Gå til indhold

Status på Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2015

Denne side gør status på roadmappens strategiske sigtelinjer og opdateres årligt. Nedenstående gør status per januar 2020.

Læs mere om roadmappen

1. Ministeriet vil være katalysator for nye nationale forskningsinfrastrukturer.

I 2020 gælder det, at kataloget har dannet grundlaget for nye investeringer i danske nationale forskningsinfrastrukturer.

Roadmappens katalog indeholder 22 forslag til nye forskningsinfrastrukturer. Kataloget er beslutningsgrundlag for Uddannelses - og forskningsministeriets investeringer i nye nationale forskningsinfrastrukturer fra Puljen til Forskningsinfrastruktur. Det er samtidig håbet, at kataloget vil tjene som inspirationsgrundlag for andre finansierende parter, eksempelvis forskningsfinansierende fonde og regioner.

Kataloget har dannet grundlag for investeringer i 12 nye nationale forskningsinfrastrukturer, som fordeler sig inden for flere af de videnskabelige hovedområder. Forslagene er: 

  • ICOS/DK – Dansk infrastruktur til måling af drivhusgasser i atmosfæren og deres udveksling med økosystemerne
  • PRO-MS – Danish National Mass Spectrometry Platform for Functional Proteomics
  • UAS-ability – Forskningsinfrastruktur til anvendelse af droner til dataindsamling
  • QUANTECH – Quantum Technology Infrastructure Proposal
  • DK-OPENSCREEN – Dansk forskningsinfrastruktur for kemisk biologi
  • DRDS – Danish Research Data for the Social Sciences
  • AnaEE Denmark – Infrastruktur for eksperimentel økosystemforskning i Danmark
  • CERN-UP - Opgradering af CERN infrastruktur til eksperimenter og computing
  • EMBION - CryoEM research infrastructure for biological nanostructures
  • X-Power - Power Electronics Reliability Test Facilities
  • FOODHAY - Open Innovation Food and Health Laboratory
  • DANFIX - Den Nationale Røntgen Imaging Facilitet

Læs mere om forslagene på deres egne hjemmesider:

 2. Ministeriet vil arbejde for øget finansiering til nye nationale forskningsinfrastrukturer.

I 2020 gælder det, at der er investeret i minimum 15 af katalogets forslag til nye forskningsinfrastrukturer ved offentlige og/eller private midler.

Der er investeret samlet næsten 330 millioner kroner i 12 af katalogets forslag:

  • ICOS/DK – Dansk infrastruktur til måling af drivhusgasser i atmosfæren og deres udveksling med økosystemerne
  • PRO-MS – Danish National Mass Spectrometry Platform for Functional Proteomics
  • UAS-ability – Forskningsinfrastruktur til anvendelse af droner til dataindsamling
  • QUANTECH – Quantum Technology Infrastructure Proposal
  • DK-OPENSCREEN – Dansk forskningsinfrastruktur for kemisk biologi
  • DRDS – Danish Research Data for the Social Sciences
  • AnaEE Denmark – Infrastruktur for eksperimentel økosystemforskning i Danmark

  • CERN-UP - Opgradering af CERN infrastruktur til eksperimenter og computing

  • EMBION - CryoEM research infrastructure for biological nanostructures

  • X-Power - Power Electronics Reliability Test Facilities

  • FOODHAY - Open Innovation Food and Health Laboratory

  • DANFIX - Den Nationale Røntgen Imaging Facilitet

Dermed er der nået cirka 80 procent af milepælen. Der forventes ikke flere bevillinger til forslag fra 2015-roadmappen, da der bliver udviklet en ny dansk roadmap i 2020.

Læs mere om forslagene på deres egne hjemmesider:

 

3. Ministeriet vil bidrage til at investeringerne i nye nationale forskningsinfrastrukturer er værdiskabende

I 2020 gælder det, at den danske markedsandel på ”big science”-markedet er steget og returværdien fordoblet.

Uddannelses- og forskningsministeriet var vært for Big Science Business Forum 2018 (BSBF2018) den 26.-28. februar 2018. Konferencen arrangeredes i samarbejde med ni af de største europæiske Big Science organisationer (blandt andre CERN - Det Europæiske Center for Højenergifysik, ESS - European Spallation Source og ESA - European Space Agency).

Formålet med konferencen var blandt andet at øge danske virksomheders kendskab til og interesse for Big Science-markedet samt for at facilitere danske virksomheders kontakt til Big Science organisationerne. Således havde konferencen et mål om at understøtte en fremtidig forøgelse af den danske markedsandel og returværdi.

Konferencen havde deltagelse af cirka 1000 deltagere fra 30 forskellige lande. Blandt deltagerne var også repræsentanter fra 59 forskellige danske virksomheder og organisationer, herunder 30 små- og mellemstore virksomheder.

I 2020 gælder det, at de realiserede nye danske forskningsinfrastrukturer har hver især udviklet en skræddersyet politik for samarbejde med GTS-institutter og virksomheder.

Når Uddannelses- og forskningsministeriet giver bevilling til nye forskningsinfrastrukturer, stilles der krav om, at forskningsinfrastrukturerne:

  1. formulerer klare principper for, hvordan forskere, studerende, virksomheder og andre kan få adgang til forskningsinfrastrukturen og/eller data genereret fra forskningsinfrastrukturen.
  2. søger at inddrage alle relevante og interesserede parter, inklusive industrielle parter, i deres organisering af forskningsinfrastrukturerne, eksempelvis i infrastrukturens konsortium.

 

I 2020 gælder det, at der er afholdt en konference om forskningsinfrastrukturers bidrag til innovation og vækst.

Daværende Styrelsen for Forskning og Innovation arrangerede den 10. november 2016 konferencen ”Forskningsinfrastruktur som mødested mellem forskning, innovation og erhverv”. Konferencen havde fokus på forskningsinfrastrukturers bidrag til innovation og vækst og skulle give anbefalinger til, hvordan man skaber de bedste betingelser for innovation.

Konferencen havde deltagelse af cirka 150 personer fra de danske uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervsliv, fonde, GTS-institutter, med flere.

4. Ministeriet vil øge dansk deltagelse i og adgang til flere europæiske forskningsinfrastrukturer.

I 2020 gælder det, at Danmark har underskrevet tre nye aftaler om dansk deltagelse i nye europæiske forskningsinfrastrukturer.

Danmark er blevet medlem af den europæiske forskningsinfrastruktur for måling af klimaforandringer ”ICOS ERIC” og den europæiske forskningsinfrastruktur for kemisk biologi "EU-OPENSCREEN ERIC".

Danmark er også blevet stiftende medlem af den europæiske forskningsinfrastruktur for strukturel biologi ”INSTRUCT ERIC”, det europæiske konsortium for samfundsvidenskabelige dataarkiver ”CESSDA ERIC”, den europæiske forskningsinfrastruktur for jordpladeobservation "EPOS ERIC" og den europæiske forskningsinfrastruktur for biologiske og biomedicinske imaging-faciliteter "Euro-BioImaging ERIC".

Mange af de europæiske forskningsinfrastrukturer har rødder i European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) og den europæiske roadmap for forskningsinfrastruktur.

 

I 2020 gælder det, at det danske hjemtag under Horizon 2020’s program for forskningsinfrastruktur ligger på samme niveau som det danske hjemtag af de samlede udbudte midler under Horizon 2020.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har siden 2016 haft en National Contact Point (NCP) for forskningsinfrastruktur under det europæiske forskningsrammeprogram Horizon 2020. NCP'en rådgiver sammen med EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Uddannelse og rådgivernetværket EU-DK Support om forskningsinfrastruktur i Horizon 2020. NCP'en gennemfører desuden formidlingsaktiviteter med henblik på at øge det danske hjemtag.

De nye tal for Horizon 2020 viser en lille stigning i det danske hjemtag. Således var tallet for det danske hjemtag i oktober 2015 1,02 % for forskningsinfrastruktur, mens tallet for hjemtaget i marts 2019 er 1,47 %. Da der er tale om en kort tidshorisont, kan stigningen dog ikke nødvendigvis tilskrives indsatsen i de seneste år.

5. Ministeriet vil facilitere globale samarbejder om forskningsinfrastrukturer med vækstlande.

I 2020 gælder det, at der er indgået tre aftaler om samarbejde mellem ejerne af forskningsinfrastrukturer i Danmark og vækstlandene.

Arbejdet er ikke påbegyndt.

6. Ministeriet vil fokusere på udbyttet af de internationale medlemskaber.

I 2020 gælder det, at danske forskningsunderstøttende aktiviteter er finansieret efter en ny model og i et samarbejde mellem de relevante aktører.

I 2017 trådte en ny model for finansiering og håndtering af de forskningsunderstøttende aktiviteter i kraft. De tre danske centre for forskningsunderstøttende aktiviteter er således finansieret og organiseret under denne model. De tre centre og mere information om disse kan findes på:

Styrelsen for Forskning og Uddannelse gennemførte i 2017-2018 en analyse af det danske udbytte af Danmarks medlemskaber i otte store internationale medlemskaber, som tilsammen har årlige danske medlemsomkostninger på omtrent 420 millioner kroner. De internationale medlemskaber er:

Analysen gennemførtes af DAMVAD Analytics for SFU for at undersøge medlemskabernes betydning for dansk forskning, uddannelse og innovation. Analysen viser en meget stor videnskabelig gennemslagskraft for dansk forskning baseret på adgang til faciliteterne. På baggrund af analysen vil styrelsen planlægge den fremtidige indsats for medlemskaberne.

7. Ministeriet vil medvirke til at sikre den fulde gevinst af investeringen i ESS.

I 2020 gælder det, at ministeriet har indfriet sine forpligtelser i henhold til ESS-strategien.

ESS-rådgivningsgruppen udgiver årligt en handlingsplan, som gør status på den hidtidige danske indsats i henhold til ESS-strategien og giver anbefalinger til den fremtidige indsats. Den seneste handlingsplan er fra februar 2018.

Rådgivningsgruppen er uafhængig og består af repræsentanter fra universiteter, dansk erhvervsliv og relevante offentlige myndigheder, som skal følge den danske udvikling i relation til ESS.

 8. Ministeriet vil have øje for at tiltrække internationale infrastrukturer til Danmark.

I 2020 gælder det, at der er tiltrukket et europæisk knudepunkt for en forskningsinfrastruktur – eksempelvis på ESFRI’s roadmap – til Danmark.

Danmark er blevet et af knudepunkterne for den europæiske forskningsinfrastruktur for jordpladeobservation "EPOS" i form af et datamanagement-center.

Kontakt

Katinka Stenbjørn-Lange
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 89
Email: kas@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024