Nordisk samarbejde om anerkendelse

Der foregår et tæt nordisk samarbejde om anerkendelse af uddannelser og studieperioder, og der er indgået flere nordiske aftaler om gensidig anerkendelse.

Læs her om:

  • Videregående uddannelser: Reykjavik-deklarationen
  • Adgang til videregående uddannelse
  • Adgang til gymnasial uddannelse
  • Nordisk netværk (NORRIC)
  • Arbejdsmarkedsaftaler

Videregående uddannelser: Reykjavikdeklarationen

Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning vedtog i 2004 Reykjavikdeklarationen, den nordiske deklaration om anerkendelse af beviser vedrørende videregående uddannelser. I 2016 blev Reykjavikdeklarationen revideret.

Den reviderede Reykjavikdeklaration skal bl.a. fremme:

  • gensidig anerkendelse af videregående uddannelser mellem de nordiske lande
  • automatisk anerkendelse af sammenlignelige beviser fra videregående uddannelser i regionen
  • samarbejde om vurdering af uddannelser fra Norden og andre lande, især via NORRIC-netværket.

Reykjavikdeklarationen bygger videre på Lissabonkonventionen, som alle de nordiske lande har ratificeret.



Adgang til videregående uddannelse

De nordiske lande har aftalt at anerkende hinandens adgangsgivende eksaminer. Der gælder følgende aftaler:

En uddannelsessøgende, som er berettiget til at søge optagelse ved de videregående uddannelser i det land, hvor den pågældende har fast bopæl, er også berettiget til at søge optagelse ved videregående uddannelser i de andre nordiske lande.

Overenskomsten præciserer, hvad der forstås ved "videregående uddannelse" i de enkelte lande:

  • Danmark: Uddannelser ved institutioner for videregående uddannelse og videregående uddannelser ved andre uddannelsesinstitutioner, som forudsætter gymnasial uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.

  • Finland: Uddannelse ved universiteter, højere læreanstalter og erhvervshøjskoler samt tilsvarende uddannelse som bygger på studentereksamen eller anden uddannelse, som giver studiekompetence.

  • Island: Alle uddannelser, der bygger på studentereksamen eller ligeværdige kvalifikationer.

  • Norge: Uddannelse ved universiteter og højere læreanstalter eller tilsvarende, som bygger på en gymnasial, godkendt videregående faglig eller tilsvarende studiekompetencegivende uddannelse.

  • Sverige: Uddannelser ved universiteter og højere læreanstalter eller tilsvarende, som bygger på nationale programmer i gymnasieskolen eller tilsvarende kvalifikationer, og som er omfattet af bekendtgørelsen om de videregående uddannelser (högskoleförordningen).

Desuden skal uddannelsessøgende, der har taget en del af deres videregående uddannelse i ét nordisk land, kunne få denne del godskrevet ved en tilsvarende uddannelse i et anden nordisk land, dvs. merit. Meritvurderingen foretages af den uddannelsesinstitution, hvor man søger merit.

Overenskomsten er senest forlænget for perioden 2007-2009.


Adgang til gymnasial uddannelse

De nordiske lande har aftalt at give hinandens uddannelsessøgende adgang til deres almene og erhvervskompetencegivende gymnasiale uddannelser på samme vilkår som deres egne statsborgere. Aftalen giver også ret til merit, dvs. til at få godskrevet delvist gennemført gymnasial uddannelse.

Læs mere:


Nordisk netværk

Styrelsen for Forskning og Uddannelse og kontorerne for anerkendelse i Finland, Island, Norge og Sverige samarbejder gennem et nordisk netværk, NORRIC.

NORRIC-logo

NORRIC står for Nordic National Recognition Information Centres. Netværket har til formål at fremme udviklingen af god anerkendelsespraksis på tværs af landegrænserne i Norden og som foregangsregion at videreudvikle intentionerne i Lissabonkonventionen.

2003-06 gennemførte NORRIC med støtte fra Nordisk Ministerråd et projekt med titlen "Grænsehindringer inden for videregående uddannelse i Norden". Formålet med projektet var dels at understøtte mobiliteten for akademisk arbejdskraft i Norden, dels at udvikle det nordiske anerkendelsesarbejde med henblik på at skabe fælles standarder for vurdering af udenlandske kvalifikationer, herunder at samarbejde om informationsindsamling og -formidling.

Inden for rammerne af "Grænsehindringer"-projektet er der gennemført en række delprojekter. Nordisk arbejdsgrupper har bl.a. gennemgået det videregående uddannelsessystem i de fem lande, lærer- og pædagoguddannelserne og de nordiske landes anerkendelsespraksis. Samtidig har kontorerne evalueret hinanden. Evalueringsprojektet har blandt andet fremmet en diskussion om metoder og procedurer i anerkendelsesarbejdet.

Også på erhvervsuddannelsesområdet er der taget initiativ til at udvikle en strategi for øget gensidig anerkendelse af nordiske kvalifikationer. Nordisk Ministerråd nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe om dette emne. 


Arbejdsmarkedsaftaler

De nordiske lande indgik i 1982 en overenskomst om et fælles arbejdsmarked. Se:

På det grundlag er der aftalt fælles spilleregler på især sundhedsområdet og lærerområdet.

Sundhedspersonale og dyrlæger

Inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet gælder en nordisk overenskomst, som sikrer automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Den gælder for nordiske læger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, optikere, radiografer, tandplejere, kiropraktorer, hospitalslaboranter (bioanalytikere), fodterapeuter, psykologer, farmaceuter, social- og sundhedsassistenter (fra 1.10.2008) samt dyrlæger. Se:

    • Overenskomst af 14. juni 1993

      Den oprindelige overenskomst med Finland, Island, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet.

Overenskomsten blev ændret i 1998:

  • Aftale af 11. november 1998

    Aftale med Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993 om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet

Lærere

Der gælder overenskomster/aftaler om fælles arbejdsmarked for:

Andre

Der gælder også en generel overenskomst om personer med videregående uddannelse:

Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed.


Se også:

Senest opdateret 26. januar 2017