Gå til indhold

Innovationskonsortier - Rådet for Teknologi og Innovation 2012

Bevillingsoversigt for ansøgninger indgivet i år 2011. Tilsagn for bevillinger er tildelt i 2012.

Rådet for Teknologi og Innovation har for ansøgningsåret 2011 modtaget i alt 61 fase-1 ansøgninger, hvoraf 17 gik videre til fase-2. Her af har Rådet valgt at tilbyde medfinansiering til i alt 8 nye innovationskonsortier.


LIQCOP - Liquid Quartz Coating for High-Quality Polymer Replication

Effektivisering med quartz Projektet sigter mod at udvikle en ny quartz-coating teknologi til formstøbning, der både kan erstatte traditionel polering af støbeforme og samtidig kan benyttes til fremstilling af avancerede, nanostrukturerede optikemner.

Budget: 18,2 mio. kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 8,8 mio. kr.


Genvind - Nationalt initiativ omkring genanvendelse af plastkompositter

Større viden om genbrug af plast skal reducere mængden af affald Større viden omkring mulighederne for genbrug af plastkompositter skal reducere mængden af kompositaffald, der ender på lossepladsen, samt gøre det muligt at genanvende plastkompositter i produkter med høj værdi.

Budget: 43,5 mio. kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 19 mio. kr.


NanoEnergi - Et grundlag for og et bidrag til højteknologisk produktion i Danmark

NanoEnergi - et bidrag til højteknologisk produktion i Danmark Etablering af ny dansk teknologiplatform til fabrikation af en ny generation af biometanoldrevne mikrobrændselsceller skal bidrage til et på mange måder revolutionerende grønt energisystem brugbart i en lang række energikrævende produkter.

Budget: 29,5 mio.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 12,8 mio.


Optimeret opvarmning og nedkøling af kød-, skalddyr- og osteproduktion

Udvikling af nye produktionsmetoder til den danske landbrugs- og fødevaresektor Udvikling af nye produktionsmetoder skal bidrage til at fastholde konkurrenceevnen i den danske landbrugs- og fødevaresektor, der derved kan beholde positionen blandt verdens mest eksportintensive.

Budget: 12,9 mio.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 5,6 mio.


REEgain - Innovative permanent magnet production, recovery and reuse

Innovative permanent magnet production Kraftige permanente magneter er afgørende inden for vandforsyningen, vindenergi og fremtidens
transport. Prissvingninger på mere end 900 % de år har medfødt et behov for at fokusere på udvikling af nye magnetiske materialer og teknologier, som er uafhængige af råstoffer fra en enkelt kilde.

Budget: 40,5 mio.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 17,7 mio.


INNOSORT - Innovativ optimal sortering og genanvendelse af affald

Innosort logo Bedre sortering af affald med høj genanvendelsesværdi adresserer store globale udfordringer og kan skabe nye arbejdspladser i Danmark.

Budget: 44,3 mio. kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 16,7 mio. kr.


Realtidsstyrede robotter til kødindustrien

Realtidsstyrede robotter til kødindustrien Udvikling af realtidsstyrede robotter skal omkostningseffektivisere og forbedre det fysiske arbejdsmiljø på danske slagterier, således at konkurrenceevnen på globalt plan kan opretholdes. De sensor- og robotløsninger, som bliver demonstreret af konsortiet, vil være løsninger, som kan anvendes til en lang række lignende problemstillinger, ikke kun i kødindustrien, men til arbejdsprocesser generelt, hvor der kræves dynamiske tilpasninger til det enkelte emne.

Budget: 18,2 mio.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 7,6 mio.


FUTUREMILQ - Høj mælkekvalitet i fremtidens malkesystemer

Fremtidens malkesystemer Konsortiet vil udvikle nye analysemetoder og early-warning systemer, der skal øge mælkekvaliteten i dagens malkesystemer og bidrage til innovativ udvikling af fremtidens malketeknologi. Perspektivet er reduceret spild og øget produktivitet hos mejerier og mælkeproducenter samt en øget afsætning af nye teknologiske løsninger fra udstyrsproducenterne.

Budget: 23,2 mio. kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 10,6 mio. kr.