eftertragtet. Årets adgangskvotienter offentliggøres, samtidig med at ansøgerne får svar på deres ansøgning.
Kvote 2
Her fordeles studiepladserne efter en konkret vurdering af ansøgerne i forhold til objektive, faglige kriterier fastsat af det enkelte uddannelsessted. I kriterierne i kvote 2 kan der eksempelvis indgå uddannelse, erhvervsarbejde, frivilligt arbejde, højskoleophold og udlandsophold, men udvælgelsen i kvote 2 kan også ske ved hjælp af samtaler eller tests.
Nogle uddannelser optager til alle deres studiepladser via kvote 2 ved hjælp af adgangsprøver. Enkelte uddannelser optager uden om kvotesystemet.
Fordelingen af pladser mellem kvote 1 og kvote 2 er fastsat på forhånd og kan variere fra uddannelse til uddannelse og fra uddannelsessted til uddannelsessted. På bacheloruddannelserne på universiteterne optages hovedparten af ansøgerne i kvote 1, mens der på professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne optages en større andel i kvote 2.
Læs mere om kvote 1 og 2
- KOT - optagelsesregler i kvote 1 – UddannelsesGuiden
- KOT - optagelsesregler i kvote 2 – UddannelsesGuiden
Ansøgningsfrister
For ansøgere med en international eller udenlandsk eksamen er fristen den 15. marts kl. 12.00, uanset om man søger optagelse i kvote 1 eller kvote 2.
Ansøgere med en adgangsgivende gymnasial eksamen fra Grønland, Færøerne samt Duborg-skolen og A.P. Møller Skolen i Sydslesvig kan søge optagelse i kvote 1 til fristen den 5. juli kl. 12.00.
Frist for indsendelse af dokumentation
Fordeling af studiepladser i kvote 1 sker på baggrund af ansøgernes eksamensgennemsnit, og det betyder, at uddannelsesstedet skal have eksamensbeviset og omregne karakteren til den danske 7-trinsskala, inden uddannelsesstedet kan vurdere en ansøger i kvote 1. Derfor sætter de enkelte uddannelsessteder frister for indsendelse af dokumentation.
De formelle regler er, at hvis en ansøger ikke har fået dokumentation for adgangsgrundlag inden ansøgningsfristens udløb, skal ansøgeren uploade dokumentationen på www.optagelse.dk inden udløbet af den frist, som uddannelsesstedet har fastsat. Fristen sættes altså af de enkelte uddannelsessteder, så derfor er der forskellige frister. I finder reglerne i den relevante adgangsbekendtgørelse:
- Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser – Retsinformation
- Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid – Retsinformation
- Bekendtgørelse om adgang til videregående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid – Retsinformation
De enkelte uddannelsessteder oplyser om frister på deres hjemmesider, så I kan orientere jer herom. Ansøgere med et udenlandsk eksamensbevis kan søge, før det endelige eksamensbevis foreligger, og levere deres eksamensbevis efterfølgende, men altså inden for den frist, som det enkelte uddannelsessted sætter inden for de givne regler.
Vær særlig opmærksom på at forhøre jer om tidsfrister for dokumentation hos uddannelsesstedet, hvis eksamensresultaterne først foreligger efter den 5. juli. I nogle tilfælde kommer eksamensresultaterne så sent, at det videregående uddannelsessted ikke kan nå at tage den pågældende ansøger i betragtning til en studieplads i den pågældende optagelsesrunde. I sådanne tilfælde kan uddannelsesstedet vælge at optage ansøgeren betinget eller afvise ansøgeren.
Svar på ansøgning om optagelse
Ansøgerne får svar på deres ansøgning om optagelse den 28. juli, dog senest fredagen før, hvis den 28. juli er en lørdag eller en søndag.
Vær opmærksom på, at et uddannelsessted kan sende sit svar tidligere end den 28. juli, hvis ansøgeren
- har behov for en opholdstilladelse som studerende,
- har deltaget i en adgangsprøve,
- har funktionsnedsættelse eller
- benytter sig af den grønlandske særordning.
Mange muligheder for videregående uddannelse
Hvis den gymnasiale eksamen ikke ender med de topkarakterer, som sikrer pladsen på en videregående uddannelse med de allerhøjeste adgangskvotienter, er der mange andre muligheder for uddannelse – for eksempel uddannelser, hvor der er frit optag. Måske er der også andre uddannelser, som dækker interesseområdet, eller tilsvarende uddannelser andre steder i Danmark med en lavere adgangskvotient. Man kan få vejledning om uddannelsesmulighederne i et af de regionale studievalgscentre eller hos eVejledning:
3. Udenlandske og internationale gymnasiale eksaminer
Det fremgår af oversigten over udenlandske og internationale gymnasiale eksaminer nedenfor, hvilke eksaminer der giver adgang til at søge optagelse via kvote 1 og 2, og hvilke der kun giver adgang til at søge optagelse i kvote 2 i Danmark. Husk, at ansøgningsfristen er den 15. marts kl. 12 middag.
Oversigt
| Skole og eksamen | Optagelse | Supplerende oplysninger |
|---|---|---|
| Lokal gymnasieskole i EU/EØS-lande eller Schweiz: Gymnasial eksamen udbudt efter nationale regler | Kvote 1 og 2 |
Hvis den gymnasiale eksamen er en kombineret erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse, giver den dog kun adgang i kvote 2. |
| Lokal gymnasieskole i øvrige lande: Gymnasial eksamen udbudt efter nationale regler | Kvote 2 |
Eksaminer fra nogle lande giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske bacheloruddannelser og skal suppleres for at give adgang til akademiske bacheloruddannelser. For enkelte lande kræves 2 års videregående uddannelse som supplering. |
| IB-skole: International Baccalaureate ( IB) | Kvote 1 og 2 | Et IB-Diploma giver adgang til alle videregående uddannelser i Danmark. Et IB-Course Result/Certificate med minimum karakteren 3 i alle 6 fag giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og kunstneriske bacheloruddannelser samt adgang til akademiske bacheloruddannelser, hvis der suppleres med enkeltfag efter samme regler som hf'erne |
| EB-skole: Den Europæiske Studentereksamen (European Baccalaureate (EB)) | Kvote 1 og 2 | |
| Engelsk international skole: IGCSE og GCE international AS og A | Kvote 2 |
Enkeltfagseksamen: Se krav til den samlede eksamen under England i Eksamenshåndbogen på ufm.dk/ehb: |
| Tysk skole uden for Tyskland: Abitur eller Deutsche Internationale Abiturprüfung | Kvote 1 og 2 | |
| Fransk skole uden for Frankrig: Baccalauréat eller Baccalauréat Français International | Kvote 1 og 2 | |
| Amerikansk high school (akkrediteret) | Kvote 2 |
En high school-uddannelse skal være kombineret med tre Advanced Placement (AP) Tests aflagt ved College Board og bestået med mindst karakteren 3 for at give adgang til alle videregående uddannelser. Studierettede IB-fag bestået på Higher Level (HL) kan erstatte AP-tests. Et High School Graduation Diploma uden tre Advanced Placement (AP) tests aflagt ved College Board giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske bacheloruddannelser. |
Gymnasiale eksaminer fra EU/EØS-landene eller Schweiz
En gymnasial eksamen fra EU/EØS-landene eller Schweiz vurderes i kvote 1 og 2 på samme måde som en dansk gymnasial eksamen.
Det udenlandske eksamensgennemsnit omregnes ved ansøgning om optagelse til et dansk eksamensgennemsnit, så man som ansøger kan sammenlignes med danske ansøgere og optages efter eksamensgennemsnittet, hvis dette er højt nok til optagelse i kvote 1 på den søgte uddannelse.
Der er dog nogle eksaminer, nemlig de kombinerede erhvervsfaglige og -gymnasiale eksaminer fra andre EU/EØS-lande, som kun vurderes i kvote 2. Eksempel: Den franske Baccalauréat général vurderes i kvote 1 og 2. Den franske Baccalauréat professionnel vurderes kun i kvote 2.
Gymnasiale eksaminer fra lande uden for EU/EØS/Schweiz
Uddannelser fra nogle lande vurderes til at svare i niveau til en dansk gymnasial uddannelse og giver adgang til at søge optagelse på alle videregående uddannelser.
Uddannelser fra andre lande vurderes til i niveau at svare til en dansk hf-uddannelse uden overbygning. Uddannelserne giver dermed adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske bacheloruddannelser, som bygger på en gymnasial uddannelse. Disse uddannelser kan desuden give adgang til at søge optagelse på akademiske bachelorstudier på universiteterne på baggrund af supplering.
For enkelte lande kræves 2 års supplerende uddannelse i tillæg til den gymnasiale eksamen, hvis den skal være adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark.
Søg information om den udenlandske eksamen i Eksamenshåndbogen, hvis der er tvivl om, hvorvidt den giver adgang til at blive vurderet både i kvote 1 og 2 eller udelukkende kvote 2:
International Baccalaureate og European Baccalaureate
International Baccalaureate (IB) (IB Diploma) og European Baccalaureate (EB) vurderes i kvote 1 og 2 på samme måde som en dansk gymnasial eksamen.
Det udenlandske eksamensgennemsnit omregnes ved ansøgning om optagelse til et dansk eksamensgennemsnit, så man som ansøger kan sammenlignes med danske ansøgere og optages efter eksamensgennemsnittet, hvis dette er højt nok til optagelse i kvote 1 på den søgte uddannelse.
IB Course Result/Certificate bestået med mindst 3 i alle 6 fag giver adgang til at blive vurderet i kvote 1 og 2 til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske bacheloruddannelser på samme vis som en dansk hf-eksamen uden overbygning. Et IB Course Result/Certificate giver også adgang til at søge bacheloruddannelser og bliver vurderet i kvote 1 og 2, hvis denne eksamen suppleres med enkeltfag efter samme regler som hf’erne.
Internationale gymnasieuddannelser fra Tyskland og Frankrig
De internationale gymnasieuddannelser fra Tyskland og Frankrig vurderes i kvote 1 og 2 på samme måde som en dansk gymnasial eksamen.
Det udenlandske eksamensgennemsnit omregnes ved ansøgning om optagelse til et dansk eksamensgennemsnit, så man som ansøger kan sammenlignes med danske ansøgere og optages efter eksamensgennemsnittet, hvis dette er højt nok til optagelse i kvote 1 på den søgte uddannelse.
Amerikansk high school-eksamen
En amerikansk high school-eksamen vurderes kun i kvote 2.
Nogle IB-skoler, som også er amerikansk akkrediterede, det vil sige anerkendte som amerikanske skoler, tilbyder et amerikansk High School Diploma som alternativ til en ikke fuldt gennemført IB-eksamen. Vær da særligt opmærksom på, om eksamensforløbet opfylder de krav til en amerikansk high school eksamen, som er beskrevet i Eksamenshåndbogen.
Krav om 3 AP-eksaminer
Der kræves 3 AP-eksaminer aflagt ved College Board og bestået med mindst karakteren 3, for at den amerikanske high school-eksamen kan give adgang til universitetsuddannelser. For at opfylde kravet om AP-eksaminer kræves desuden, at AP-eksaminer er aflagt inden for minimum 3 forskellige fagområder. Eksempelvis vil AP-eksamen i fagene US Government, Physics og Calculus AB være inden for 3 forskellige fagområder, mens AP-eksamen i fagene Physics, Calculus AB og Calculus BC kun dækker over 2 forskellige fagområder.
Et High School Graduation Diploma uden disse 3 studieforberedende og beståede Advanced Placement Tests giver adgang til erhvervskademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske bacheloruddannelser. En sådan eksamen kan ved supplering blive adgangsgivende til universitetsuddannelser. Denne supplering bør ske i samråd med det uddannelsessted, hvor man ønsker optagelse, så man samtidig kan få at vide, om man opfylder eventuelle specifikke adgangskrav.
Det er altid uddannelsesstedet, der afgør, om den enkelte kan optages.
4. Karaktergennemsnit
De videregående uddannelsessteder omregner eksamensgennemsnittet i den udenlandske eller internationale eksamen til et dansk eksamensgennemsnit, hvis eksamenen kan omregnes og bedømmes til optagelse i kvote 1.
De videregående uddannelsessteder benytter de omregningstabeller, som er udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. De aktuelle omregningstabeller findes i Eksamenshåndbogen under de enkelte lande:
Omregningstabellerne er udarbejdet på et så opdateret, ensartet og statistisk retvisende grundlag som muligt. Formålet er at sikre, at mulighederne for at få en studieplads ikke skal påvirkes af, om adgangsgrundlaget er dansk, udenlandsk eller internationalt.
Omregningsmetode
Omregningstabellerne baserer sig på en sammenligning af den statistiske fordeling af eksamensgennemsnit for henholdsvis den udenlandske/internationale og den danske eksamen. Der indgår kun statistik for beståede eksaminer, mens ikke-beståede eksaminer ikke indgår i statistikken over karakterfordelingerne. Dette kriterium benyttes, da det laveste bestågennemsnit er udtryk for den lavest acceptable præstation som betingelse for optagelse på en videregående uddannelse.
Omregningsmetoden sikrer, at en bestået elev placeres ind med et dansk gennemsnit svarende til vedkommendes relative præstation i den udenlandske eller internationale eksamen. Det vil for eksempel sige, at de højest præsterende 5 pct. af eleverne fra en given udenlandsk/international uddannelse får omregnet deres eksamensresultat, så det svarer til de 5 pct. højest præsterende elever fra de danske gymnasiale uddannelser.
Omregning af IB-Course Result/Certificate og IB-Diploma
Omregning af IB-Course Result/Certificate, som opfylder kravet om mindst 3 i alle 6 fag, sker efter omregningstabellen, som er offentliggjort i Eksamenshåndbogen.
Optag af ansøgere med et IB-Diploma opnået efter retake på baggrund af et IB-Course Result/Certificate, som giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske bacheloruddannelser, sker på baggrund af resultatet i deres IB-Course Result/Certificate. Omregning af IB-Diploma for øvrige IB-elever sker på baggrund af resultatet i deres IB-Diploma.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har udsendt en vejledning om, hvordan et IB-Course Result/Certificate bestået med mindst 3 i alle 6 fag giver adgang til videregående uddannelse i Danmark.
Principperne for omregning er beskrevet i Eksamenshåndbogen:
5. Fagniveauer
Alle ansøgere skal - uanset om der søges optagelse med en dansk, udenlandsk eller international eksamen - opfylde uddannelsens specifikke adgangskrav vedrørende fagniveauer, det vil sige krav om bestemte gymnasiale fag på A-, B-, C- eller D-niveau. Krav om fag på D-niveau findes ved optagelse på nogle videregående uddannelser på baggrund af en erhvervsuddannelse, for eksempel optagelse på sygeplejerskeuddannelsen på baggrund af en social- og sundhedsuddannelse (trin 2).
For at opfylde adgangskravet skal faget være bestået på mindst det krævede niveau.
Man kan orientere sig om fagniveaukravene på alle de videregående uddannelser i artiklen i UddannelsesGuiden. Kravene er beskrevet med hensyn til de danske fagniveauer A, B, C og D.
Husk
- Forhør jer på de enkelte uddannelsessteder om mulighederne.
- Tjek altid de præcise krav til de danske fagniveauer på uddannelsesstederne.
- Orienter jer om adgangskravene for de to næste år via optagelse.dk.
Vurdering af fagniveauer
Det er uddannelsesstederne, der har retten til at vurdere fagniveauer i forhold til adgangskravene. Det sker i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om optagelse.
For visse udenlandske og internationale eksaminer har Børne- og Undervisningsministeriet imidlertid foretaget vurderinger, som de videregående uddannelsessteder normalt vil benytte ved behandlingen af ansøgninger.
Børne- og Undervisningsministeriet har vurderet fag fra Den Europæiske Studentereksamen (European Baccalaureate (EB)), International Baccalaureate (IB), Duborg-Skolen, A.P. Møller Skolen og dansk-tysk studentereksamen på Sankt Petri Skole i København i forhold til tilsvarende gymnasiale fag på de danske gymnasiale uddannelser. Børne- og Undervisningsministeriet har også vurderet fagene engelsk og matematik i Dansk-Fransk Baccalauréat.
Desuden har Børne- og Undervisningsministeriet vurderet fagene engelsk, matematik, kemi og fysik i svenske, norske og islandske gymnasiale eksaminer samt biologi for svenske og norske gymnasiale eksaminer. Det gælder dog ikke for de nye islandske gymnasiale eksaminer, hvor pensum ikke er nationalt fastsat.
De nævnte vurderinger findes i Eksamenshåndbogen under de respektive eksaminer og lande:
Copenhagen Business School (CBS) har offentliggjort sine vurderinger af specifikke fag som for eksempel engelsk A, matematik B, samfundsfag/historie B, fransk, tysk, spansk og kinesisk:
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet har offentliggjort deres fælles vurderinger af fag i de øvrige nordiske lande (Sverige, Norge, Island og Finland). Se for eksempel:
6. Forhåndsvurdering
Nogle uddannelsessteder tilbyder en foreløbig vurdering af adgangsgrundlag i efteråret, hvor uddannelsesstedet ikke har travlt med at behandle ansøgninger om optagelse. En foreløbig vurdering giver bedre tid til at gennemføre eventuelle supplerende fag. Orienter jer om mulighederne for forhåndsvurdering på uddannelsesstederne. Nogle uddannelsessteder forudsætter, at den unge har afsluttet sin eksamen, før uddannelsesstedet vil lave en forhåndsvurdering.
Her kan I få information om mulighederne for forhåndsvurdering på universiteterne:
- CBS: International Applicants – se afsnittet "Applying for an appraisal (pre-assessment)"
- Danmarks Tekniske Universitet: Pre-assessment
- ITU: Ansøgning om foreløbig vurdering sendes til sap@itu.dk
- Københavns Universitet: Henvendelser om foreløbig vurdering af adgangsgrundlag sendes til optagelse@ku.dk
- Roskilde Universitet: Pre-assessment of foreign qualifications
- Syddansk Universitet (SDU): Ansøgning om foreløbig vurdering af adgangsgrundlag sendes til admission@sdu.dk
- Aalborg Universitet: Ansøgning om foreløbig vurdering af adgangsgrundlag sendes til bacheloradmission@aau.dk
- Aarhus Universitet: Forhåndsvurdering
Forhør jer om de konkrete frister for at kunne få en forhåndsvurdering i efteråret på uddannelsesstedet.
7. Supplering
Hvis man som ansøger ikke opfylder de specifikke adgangskrav gennem den adgangsgivende eksamen, kan man opfylde dem gennem gymnasial supplering (GSK) eller hf-enkeltfag.
Nogle videregående uddannelsessteder giver mulighed for at supplere med de(t) manglende fag i løbet af sommeren, således at en ansøger, der afslutter sin gymnasiale eksamen i ansøgningsåret, kan tilbydes betinget optagelse. Det vil sige, at man kan blive tilbudt en studieplads, på betingelse af at man består sit suppleringsfag inden studiestart. Det forudsætter dog, at det pågældende fag tilbydes som gymnasialt suppleringskursus (GSK). Vær opmærksom på, at man normalt kun kan nå at tage ét fag på GSK over sommeren.
Hvis ansøgeren mangler flere fag for at opfylde de specifikke adgangskrav, vil ansøgeren således typisk skulle bruge et halvt til et helt år på at opfylde de specifikke adgangskrav, efter at den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Det betyder samtidig, at man ikke kan blive optaget samme år, som man afslutter sin gymnasiale eksamen.
Man kan også vælge at supplere med enkeltfag i udlandet. Da er det vigtigt at spørge det danske uddannelsessted, som man søger optagelse på, om de valgte fag dækker suppleringskravene for den ønskede uddannelse.
Mere om supplering
Der kan eventuelt søges vejledning hos Studievalg Danmark og eVejledning:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)
Gymnasiale suppleringskurser (GSK) er supplering i de gymnasiale fag, der kan være et specifikt adgangskrav til en videregående uddannelse. Kurserne kan være tilrettelagt som halvårs- og helårsforløb eller som komprimerede forløb i løbet af året - for eksempel sommerkurser. Flere og flere kurser tilrettelægges nu som komprimerede forløb.
Den unge skal have en dansk gymnasial eksamen, en udenlandsk eller international eksamen, som er sidestillet med en dansk gymnasial eksamen, eller erhvervsuddannelse (med mindst ét studierettet fag på dansk C-niveau) for at blive optaget på GSK.
Man kan optages på et GSK-forløb, hvis man mangler ét eller flere fag på det niveau, der kræves for at kunne søge ind på en bestemt videregående uddannelse.
Der er også mulighed for at forbedre en karakter, hvis man er dumpet i faget i sin gymnasiale eksamen, og faget er et specifikt adgangskrav. Eller hvis karakteren i et fag skal forbedres for at opfylde et specifikt karakterkrav. Vær opmærksom på, at det samlede eksamensgennemsnit fra den gymnasiale uddannelse ikke kan forbedres via supplering.
Man kan normalt kun optages én gang på det samme fag på GSK-vilkår. Det gælder også, hvis man dumper i GSK-faget.
GSK-undervisningen er gratis, hvis man begynder senest 1. oktober to år efter, at man har afsluttet den adgangsgivende eksamen.
GSK-kurserne har dansk som undervisningssprog. Dog udbyder Niels Brock i perioder matematik B på engelsk. Solrød Gymnasium har Cambridgekurser i matematik og kemi. Man kan kun følge kurserne, hvis man er elev på gymnasiet, men det er muligt at gå til eksamen som privatist efter selvstudier.
Find de aktuelle kurser via Uddannelsesguiden:
OBS: Man kan ikke benytte gymnasial supplering, GSK-fag, til at hæve sit uddannelsesniveau, så det giver adgang til akademiske bacheloruddannelser. Det gælder for eksempel for IB-elever, som afslutter med IB Course Results/Certificate, som opfylder kravene for adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, men ikke kravene for adgang til akademiske bacheloruddannelser. Disse elever må supplere via for eksempel hf-enkeltfag.
Har man fået adgang til akademiske bacheloruddannelser ved at supplere sin gymnasiale uddannelse, kan man tage GSK-fag for at opfylde eventuelle specifikke adgangskrav til en akademisk bacheloruddannelse.
Fjernundervisning
Der tilbydes fjernundervisning i de fleste fag på gymnasialt niveau i Danmark. Find mulighederne for at tage enkeltfag på gymnasialt niveau ved at søge for eksempel ”fjernundervisning gymnasieuddannelse” i en søgemaskine.
Individuel kompetencevurdering på VUC
Et VUC kan foretage en individuel kompetencevurdering i alle de fag og niveauer, der aktuelt udbydes af det pågældende VUC, det vil sige også i fag, der indgår i en gymnasial eksamen. Man skal kunne fremlægge dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet, med angivelse af de fag og det niveau, der er udgangspunkt for vurderingen. Vurderingen sker eventuelt under inddragelse af test.
Vær opmærksom på, at der ikke gives karakterer i kompetencebeviser. Forhør jer hos uddannelsesinstitutionen om eventuelle karakterkrav i specifikke fag.
Læs mere om individuel kompetencevurdering på VUC:
8. Sprogkrav
Danskkrav
Alle ansøgere kan blive mødt med et krav om danskkvalifikationer ved optagelse på en videregående uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk. Reglerne er fastlagt i adgangsbekendtgørelserne for de enkelte uddannelsesområder – se referencerne til disse bekendtgørelser under dette afsnit. Niveauet vurderes af uddannelsesstederne. Vær opmærksom på, at mange uddannelsessteder også tilbyder engelsksprogede uddannelser. Der kan i sjældne tilfælde også være krav om danskkundskaber på engelsksprogede uddannelser.
Ved eksamen fra Norge, Sverige, Finland (undervist med svensk som undervisningssprog) og Island kan danskkravet i mange tilfælde være opfyldt. Ved islandske eksaminer stiller nogle uddannelsessteder dog krav om et tilstrækkeligt antal enheder ("einingar") i dansk. Andre uddannelsessteder stiller krav om bestået dansk A-prøve for ansøgere med en islandsk gymnasial eksamen. Det kan også gælde for ansøgere fra Finland med svensk som undervisningssprog.
De enkelte uddannelsessteder fastlægger selv, hvilke danskkundskaber de accepterer, og hvordan dette dokumenteres.
Danskkundskaber vil normalt kunne dokumenteres ved:
- Studieprøven i Dansk
- Suppleringskursus eller enkeltfag i dansk A
- Dokumentation for dansk på et tilsvarende niveau.
Nogle uddannelsessteder, men ikke alle, godtager som danskkvalifikationer, at den unge er vokset op i et dansktalende hjem, hvis den unge har bestået folkeskolens 9.-klasseprøve i dansk. Det vil ikke være nok, at man har talt dansk i hjemmet, hvis den unge ikke har fået formel undervisning i dansk og har et prøvebevis. Baggrunden er blandt andet, at meget af undervisningen på de videregående uddannelser i vid udstrækning baserer sig på skriftlighed.
Faget dansk kan udbydes som en del af en Europæisk Studentereksamen (European Baccalaureate (EB)) og en International Baccalaureate (IB). Fagniveauvurderinger af disse fag, der er foretaget af fagkonsulenterne i Børne- og Undervisningsministeriet, fremgår af Eksamenshåndbogen og er vejledende i forbindelse med optagelse på en videregående uddannelse.
Uddannelsesstederne accepterer normalt faget Danish A Literature, Higher Level (dansk som modersmål, højeste niveau) i en IB-eksamen som svarende til det gymnasiale fag dansk A ved optagelse på en videregående uddannelse.
IB-faget Danish A Literature, Standard Level (dansk som modersmål, standardniveau) godkendes som svarende til Studieprøven i Dansk, eventuelt i kombination med et krav om modersmål eller engelsk på dansk A-niveau.
Nogle uddannelsessteder godkender desuden IB-faget Danish B Higher Level (dansk som fremmedsprog), hvis der i øvrigt er dokumentation for modersmål eller engelsk på dansk A-niveau.
For den Europæiske Studentereksamen (European Baccalaureate (EB)) accepterer uddannelsesstederne normalt LI, LII og LIII-6 år som svarende til dansk A-niveau i overensstemmelse med de vurderinger, som konsulenterne i Børne- og Undervisningsministeriet har foretaget:
Tjek altid de præcise krav til danskkundskaber på de relevante uddannelsessteder. Kravene er offentliggjort på uddannelsesstedernes hjemmesider.
Reglerne om krav til sprogkundskaber
Bestemmelserne om de dansksproglige adgangskrav findes i de enkelte adgangsbekendtgørelser:
- Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser – Retsinformation
- Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid – Retsinformation
- Bekendtgørelse om adgang til videregående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid – Retsinformation
Individuel kompetencevurdering i faget dansk
Individuel kompetencevurdering i faget dansk foregår på et voksenuddannelsescenter (VUC). VUC vurderer realkompetencer i forhold til uddannelsesmålene for dansk A, eventuelt under inddragelse af test.
Måske kan en sådan vurdering være en mulighed, hvis man ikke har taget faget dansk A, Studieprøven i Dansk eller et udenlandsk fag, som accepteres som dansk A, men kan dokumentere tilsvarende kompetencer. Hvis man har fået fuld anerkendelse i dansk A, udsteder VUC et kompetencebevis, som gælder som dokumentation på samme vis som et eksamensbevis. Vær dog opmærksom på, at der ikke gives en karakter ved en individuel kompetencevurdering. Kun niveauet tildeles, hvilket altså dokumenterer kompetencer på minimum beståniveauet.
Læs mere om individuel kompetencevurdering på VUC:
Danskundervisning i udlandet
Foreningen Danes Worldwide tilbyder Online Danskundervisning (OD) i dansk sprog, samfund, historie og kultur fra 0. til 9. klasse samt folkeskolens 9.-klasseprøve i dansk i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet. For at blive indstillet til 9.-klasseprøven skal eleverne have fulgt OD på 9. klassetrin. Herudover skal de tilmeldes Danes Worldwides Sommerskole i det afsluttende skoleår. Vær opmærksom på, at det ikke er alle uddannelsessteder, der godkender 9. klasseprøve i dansk fra Danes Worldwide som dokumentation for den unges danskkvalifikationer. Kontakt det enkelte uddannelsessted, eller undersøg det på uddannelsesstedets hjemmeside.
Studieprøven og dansk A
Studieprøven er den afsluttende prøve på det højeste niveau i danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Bestået Studieprøve er det normale dansksproglige krav for adgang til videregående uddannelse for udlændinge. Bemærk, at nogle uddannelsessteder kræver, at studieprøven er bestået med minimumskarakterer i de forskellige delprøver, som studieprøven udgøres af.
Danske statsborgere over 18 år, som på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker dansk i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder børn af danske statsborgere med bopæl i udlandet, har også ret til danskuddannelse for voksne udlændinge. De pågældende skal dog opholde sig i Danmark. Det gælder også børn af danske statsborgere. Der er deltagerbetaling for disse kurser, og der skal også betales et depositum for at begynde på danskkurset. Depositummet betales dog tilbage ved afslutning eller afbrud af danskkurset.
Alle danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af danskuddannelsesloven, kan få danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning mod at betale for uddannelsen. Kommunen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil.
Endvidere er det muligt at aflægge alle de afsluttende danskprøver – herunder Studieprøven – som selvstuderende. Man skal være opmærksom på, at danske statsborgere skal bo i Danmark og være fyldt 18 år på tilmeldingstidspunktet. Kommunen kan beslutte, at selvstuderende skal betale et gebyr for at deltage i prøven.
Dansk A er højeste niveau i den gymnasiale undervisning og indgår i alle danske gymnasiale eksaminer. Faget dansk A kan tages som enkeltfag og udbydes som fjernundervisning på voksenuddannelses- og hf-centre. Find mulighederne ved for eksempel at søge efter "Dansk A fjernundervisning" på internettet.
Danskuddannelse for unge danskere opvokset i udlandet
Mange unge danskere, der er opvokset i udlandet, søger at aflægge Studieprøven, hvis de ikke opfylder danskkravet for optagelse på en videregående uddannelse. Det kan de ifølge danskuddannelsesloven kun, hvis de er fyldt 18 år, og hvis de er herboende på tilmeldingstidspunktet til Studieprøven. Da der er tale om en lovbestemmelse, kan der ikke dispenseres herfra. Alternativt kan de for eksempel aflægge danskprøve på gymnasialt A-niveau på voksenuddannelsescenter som selvstuderende. Her er der ikke et alderskrav om at være fyldt 18 år.
Engelskkrav som sprogkrav og specifikt adgangskrav
Engelsk som sprogkrav
Helt eller delvist engelsksprogede videregående uddannelser i Danmark kræver engelskkompetencer svarende til engelsk på B-niveau.
CBS kræver engelsk A for optagelse på de engelsksprogede uddannelser.
Uddannelsesstederne kan desuden acceptere andre test, som kompetencemæssigt svarer til de fastsatte krav. Det kan være en TOEFL- eller IELTS-test, en anden test eller en prøve tilrettelagt af uddannelsesstedet, som kompetencemæssigt opfylder kravene til engelsk B-niveau.
Der er et mindstekrav til ansøgerens resultater i en TOEFL- eller IELTS-test. Mindstekravet er fastsat i adgangsbekendtgørelserne til de videregående uddannelser. Uddannelsesstederne kan kræve højere pointtal og skal oplyse om kravene på deres hjemmeside. Skærpelser af krav skal varsles med mindst 1 år.
Vær opmærksom på, at der ikke gives karakterer i kompetencebeviser. Forhør jer hos uddannelsesinstitutionen om eventuelle karakterkrav ved engelsk som sprogkrav.
Ansøgere fra engelsktalende lande er også omfattet af kravene til dokumentation for engelsk B. Uddannelsesstederne kan for disse ansøgere lave en særligt tilrettelagt prøve, som kan dokumentere engelskkompetencer svarende til mindst engelsk B-niveau.
Det danske B-niveau ligger på B2 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR), og det danske A-niveau ligger på C1 i CEFR.
Engelsk B eller A som sprogkrav eller specifikt adgangskrav
Engelsk B eller A kan også være et specifikt adgangskrav. Når der er fastsat et specifikt adgangskrav, skal dette krav være opfyldt via den adgangsgivende eksamen. En sprogtest kan således ikke bruges til at opfylde et specifikt adgangskrav om niveauet i engelsk.
Vær desuden opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt at have haft engelsk som undervisningssprog i den gymnasiale uddannelse. Der skal være modtaget undervisning i faget engelsk for at opfylde kravene om engelsk A eller B. Det gælder også for ansøgere fra engelsktalende lande.
Det svarer til, man ikke opfylder kravet om dansk A, blot fordi undervisningssproget i den gymnasiale uddannelse har været dansk.
Der er således forskelle på, hvordan man kan opfylde engelsk B eller A som sprogkrav og som specifikt adgangskrav.
Tjek altid de præcise krav til engelskkundskaber på de relevante uddannelsessteder. Kravene er offentliggjort på uddannelsesstedernes hjemmesider.
9. Vil I vide mere?
Så gå ind på:
- Vejledning til familier bosat i udlandet – Børne- og Undervisningsministeriet
- Eksamenshåndbogen (ufm.dk/ehb) – Beskrivelser og vurderinger af internationale og udenlandske gymnasiale uddannelser fra mere end 130 lande
- UddannelsesGuiden (ug.dk) – Beskrivelser af bl.a. videregående uddannelser og optagelseskrav i Danmark
- eVejledning.dk – Vejledning, som foregår på mail, chat, sms eller telefon og har åbent dag, aften og weekend. Et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. Kan også hjælpe med at få overblik og ideer til uddannelsesvalg. Er en del af STIL, Styrelsen for it og læring i Børne- og Undervisningsministeriet.
- Studievalg.dk – I alt 7 regionale studievalgscentre hjælper med valg af videregående uddannelse og erhverv.
- Gymnasiale suppleringskurser (GSK) for dem, der skal supplere en gymnasial uddannelse med et eller flere fag på et højere niveau for at opfylde de specifikke adgangskrav for optagelse på en videregående uddannelse – Uddannelsesguiden
- Studyindenmark.dk – Hjemmeside på engelsk om studiemuligheder og studievilkår i Danmark. Udgivet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Se også uddannelsesstedernes hjemmesider.
Læs om de forskellige internationale skoler:
- International Baccalaureate (IB) – Den internationale IB-organisation
- European Baccalaureate (EB) – European Schools
- Franske skoler uden for Frankrig – Agence pour l'enseignement français à l'étranger
- Les sections internationales au lycée – Ministère de l'Éducation nationale et de la Jeunesse
- Tyske skoler uden for Tyskland – Weltkarte der Schulen – Zentralstelle für das Auslandsschulwesen
- Deutsche Internationale Abitürprüfung (DIAP)
- Edexcel International GCSEs and Edexcel Certificates
- Cambridge IGCSE – Cambridge Assessment International Education
- Cambridge International AS and A Levels – Cambridge Assessment International Education
- Offentlige high schools i USA – Søgeside fra National Center for Education Statistics (USA)
- Private high schools i USA – Søgeside fra National Center for Education Statistics (USA)
Amerikanske skoler
Tjek akkreditering af amerikanske skoler – også af skoler uden for USA – for eksempel i disse databaser:
Pjecen "Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet" giver gode råd om, hvordan det valgte skoleforløb dels bibringer barnet/den unge de særlige kompetencer, som et udlandsophold kan give, dels forbereder barnet/den unge til at genoptage et skole- eller uddannelsesforløb i Danmark: