De danske kommuner står over for betydelige udfordringer med at opretholde og udvikle velfærdsløsninger af høj kvalitet. DFIR anbefaler et styrket samspil mellem forskning og praksis for at skabe mere bæredygtige og effektive velfærdsløsninger, der gavner borgerne.
Europas investeringer i forskning og innovation sejles agterud af USA og Kina. Det udfordrer kontinentets globale konkurrenceevne. Danmark har med det kommende EU-formandskab i 2025 en unik mulighed for at påvirke den fremtidige retning for forsknings- og innovationspolitikken i Europa.
Universiteternes økonomiske robusthed er udfordret grundet forskydningen i balancen mellem deres basismidler og eksterne forskningsmidler. Med forskningsreserven 2025 kan politikerne forbedre rammerne for universiteternes langsigtede ansættelsespolitik og deres varetagelse af kerneopgaverne.
EU’s forskningsprogrammer øger kvaliteten af dansk forskning og innovation, men der kan gøres mere for at styrke incitamenterne for dansk deltagelse. Det er omdrejningspunktet for konferencen, der afholdes den 19. april, 2024 på Christiansborg. DFiRbrief 46 er et bidrag til debatten.
Kunstig intelligens (AI) kan revolutionere forskning og innovation (FoI) og ændre rammerne for dansk FoI radikalt. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har i vinteren 2024 arrangeret en debatrække om potentialer, risici og barrierer for udvikling og anvendelse af dansk AI.
Forskning og innovation spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af og løsninger på velfærdsudfordringer. Men samspillet mellem forskning og den kommunale praksis og hverdag kan med fordel styrkes. Derfor lancerer DFiR et nyt projekt med fokus på forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne.
Danske Universiteter og seks private forskningsfinansierende fonde har indgået en aftale, der fremadrettet giver universitetsledelsen et større økonomisk ledelsesrum. Det er et vindue til bl.a. at styrke den demokratiske kultur, forskernes forskningsfrihed og ph.d.ernes karrierevejledning.
Antallet af private danske virksomheder, der investerer og engagerer sig i forskning og udvikling (FoU) falder og FoU-investeringerne koncentreres i færre og større virksomheder. I dette brief opsummerer DFiR erfaringerne fra en international workshop og undersøger udviklingen i udvalgte brancher.
Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere den måde vi bedriver forskning og innovation på og til at ændre rammerne for FoU radikalt. I 2023/24 inviterer DFiR til en debatrække om potentialer og risici ved kunstig intelligens for det danske forsknings- og innovationsøkosystem.
I dette brief opsummeres på centrale pointer fra den debatrække om forskning og innovation inden for forsvar og sikkerhed, som DFiR afholdt i foråret og sommeren 2023.
Siden 2013 har professionshøjskoler og erhvervsakademier haft som lovbunden opgave at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling (FoU). I dette brief samler DFiR op på sin analyse af, hvordan man bedre kan bringe FoU i anvendelse i praksis.
Universiteternes relationer til omverden er styrket, men den demokratiske kultur og forskningsfrihed er udfordret. En del af løsningen er, at universiteterne får reel autonomi og økonomisk robusthed, mens ledelsens fokus på forskernes inddragelse, medbestemmelse, tryghed og forskningsfrihed styrkes.
I det sidste årti er antallet af små- og mellemstore virksomheder (SMV'er), der investerer i forskning og udvikling, faldet. Det udfordrer mangfoldigheden i vækstlaget af innovative virksomheder. I et nyt analyseprojekt undersøger DFiR betingelserne for den videnbaserede innovation i SMV'er.
Nye geopolitiske balancer vil medføre nye muligheder for forskning og innovation inden for forsvars-, rum-, og sikkerhedsteknologi. Men en forventet opprioritering af området vil også foranledige en række principielle og nødvendige drøftelser, som DFiR tager hul på i dette brief og en ny debatrække.
I anledning af tiåret i 2023 for, at danske professionshøjskoler og erhvervsakademier fik forskningsret og -pligt, tager Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) temperaturen på rammebetingelserne.
DFiR's årskonference 2022 satte fokus på universitetsloven. Særligt var ledelse, finansiering og universiteternes samfundsrolle på dagsordenen. Deltagerne på årskonferencen betragtede fraværet af en langsigtet og stabil politisk ramme som den væsentligste udfordring for universiteterne.
I anledning af tyveåret for universitetsloven sætter DFiR med projektet Universiteter for fremtiden fokus på universiteternes fremtidige samfundsrolle og fremtidssikringen af sektoren. DFiR inviterer derfor til debat om, hvordan vi sikrer universiteter og forskere gode rammevilkår - for fremtiden.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har afsluttet projektet Klimamål og midler og præsenterer her tre udvalgte anbefalinger. De missionsorienterede politiske instrumenter skal tilpasses missionernes natur, den strategiske forskning skal opprioriteres og governance skal styrkes.
En ny analyse af vindenergisektoren, udarbejdet på opdrag af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, fremhæver fordele ved et sammenhængende økosystem af faciliteter tæt forankret i sektoren og viser, hvorfor man med fordel kan sammentænke faciliteter med forsknings- og innovationsmidler.
Når mennesker med forskellige baggrunde får et samarbejde til at fungere, giver det en ekstra kvalitet. DFiR har i projektet God tværfaglighed i forskning og innovation arbejdet med, hvordan man kan være bevidst om særlige rammer for tværfaglighed og øge sandsynligheden for at det lykkes.
Sektorsamarbejde, faciliteter og opskalering af kendte teknologier. De tre udfordringer blev særligt fremhævet på Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds konference om, hvordan forskning og innovation bedst bidrager til, at Danmark når i klimamål.
Der mangler forskningsinfrastruktur og øvrige faciliteter til at udvikle, teste og implementere grøn viden og teknologi, hvis dansk forskning og innovation skal levere på klimamålene. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ser på udfordringer og mulige løsninger.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har gennem samtaler med aktørerne i den grønne omstilling stillet skarpt på, hvordan forsknings- og innovationspolitikken kan få os i mål med klimaloven. DFiRbrief 27 sammenfatter udfordringer og muligheder ved grønne forskningsmissioner.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) offentliggør en undersøgelse af virkemidler, der har til formål at fremme tværvidenskab og tværfaglighed i forskning og innovation. Men hvad hvad var egentlig hensigten med initiativerne? DFiRbrief 26 sammenfatter undersøgelsens resultater.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd DFiR gør i dette brief status for området og fremhæver nyttige læringer og fremadrettede sigtelinjer. Begge dele i lys af coronaåret og her sammenfattet i kort form. Emnerne er uddybet i rådets årsrapport 2020.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har igangsat to nye projekter, der med hver sin tilgang undersøger, hvordan dansk forskning og innovation endnu bedre kan understøtte samarbejde på tværs af forskelle bl.a. mellem fagområder og sektorer.
Coronatiden har været et ”wake-up call” for Danmark om, hvor vigtigt det er, at vores beslutningstagere understøttes af en velfungerende struktur, der på tværs af fag, institutioner og sektorer kan levere videnskabelig rådgivning til de politiske beslutninger. DFiR ser mulighed for forbedring.
DFiR deler i dette brief erfaringer fra corona-håndteringen i Danmark, de nordiske lande og Europa. DFiR peger også på udfordringer med forskningsbaseret rådgivning og kommunikation i samfundskriser - og briefet introducerer DFiR's konference den 24. november kl. 13-16 2020 om netop det emne
Forskningsfrihed er en afgørende vigtig forudsætning for kvalitet og integritet i dansk forskning. Forskningsfrihed er ikke frihed fra ansvar. Og rammer for forskning er ikke en begrænsning af forskningsfriheden.
Dansk forskning nyder i disse godt af rigtig mange eksterne forskningsmidler. En unikt gunstig situation, hvis forskningens aktører forstår at udnytte mulighederne. Det handler dette brief om.
DFiR’s rapport Viden i verdensklasse viser, at dansk forskning ligger i den absolutte top målt på gennemslagskraft - altså antal publikationer i førende tidsskrifter og deres citationer.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) sætter i dette DFiRbrief fokus på, om dansk forskning er ved at miste næste generation af excellente forskere som følge af en såkaldt timeglaseffekt.
Udveksling af viden, kompetencer og netværk er centrale elementer, når forskning omsættes til værdi. Når mennesker bevæger sig mellem sektorer, medbringer de viden, der skaber værdi - men gør danske forskere overhovedet dette? DFiR ser nærmere på området.
DFiR har på opdrag af den tidligere uddannelses- og forskningsminister fået udarbejdet en international analyse af, hvordan man arbejder med ligestilling i forskning i en nogle udvalgte lande.
DFiR har igangsat et projekt om indhentning og brug af forskningsbaseret viden i politikudvikling i ministerier. Dette brief redegør for resultaterne fra en interviewundersøgelse med embedsmænd i ministerier i udvalgte lande, som konsulentfirmaet Technopolis har gennemført for rådet.
DFiR har igangsat et projekt om brugen af forskningsbaseret viden i politikudvikling. Derfor ser DFiR med interesse på, hvordan organiseringen af den forskningsfaglige rådgivning i EU netop er foreslået ændret.
Dansk forskning klarer sig rigtig godt, når vi sammenligner med andre lande. Men hvorfor egentlig? Danmarks forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) stiller skarpt på internationalisering som en af flere mulige forklaringer. Del 2 handler om international forskermobilitet.
Dansk forskning klarer sig rigtig godt, når vi sammenligner med andre lande. Men hvorfor egentlig? Danmarks forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) sætter skarpt på internationalisering som en af flere mulige forklaringer. Del 1 handler om international sampublicering.
Handlinger tilknyttet webside