Valg af gymnasieskole i udlandet og studiestart i Danmark

Hvad man bør være opmærksom på, hvis man vælger gymnasium i udlandet og vil sikre gode muligheder for at tage en videregående uddannelse i Danmark.
Kontakt
Chefkonsulent
Telefon: +45 72 31 88 71
E-mail: ib@ufm.dk

Når man som familie rejser ud for at arbejde og bo i udlandet, er et af de spørgsmål, der melder sig, hvordan man sørger for den bedst mulige uddannelse for familiens børn eller unge. Hvis den eller de unge i familien skal gå i gymnasiet i udlandet, kan I her i artiklen læse om, hvordan I sikrer de bedst mulige vilkår for senere at tage en videregående uddannelse i Danmark.  

Artiklen behandler fem forhold:

  1. Gymnasievalg
  2. Optagelse på en videregående uddannelse i Danmark
  3. Omregning af eksamensgennemsnit
  4. Opfyldelse af fagniveaukrav
  5. Opfyldelse af sprogkrav til dansk.

Et sidste afsnit – Vil I vide mere? – giver link til yderligere oplysninger.


1. Gymnasievalg

Der kan være flere typer af gymnasieskoler at vælge imellem i udlandet:

  • En lokal gymnasieskole i opholdslandet.
  • En international skole inden for enten det britiske, amerikanske, tyske eller franske skolesystem.
  • En International Baccalaureate-skole.
  • En European Baccalaureate-skole.

International Baccalaureate og European Baccalaureate

  • Den internationale gymnasieuddannelse, International Baccalaureate (IB), er etableret i 1968 af den private organisation International Baccalaureate Organisation (IBO) og tilbydes i dag af 2.795 skoler i 143 lande heriblandt i Danmark (tal fra 22. maj 2015). Et IB Diploma er adgangsgivende til danske videregående uddannelser på linje med en dansk gymnasial eksamen, se dog danskkrav i afsnit 5.
  • Den europæiske studentereksamen, European Baccalaureate (EB), henvender sig til børn af EU-ansatte, men alle kan søge optagelse. Uddannelsen foregår på Europaskoler i Europa. Den danske Europaskole i København åbner for gymnasieindtag i 2019/20.

Oplysninger om mulighederne kan ofte fås ved kontakt til det pågældende lands undervisningsministerium eller den danske ambassade i landet. I finder links til baggrundsoplysninger om de internationale skoler nederst i artiklen.

Når undervisningssproget er et andet end dansk

Undervisningen på et udenlandsk eller et internationalt gymnasium vil – alt andet lige – ofte opleves som vanskeligere end undervisningen på et gymnasium i Danmark. Undervisningen foregår ofte på et andet sprog end den unges modersmål og inden for et andet skolesystem.

Det gælder også, når der undervises i fag som historie, samfundsfag og sprog efter andre referencerammer end i Danmark, og når der undervises efter en anden pædagogik og undervisningsmetodik.

Det er et vilkår, der deles af alle, som følger undervisning på et fremmedsprog i et andet land.

Men det kan også tænkes, at undervisningsformen passer bedre til den unge, så den unge klarer sig bedre end i Danmark.


2. Optagelse på en videregående uddannelse i Danmark

Adgang til videregående uddannelse i Danmark er baseret på en adgangsgivende gymnasial eksamen samt opfyldelse af de specifikke adgangskrav, sprogkrav og eventuelle karakterkrav.

Optagelse i kvote 1 og kvote 2

I Danmark sker optagelsen til de videregående uddannelser gennem to kvoter:

Kvote 1: Her fordeles studiepladserne på baggrund af ansøgernes eksamensgennemsnit (det vil sige eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen + eventuel bonus for tidlig studiestart). Det betyder, at en ansøger med et højere eksamensgennemsnit bliver optaget foran en ansøger med et lavere gennemsnit. Hvis der er flere ansøgere, end der er studiepladser, er uddannelsens adgangskvotient udtryk for det laveste eksamensgennemsnit, der med sikkerhed gav en studieplads det år. Det vil samtidig sige, at adgangskvotienten først er kendt, når hele optagelsen er afsluttet det pågældende år.

Adgangskvotienter kan variere fra år til år og afhænger af antallet af ansøgere til den konkrete uddannelse og deres eksamensgennemsnit, og af hvor mange studiepladser der er på den konkrete uddannelse. En høj adgangskvotient siger ikke noget om uddannelsens kvalitet eller niveau, men alene noget om, at den pågældende uddannelse er meget eftertragtet. Årets adgangskvotienter offentliggøres, samtidig med at ansøgerne får svar på deres ansøgning.

Ansøgere, der søger optagelse i kvote 1, senest 2 år efter at de har afsluttet deres gymnasiale eksamen, får tildelt en bonus til deres eksamensgennemsnit, ved at eksamensgennemsnittet ganges med 1,08.

Kvote 2: Her fordeles studiepladserne efter en konkret vurdering af ansøgerne i forhold til objektive, faglige kriterier fastsat af det enkelte uddannelsessted. I kriterierne i kvote 2 kan der eksempelvis indgå uddannelse, erhvervsarbejde, frivilligt arbejde, højskoleophold og udlandsophold.

Nogle uddannelser optager udelukkende ansøgere via kvote 2 ved hjælp af optagelsesprøver. Enkelte uddannelser optager uden om kvotesystemet.

Fordelingen af pladser mellem kvote 1 og kvote 2 er fastsat på forhånd og kan variere fra uddannelse til uddannelse og fra uddannelsessted til uddannelsessted. På bacheloruddannelserne på universiteterne optages hovedparten af ansøgerne i kvote 1, mens der på professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne optages en større andel i kvote 2.

Læs mere om kvote 1 og 2 på ug.dk:

Se fordelingen mellem kvoterne hos det enkelte uddannelsessted.

Det fremgår af oversigten over udenlandske og internationale gymnasieeksaminer nedenfor, hvilke eksaminer der giver adgang til at søge optagelse via kvote 1 og 2, og hvilke der kun giver adgang til at søge optagelse i kvote 2 i Danmark. Ansøgere med adgang til at søge optagelse i kvote 1 får tildelt bonus for tidlig studiestart efter samme regler som ansøgere med danske gymnasiale eksaminer.

Mange muligheder for videregående uddannelse

Hvis den gymnasiale eksamen ikke ender med de topkarakterer, som sikrer pladsen på en videregående uddannelse med de allerhøjeste adgangskvotienter, er der mange andre muligheder for uddannelse – for eksempel uddannelser, hvor der er frit optag. Måske er der også andre uddannelser, som dækker interesseområdet, eller tilsvarende uddannelser andre steder i Danmark med en lavere adgangskvotient. Man kan få vejledning om uddannelsesmulighederne i et af de regionale studievalgscentre eller hos eVejledning:

Ansøgning om optagelse

Ansøgning om optagelse foregår via ansøgningsportalen Optagelse.dk, som åbner hvert år den 1. februar. På Optagelse.dk er der både en dansksproget indgang, hvorfra alle uddannelser kan søges, og en engelsksproget indgang, hvorfra kun de engelsksprogede uddannelser kan søges.

Optagelsen til de videregående uddannelser koordineres af Den Koordinerede Tilmelding. Denne koordinering sikrer, at alle ansøgere kan søge optagelse på op til 8 uddannelser det samme år. De ansøgere, som får tilbudt en studieplads, får kun tildelt studieplads ét sted, nemlig på den højest mulige prioritet, de har søgt og kan optages på.

Alle ansøgere får et svar den 30. juli. Enten får ansøgerne et tilbud om en studieplads fra det uddannelsessted, hvor de er optaget, eller også får de et afslag fra Den Koordinerede Tilmelding, hvis de ikke kunne tilbydes plads på nogen af de søgte uddannelser.

Udenlandske eksaminer, som giver adgang i både kvote 1 og 2

En gymnasial eksamen fra EU/EØS-landene, Schweiz, International Baccalaureate (IB) (IB Diploma) og European Baccalaureate (EB) giver adgang til at søge optagelse i kvote 1 og 2 på samme vis som en dansk gymnasial eksamen. Det samme gælder de britiske, tyske og franske internationale gymnasieuddannelser.

Det udenlandske eksamensgennemsnit omregnes ved ansøgning om optagelse til et dansk eksamensgennemsnit, så man som ansøger kan sammenlignes med danske ansøgere og optages efter eksamensgennemsnittet, hvis dette er højt nok til optagelse i kvote 1 på den søgte uddannelse.

Der er dog nogle eksaminer, nemlig de kombinerede erhvervsfaglige og -gymnasiale eksaminer fra andre EU/EØS-lande, som kun giver adgang til at søge optagelse i kvote 2.

Eksempel: Den franske Baccalauréat général giver adgang i kvote 1 og 2. Den franske Baccalauréat professionnel giver kun adgang i kvote 2.

Udenlandske eksaminer, som alene giver adgang i kvote 2

En gymnasial uddannelse fra lande uden for EU/EØS/Schweiz giver kun adgang til at søge optagelse via kvote 2. Det gælder også en amerikansk high school-eksamen. Et IB Diploma taget i et land uden for EU giver, som nævnt ovenfor, adgang til at søge optagelse i både kvote 1 og 2.

For nogle lande kræves 1 eller 2 års supplerende uddannelse i tillæg til den gymnasiale eksamen, hvis den skal være adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark.

Søg information om den udenlandske eksamen i Eksamenshåndbogen, hvis der er tvivl om, hvorvidt den giver adgang via kvote 1 og 2 eller udelukkende kvote 2:

Ansøgningsfrist

For ansøgere med en international eller udenlandsk eksamen er fristen den 15. marts kl. 12.00, uanset om man søger optagelse i kvote 1 eller kvote 2.

Ansøgere med en adgangsgivende gymnasial eksamen fra Grønland, Færøerne samt Duborg-skolen og A.P. Møller Skolen i Sydslesvig kan søge optagelse i kvote 1 til fristen den 5. juli kl. 12.00.

Udenlandske og internationale gymnasieeksaminer

Skole og eksamenOptagelseSupplerende oplysninger
IB-skole: International Baccalaureate ( IB) Kvote 1 og 2 Der skal foreligge en fuld IB Diploma-eksamen. Et kursusbevis, Diploma Programme (DP) Results, er ikke generelt adgangsgivende.
EB-skole: European Baccalaureate (EB) Kvote 1 og 2 Der findes EB-skoler i en række europæiske lande. Der er danske afdelinger på Europaskolerne i Bruxelles og Luxembourg.
Engelsk international skole: IGCSE, AS og GCE international Kvote 1 og 2 Enkeltfagseksamen: Se krav til den samlede eksamen under England i Eksamenshåndbogen.
Tyske skoler uden for Tyskland: Abitur eller Deutsche Internationale Abiturprüfung Kvote 1 og 2 Nogle af de tyske skoler uden for Tyskland tilbyder Deutsche Internationale Abiturprüfung (DIAP), hvor en del af undervisningen foregår på et andet sprog end tysk som for eksempel engelsk, spansk eller fransk.
Franske skoler uden for Frankrig: Baccalauréat eller Option Internationale du Baccalauréat Kvote 1 og 2 De franske skolemyndigheder udgiver årligt en liste over anerkendte franske skoler i udlandet. Option Internationale du Baccalauréat, den særlige internationale variant med landesektioner, tilbydes på skoler i og uden for Frankrig.
Amerikansk high school (akkrediteret) Kvote 2 En high school-uddannelse skal være kombineret med tre Advanced Placement Tests aflagt ved College Board. Læs herom i Eksamenshåndbogen under USA. Alternativt kræves 1 års supplering.
EU/EØS-lande samt Schweiz: Gymnasial eksamen udbudt efter nationale regler Kvote 1 og 2 Hvis den gymnasiale eksamen er en kombineret erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse, giver den dog typisk kun adgang i kvote 2. Se, hvilke uddannelser dette gælder, i Eksamenshåndbogen.
Øvrige lande: Gymnasial eksamen udbudt efter nationale regler Kvote 2 Eksaminer skal være kombineret med 1 eller eventuelt 2 års videregående uddannelser for nogle lande. Se hvilke i Eksamenshåndbogen.

Nogle IB-skoler, som også er amerikansk akkrediterede, det vil sige anerkendte som amerikanske skoler, tilbyder et amerikansk High School Diploma som alternativ til en ikke fuldt gennemført IB-eksamen. Vær da særligt opmærksom på, om eksamensforløbet opfylder de krav til en amerikansk high school eksamen, som er beskrevet i Eksamenshåndbogen.

Amerikansk high school: spørgsmål og svar

Spørgsmål: Vores datter har kun afsluttet sin amerikanske high school-eksamen med 1 AP-eksamen ved College Board. Der kræves 3 AP-eksaminer, for at den amerikanske high school-eksamen kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen. Hvordan får hun adgang til videregående uddannelse i Danmark uden alle 3 AP-eksaminer?

Svar: Hun kan supplere med for eksempel HF-enkeltfag. Dette bør ske i samråd med det uddannelsessted, hvor hun ønsker at søge optagelse, så hun samtidig kan få at vide, om hun opfylder eventuelle specifikke adgangskrav. Det er vigtigt at understrege, at det er uddannelsesstedet, der afgør, om den enkelte kan optages.

Generelle og specifikke adgangskrav

For at kunne søge optagelse på en videregående uddannelse skal både de generelle og de specifikke adgangskrav være opfyldt.

De specifikke adgangskrav kan være:

  • Fag bestået på et vist niveau (A, B, C eller D), dvs.fagniveaukrav
  • Fag bestået med en vis minimumskarakter
  • En samlet adgangsgivende eksamen bestået med et mindste gennemsnit..

 


3. Omregning af eksamensgennemsnit

De videregående uddannelsessteder omregner det udenlandske eller internationale eksamensgennemsnit til et dansk eksamensgennemsnit, hvis eksamenen kan omregnes og bedømmes til optagelse i kvote 1.

De videregående uddannelsessteder benytter de omregningstabeller, som er udarbejdet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet. De aktuelle omregningstabeller findes i Eksamenshåndbogen under de enkelte lande:

Omregningstabellerne er udarbejdet på et så ensartet og statistisk retvisende og opdateret grundlag som muligt. Formålet er at sikre, at mulighederne for at få en studieplads ikke skal påvirkes af, om adgangsgrundlaget er dansk, udenlandsk eller internationalt.

Når man har en udenlandsk eller international eksamen, placeres man således ind i den danske karakterfordeling over beståede eksamensgennemsnit på det sted, hvor man er placeret i den udenlandske karakterfordeling over beståede eksamensgennemsnit.

Mere om omregning

Omregningstabellerne baserer sig på en sammenligning af fraktiler i den statistiske fordeling af eksamensgennemsnit i den udenlandske/internationale og danske eksamen. Der indgår kun statistik for beståede eksaminer, mens ikke-beståede eksaminer ikke indgår i statistikken over karakterfordelingerne. Dette kriterium benyttes, da det laveste bestågennemsnit er udtryk for den lavest acceptable præstation som betingelse for optagelse på en videregåede uddannelse. Omregningsmetoden sikrer, at en bestået elev placeres ind med et dansk gennemsnit svarende til vedkommendes relative præstation i den udenlandske eller internationale eksamen.

Principperne for omregning er beskrevet i Eksamenshåndbogen:


4. Opfyldelse af fagniveaukrav

Alle ansøgere skal - uanset om der søges optagelse med en dansk, udenlandsk eller international eksamen - opfylde uddannelsens specifikke adgangskrav vedrørende fagniveauer, det vil sige krav om bestemte gymnasiale fag på A-, B-, C- eller D-niveau. Krav om fag på D-niveau findes ved optagelse på nogle videregående uddannelser på baggrund af en erhvervsuddannelse, for eksempel optagelse på sygeplejerskeuddannelsen på baggrund af en social- og sundhedsuddannelse (trin 2).

For at opfylde adgangskravet skal faget være bestået på mindst det krævede niveau.

Man kan orientere sig om fagniveaukravene på alle de videregående uddannelser i artiklen i UddannelsesGuiden:

Kravene er beskrevet med hensyn til de danske fagniveauer A, B, C og D.

Undervisningsministeriet har vurderet fag fra European Baccalaureate (EB), International Baccalaureate (IB), Duborg-Skolen, A.P. Møller Skolen og dansk-tysk studentereksamen på Sankt Petri Skole i København i forhold til tilsvarende gymnasiale fag på de danske gymnasiale uddannelser.

Desuden har Undervisningsministeriet vurderet fagene engelsk, matematik, kemi og fysik i svenske, norske og islandske gymnasiale eksaminer. Det gælder dog ikke for de nye islandske gymnasiale eksaminer, hvor pensum ikke er nationalt fastsat.

Disse vurderinger findes i Eksamenshåndbogen under de respektive eksaminer og lande:

De videregående uddannelsessteder vil normalt benytte disse vurderinger, når de skal afgøre, om en ansøger med international/udenlandsk eksamen opfylder de specifikke adgangskrav, men det er uddannelsesstederne, der har retten til at vurdere fagniveauer i forbindelse med optagelse. Det sker i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om optagelse.

Copenhagen Business School (CBS) har offentliggjort sine vurderinger af specifikke fag som for eksempel Engelsk A, Matematik B, Samfundsfag/Historie B, Fransk, Tysk, Spansk og Japansk/Kinesisk:

Universiteterne har offentliggjort vurderinger af fag i de øvrige nordiske lande samt for fag i International Baccalaureate (IB), se for eksempel Aarhus Universitet:

Supplering

Hvis man som ansøger ikke opfylder de specifikke adgangskrav gennem den adgangsgivende eksamen, kan man opfylde dem gennem gymnasial supplering eller hf-enkeltfag.

Nogle uddannelsessteder giver mulighed for at supplere med de(t) manglende fag i løbet af sommeren, således at en ansøger, der afslutter sin gymnasieeksamen i ansøgningsåret, kan tilbydes betinget optagelse. Det vil sige, at man tilbydes en studieplads, på betingelse af at man består sit suppleringsfag inden studiestart. Det forudsætter dog, at det pågældende fag tilbydes som gymnasialt suppleringskursus (GSK). Vær opmærksom på, at mange maksimalt kan nå at tage ét fag på GSK over sommeren.

Hvis ansøgeren mangler flere fag for at opfylde de specifikke adgangskrav, vil ansøgeren således typisk skulle bruge et halvt til et helt år på at opfylde de specifikke adgangskrav, efter at den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Det betyder samtidig, at man ikke kan blive optaget samme år, som man afslutter sin gymnasiale eksamen.

Man kan også vælge at supplere med enkeltfag i udlandet. Da er det vigtigt at spørge det danske uddannelsessted, som man søger optagelse på, om de valgte fag dækker suppleringskravene for den ønskede uddannelse.

Læs mere om suppleringsmuligheder:

Der kan eventuelt søges vejledning hos Studievalg og eVejledning:

Husk

  • Forhør jer på de enkelte uddannelsessteder om mulighederne.
  • Tjek altid de præcise krav til de danske fagniveauer på uddannelsesstederne.

 

Gymnasiale Suppleringskurser (GSK)

Gymnasiale Suppleringskurser (GSK) er supplering i enkelte fag og kan indeholde fag fra de fire gymnasiale uddannelser inklusive fag fra valgfagsbekendtgørelsen. Kurserne kan være tilrettelagt som halvårs- og helårsforløb eller som komprimerede forløb i løbet af året - for eksempel sommerkurser. Der er krav om fuld studieaktivitet. Flere og flere kurser tilrettelægges nu som komprimerede forløb.

Den unge skal have en udenlandsk eller international eksamen, som er sidestillet med en dansk gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse (med mindst ét studierettet fag på dansk C-niveau) for at blive optaget på GSK.

Man kan optages på et GSK-forløb, hvis man mangler ét eller flere fag på det niveau, der kræves for at kunne søge ind på en bestemt videregående uddannelse.

Der er også mulighed for at forbedre en karakter, hvis man er dumpet i faget i sin gymnasiale eksamen, og faget er et specifikt adgangskrav. Eller hvis karakteren i et fag skal forbedres for at opfylde et fagspecifikt karakterkrav. Vær opmærksom på, at det samlede eksamensgennemsnit fra den gymnasiale uddannelse ikke kan forbedres via supplering.

Man kan normalt kun optages én gang på det samme fag på GSK-vilkår. Det gælder også, hvis man dumper i GSK-faget.

GSK-undervisningen er gratis, hvis man begynder senest 1. oktober to år efter, at man har afsluttet den adgangsgivende eksamen.

Find de aktuelle kurser på hjemmesiden Gymnasial Supplering (www.gsdanmark.dk):

Vær opmærksom på, at GSK-kurserne har dansk som undervisningssprog. Læs mere om GSK i afsnit 5 nedenfor.

Forhåndsvurderinger

Normalt skal der foreligge eksamensbevis og anden dokumentation for den gymnasiale uddannelse og de aflagte fag. Den unge skal altså have afsluttet sin eksamen, før uddannelsesstedet vil vurdere uddannelsen. Se for eksempel krav til dokumentation ved Københavns Universitet.

Nogle uddannelsessteder tilbyder en foreløbig vurdering af adgangsgrundlag, for eksempel i perioden fra 1. september (eventuelt 1. oktober) til 1. januar (eventuelt 1. februar), hvor uddannelsesstedet ikke har travlt med at behandle ansøgninger om optagelse.

En foreløbig vurdering giver bedre tid til at gennemføre eventuelle supplerende fag. Orienter jer om mulighederne for forhåndsvurdering på uddannelsesstederne.

Vælg fag på højeste mulige niveau inden for den unges interesseområder

Det kan være svært at få specifik vejledning om valg af gymnasiefag fra vejledere i for eksempel eVejledning eller Studievalg, da vurderingen netop sker på uddannelsesstedet i forbindelse enten med en forhåndsvurdering eller i forbindelse med ansøgning om optagelse.

En tommelfingerregel vil være at vælge gymnasiefag på det højeste mulige niveau, som matcher de typiske specifikke adgangskrav i de uddannelsesområder, som den unge interesserer sig for.

Engelsk-krav

Vær opmærksom på, at det normalt ikke vil være tilstrækkeligt at have haft engelsk som undervisningssprog i den gymnasiale uddannelse. Der skal normalt være undervist i faget engelsk for at opfylde kravene om Engelsk A eller B.

Det svarer til, man ikke opfylder kravet om Dansk A, blot fordi undervisningssproget i den gymnasiale uddannelse har været dansk.

I nogle tilfælde er det dog heller ikke tilstrækkeligt, at der er undervist i faget engelsk for at opfylde kravene om Engelsk B eller A. Det gælder især, hvis den unge har gået på en national gymnasieskole i opholdslandet.

I de tilfælde kan uddannelsesstedet kræve, at Engelsk A eller B dokumenteres med en anerkendt international engelsktest, for eksempel IELTS eller TOEFL. Undersøg det på uddannelsesstedets hjemmeside, eller kontakt uddannelsesstedet.

Undersøg også krav til point i for eksempel IELTS- eller TOEFL-test.

Omvendt er der også nogle uddannelsessteder, der godtager Engelsk fra nogle udenlandske eller internationale eksaminer, hvis undervisningen er gennemført med engelsk som hovedsprog. Se nærmere på uddannelsesstedets hjemmeside, eller kontakt uddannelsesstedet.


5. Opfyldelse af sprogkrav til dansk

Alle ansøgere kan blive mødt med et krav om danskkvalifikationer ved optagelse på en videregående uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk. Reglerne er fastlagt i adgangsbekendtgørelserne for de videregående uddannelser (se uddrag nedenfor), og niveauet vurderes af uddannelsesstederne. Vær opmærksom på, at mange uddannelsessteder også tilbyder engelsksprogede uddannelser.

Ved eksamen fra Norge, Sverige, Finland og Island kan svensk, norsk og islandsk i mange tilfælde opfylde danskkravet. Ved islandske eksaminer stiller nogle uddannelsessteder dog krav om et tilstrækkeligt antal enheder ("einingar") i dansk. Andre uddannelsessteder stiller krav om bestået Dansk A-prøve for ansøgere med en islandsk gymnasial eksamen.

De enkelte uddannelsessteder fastlægger selv, hvilke danskkundskaber de accepterer, og hvordan dette dokumenteres.

Danskkundskaber vil normalt kunne dokumenteres ved:

  • Studieprøven i Dansk
  • Suppleringskursus eller enkeltfag i Dansk A
  • Dokumentation for dansk på et tilsvarende niveau.

Nogle uddannelsessteder, men ikke alle, godtager som danskkvalifikationer, at den unge er vokset op i et dansktalende hjem, hvis den unge har bestået folkeskolens 9.-klasseprøve i dansk. Det vil normalt ikke være nok, at man har talt dansk i hjemmet, hvis den unge ikke har fået undervisning i dansk.

Faget dansk kan udbydes som en del af en European Baccalaureate og en International Baccalaureate (IB). Fagniveauvurderinger af disse fag, der er foretaget af fagkonsulenterne i Undervisningsministeriet, fremgår af Eksamenshåndbogen og er vejledende i forbindelse med optagelse på en videregående uddannelse.

Uddannelsesstederne accepterer normalt faget Danish A Literature, Higher Level (dansk som modersmål, højeste niveau) i en IB-eksamen som svarende til gymnasiefaget Dansk A ved optagelse på en videregående uddannelse.

IB-faget Danish A Literature, Standard Level (dansk som modersmål, standardniveau) godkendes som svarende til Studieprøven i Dansk, eventuelt i kombination med et krav om modersmål eller engelsk på dansk A-niveau.

Nogle uddannelsessteder godkender desuden IB-faget Danish B Higher Level (dansk som fremmedsprog), hvis der i øvrigt er dokumentation for modersmål eller engelsk på dansk A-niveau.

For European Baccalaureate og Europæisk Studentereksamen accepterer uddannelsesstederne normalt LI, LII og LIII-6 år som svarende til Dansk A-niveau, i overensstemmelse med de vurderinger, som konsulenterne i Undervisningsministeriet har foretaget:

Tjek altid de præcise krav til danskkundskaber på de relevante uddannelsessteder. Kravene er offentliggjort på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Reglerne om krav til sprogkundskaber

Adgang til bacheloruddannelserne ved universiteterne

Fra bacheloradgangsbekendtgørelsen – bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015:

§ 8. Universitetet kan på baggrund af en konkret, faglig vurdering kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der er omfattet af §§ 2 og 2 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., senest inden studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. For ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke kan indstilles til Studieprøven i dansk, kan universitetet alene kræve, at ansøgeren senest inden studiestarten skal have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.

Stk. 2. Universitetet kan kræve, at Studieprøven i dansk er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02.

Stk. 3. Universitetet kan for ansøgere omfattet af stk. 1, 1. pkt., beslutte, at kravet om dansk A ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, kan erstattes af Studieprøven i dansk.

Stk. 4. Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Fastsættelse og skærpelse af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning.

Adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Der er de samme krav til danskkundskaber ved optagelse på en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbachelor-uddannelse. Der er dog ikke angivet muligheden for, at kravet om Dansk A kan erstattes af Studieprøven i dansk. Bestemmelsen i stk. 3 ovenfor indgår således ikke i adgangsbekendtgørelsen for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

 

Realkompetencevurdering i faget Dansk

Realkompetencevurdering i faget Dansk foregår på et voksenuddannelsescenter (VUC). VUC vurderer realkompetencer i forhold til uddannelsesmålene for Dansk A, eventuelt i form af test.

Måske kan en sådan vurdering være en mulighed, hvis man ikke har taget faget Dansk A, Studieprøven i Dansk eller et udenlandsk fag, som accepteres som Dansk A, men kan dokumentere tilsvarende kompetencer. Hvis man har fået fuld anerkendelse i Dansk A, udsteder VUC et realkompetencebevis, som gælder som dokumentation på samme vis som et eksamensbevis. Vær dog opmærksom på, at der ikke gives en karakter ved en realkompetencevurdering. Kun niveauet tildeles.

Læs mere om kompetencevurdering på VUC:

Danskundervisning i udlandet

Foreningen Danes Worldwide tilbyder Online Danskundervisning (OD) i dansk sprog, samfund, historie og kultur fra 0. til 9. klasse samt folkeskolens 9.-klasseprøve i dansk i samarbejde med Undervisningsministeriet. For at blive indstillet til 9.-klasseprøven skal eleverne have fulgt OD på 9. klassetrin. Herudover skal de tilmeldes Danes Worldwides Sommerskole i det afsluttende skoleår. Vær opmærksom på, at det ikke er alle uddannelsessteder, der godkender 9. klasseprøve i dansk fra Danes Worldwide som dokumentation for den unges danskkvalifikationer. Kontakt det enkelte uddannelsessted, eller undersøg det på uddannelsesstedets hjemmeside.

Foreningen har også udviklet en hjemmeside, ”Lær dansk i udlandet”, hvor forældre, som flytter eller er flyttet til udlandet, kan hente information, råd og vejledning om at vedligeholde danskkundskaber hos deres børn.

Studieprøven og Dansk A

Studieprøven er den afsluttende prøve på det højeste niveau i danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Bestået Studieprøve er det normale dansksproglige krav for adgang til videregående uddannelse for udlændinge. Bemærk, at nogle uddannelsessteder kræver, at studieprøven er bestået med minimumskarakterer i de forskellige delprøver, som studieprøven udgøres af.

Danske statsborgere over 18 år, som på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker dansk i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, har også ret til danskuddannelse for voksne udlændinge. De pågældende skal dog opholde sig i Danmark. Det gælder også børn af danske statsborgere.

Alle danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af danskuddannelsesloven, kan få danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning mod at betale for uddannelsen. Kommunen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil.

Endvidere er det muligt at aflægge alle de afsluttende danskprøver – herunder Studieprøven - som selvstuderende. Man skal være opmærksom på, at danske statsborgere skal bo i Danmark og være fyldt 18 år på tilmeldingstidspunktet. Kommunen kan beslutte, at selvstuderende skal betale et gebyr for at deltage i prøven.

Danskuddannelse for unge danskere opvokset i udlandet

Mange unge danskere, der er opvokset i udlandet, søger at aflægge Studieprøven, hvis de ikke opfylder danskkravet for optagelse på en videregående uddannelse. Det kan de ifølge danskuddannelsesloven kun, hvis de er fyldt 18 år, og hvis de er herboende på tilmeldingstidspunktet til Studieprøven. Da der er tale om en lovbestemmelse, kan der ikke dispenseres. Alternativt kan de for eksempel aflægge danskprøve på gymnasialt A-niveau på voksenuddannelsescenter som selvstuderende. Her er der ikke et alderskrav om at være fyldt 18 år.

Dansk A er højeste niveau i gymnasieundervisningen og indgår i alle danske gymnasiale eksaminer. Faget Dansk A kan tages som enkeltfag og udbydes som fjernundervisning på voksenuddannelsescentre. Find mulighederne ved for eksempel at søge efter "Dansk A fjernundervisning" på internettet.


6. Vil I vide mere?

Så gå ind på:

Se også uddannelsesstedernes hjemmesider.

Læs om de forskellige internationale skoler:

Tjek akkreditering af amerikanske skoler – også af skoler uden for USA – for eksempel i disse databaser:

Grundskole i udlandet       

Pjece om undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandetMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling giver i pjecen "Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet" gode råd om, hvordan det valgte skoleforløb dels bibringer barnet/den unge de særlige kompetencer, som et udlandsophold kan give, dels forbereder barnet/den unge til at genoptage et skole- eller uddannelsesforløb i Danmark:

Senest opdateret 05. januar 2017