Du er her: Forside Forskning og innovation Indsatsområder Forskningsinfrastruktur Arbejdet med forskningsinfrastruktur

Hvad er forskningsinfrastruktur og hvordan arbejder vi med det

Forskningsinfrastruktur omfatter en bred vifte af avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter med mere, der er nødvendige for forskningsprocessen. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi både på nationalt og internationalt plan med at understøtte danske forskeres adgang til disse
Kontakt
Katinka Stenbjørn
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 89
Email: kas@ufm.dk

Videnskabelig udvikling og nybrud i forskningen er i stigende grad betinget af forskeres adgang til avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg samt andre værktøjer og faciliteter – den såkaldte forskningsinfrastruktur. Forskningsinfrastruktur anvendes inden for alle videnskabelige hovedområder.

Eksempelvis har forskningsinfrastruktur afgørende betydning for, hvor detaljeret, et materiale kan analyseres, eller hvor komplekse data, der kan indsamles og behandles. Samtidig er forskningsinfrastruktur vigtig for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere og bidrager også til at skabe innovation og vækstvirksomheder.

Behovet for forskningsinfrastruktur er gennem den seneste årrække steget i takt med den teknologiske udvikling. Der er skabt helt nye muligheder for at opbygge forskningsinfrastruktur, der på afgørende vis udvider forskningens grænser og muligheder for at skabe banebrydende resultater.

Samtidig er mange forskningsinfrastrukturer blevet væsentligt mere komplekse og ressourcekrævende, hvilket øger omkostningerne ved at etablere og drive disse, så selv store universiteter har vanskeligt ved at sikre deres forskere tilstrække-lig adgang til de nødvendige faciliteter

National indsats

Den nationale indsats på forskningsinfrastrukturområdet er særligt kendetegnet ved udviklingen af en national roadmap for forskningsinfrastruktur, som fastlægger Danmarks strategi for forskningsinfrastruktur og præsenterer et prioriteret katalog over, hvilke konkrete forskningsinfrastrukturer der vurderes som de vigtigste på kort sigt.

Der er desuden bevilget midler særligt til den nationale indsats inden for forskningsinfrastruktur siden 2007 fra den nationale pulje til forskningsinfrastruktur samt bevilget midler til en række andre nationale forskningsinfrastruktursamarbejder.

Styrelsen for Forskning og Innovation nedsatte i 2013 et permanent Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI), som i dag rådgiver Styrelsen for Forskning og Uddannelse og fungerer som forum for udarbejdelse af grundlaget for beslutninger og aftaler om prioritering, etablering, videreførelse og finansiering af nationale og internationale forskningsinfrastrukturer samt forskningsunderstøttende aktiviteter i tilknytning til forskningsinfrastrukturenes anvendelse.

Internationalt samarbejde

En række forskningsinfrastrukturer er i dag så komplekse eller ressourcekrævende, at de ikke kan etableres af et enkelt land alene. For et land af Danmarks størrelse betyder det, at det uden et stærkt internationalt samarbejde og engagement ikke ville være muligt at sikre danske forskere adgang til en række væsentlige forskningsinfrastrukturer. Danmark deltager derfor i internationale forskningsinfrastruktursamarbejder inden for meget forskellige forskningsområder.

Danmark deltager således i flere europæiske samarbejdsfora med fokus på forskningsinfrastruktur, heriblandt Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastruktur (ESFRI) og i forskningsinfrastrukturarbejdet under det europæiske rammeprogram for forskning og udvikling, Horizon 2020. Danmark er derudover medlem af flere internationale forskningsinfrastrukturer, som sikrer danske forskere adgang til unikke internationale forskningsfaciliteter.

Senest opdateret 07. februar 2018