Gå til indhold

Fremtidens energiteknologier og -systemer

Du kan downloade alle INNO+ indspil, der relaterer sig til temaet Fremtidens energiteknologier og systemer her.

Viser 1-53 af 53 resultater
Biobaseret produktion og energi

Biomasse vil fremover være en væsentlig kilde til bæredygtig energi, kemikalier, polymerer og foder. Markedet herfor vil vokse eksponentielt i takt med klimaudfordringerne og ønsket om erstatning af fossile ressourcer; forventeligt i størrelsesordenen milliarder af Euro.

Bæredygtig Bygningsrenovering

Med energiaftalen og den kommende renoveringsstrategi samt EU-krav til bæredygtighed i byggeriet indenfor miljø, social og økonomisk kvalitet ud fra standarderne fra CEN/TC 350, stilles byggebranchen over for store udfordringer - men også over for store muligheder for udvikling og eksport.

Bæredygtige biobrændstoffer

Et innovationspartnerskab, blandt andet med fokus på etableringen af et fuldskala bioraffinderi, vil stille Danmarks godt når det handler om innovation og produktion af den næste generation af biobaserede produkter.

Bæredygtigt bolig-/forsyningsdesign, Nordic Built

Stigende befolkningstal og en hastig urbanisering skaber en stor efterspørgsel efter bæredygtig byggeri på flere internationale markeder. Hvordan designer man boliger (og bygninger) i forskellig kontekst (fra hytte til højhus), så de matcher brugernes ønsker og samtidig er bæredygtige?

Bæredygtigt byggeri kræver en innovativ byggebranche

Energiaftalen og nye EU-krav til bæredygtighed i byggeriet giver både nye muligheder og nye udfordringer for byggebranchen. Målet er at opnå energibesparelser på minimum 50 % i den eksisterende bygningsmasse inden 2050.

Clean Solar power techology

There is a need for new types of solar harvesting, which are efficient and environmental friendly in the production. Here there is a potential very important niche which Denmark could pursue.

Design af grøn energi og energiadfærd

Danmark har en førerposition inden for grøn energi. Denne kan styrkes yderligere med design som løftestang for de adfærdsændringer og den brugerinvolvering, som den grønne omstilling reelt forudsætter.

Digitale løsninger til et fossilfrit samfund

IT i spændingsfeltet mellem business, mennesker og teknologi, er en afgørende faktor i at udforske og designe løsninger for de omstruktureringer af det digitale samfund, som vil ledsage og fremme omlægningen af energisystemet mod fossilfri energikilder.

Effektiv udnyttelse af bioressourcen

Et markant større biomasseforbrug kræver mere intelligente løsninger, der skaber behov for en bred innovationsindsats i alle led af værdikæden for biomassen med udgangspunkt i en bioraffineringstilgang.

Effektiv udnyttelse af varmeressourcen

Der findes i dag betydelige uudnyttede varmeressourcer, der på 3-5 års sigt kan indgå i det danske energisystem, herunder overskudsvarme, varmt vand i undergrunden og solvarme i sommerhalvåret

Effektiv udnyttelse af vindressourcen

Visionen er at vedligeholde og udvikle en stærk dansk position i grøn omstilling af energisystemet, hvor vindenergi spiller en nøglerolle, og danske virksomheder fastholder og udbygger globale styrkepositoner.

Energibesparelser i industrien baseret på smartgrid teknologi

Projektets mål er at udvikle smartgrid løsninger inden for specifikke industrier hvor der er potentiale for både energifleksibilitet og energibesparelser. Energifleksibiliteten er nødvendig for at integrere 50 – 100% vedvarende energi i elnettet.

Energieffektivt og bæredygtigt byggeri

Med energiaftalen og de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet med udgangspunkt i standarderne fra CEN/TC 350, som inkluderer miljøkrav, sociale krav og økonomiske krav, stilles byggeriets parter over for store udfordringer, men også over for store muligheder.

Fremtidens integrerede vedvarende energisystemer

Udviklingen af nye, innovative energiløsninger er en af de største, aktuelle globale udfordringer, og udviklingen af integrerede og vedvarende energisystemer er en forudsætning for fremtidig vækst og velfærd.

Fremtidens lys

Samfundsmæssige udfordringer samt teknologisk udvikling driver udviklingen af fremtidens lys, som er kendetegnet af energieffektivitet, høj designkvalitet, funktionalitet og brugervenlighed.

Grøn Energilagring

Der foreslås udvikling af teknologier til sikring af fremtidig mulighed for effektiv og konkurrencedygtig lagring af energi i former, som er egnede til integration i det fremtidige danske energisystem.

Grøn Kemi: Cleantech Emissions Control

Danish industries are currently limited to only a few technologies for emissions control. Research at the University of Copenhagen has created a new process, photochemical air purification, that removes pollution from exhaust quickly and efficiently.

Grøn Offshore

En målrettet innovationsindsats skal i et bredt samfundspartnerskab udvikle og gennemføre økonomisk og energimæssigt effektive grønne offshore løsninger. Indsatsen skal styrke danske maritime virksomheders konkurrenceevne indenfor havvindmøller og skabe nye markedsmuligheder indenfor bølgekraft.

Grønt byggeri

En fokuseret forsknings- og innovationsindsats skal medvirke til at øge produktivitet og innovation i dansk byggeri og samtidig udvikle økonomisk og miljømæssigt effektive løsninger til at implementere bæredygtighedsparametre i produktionen af byggematerialer og i selve byggeprocessen.

Industriel superledning – Fra HiTech systemer til store hav-vindmøller

Havmøller bliver afgørende for Danmark og EU, når de fossile brændsler skal udfases af energi- og transport systemet, fordi de generer befolkning mindre end landmøller. For at blive rentable skal de gøres større (+10 MW), pga. de dyre fundamenter, men de skal også gøres mere pålidelige.

Kontrolleret lynopladning af lithium-batterier, specielt til elbiler.

En betydelig vækst i andelen af vedvarende energi i Danmark vil kræve intelligente løsninger indenfor energistyring. Elbiler er et af de mulige elementer, som kan bidrage til at håndtere fluktuerende vedvarende energikilder, samtidig med at de har en gavnlig miljøeffekt

Optimering af bioraffineringsprocessen

Dette INNO+ forslag har fokus på optimering af bioraffineringsprocessen, så den kan håndtere flere forskellige typer af biomasser samt på udvikling af oprensningsprocesser (sukkerstrømme og lignin).

Prognoser til styring, balancering og forbrug af vedvarende energi

Danmark har ambitiøse mål for vedvarende energi. SmartGrid-løsninger vil efterspørge meget mere præcise prognoser for primært vindenergi, men også lokalt produceret el med solceller vil udfordre el-nettet lokalt og resultere i behov for styring og prognoser.

Ren bioenergi

I lyset af 2020 målsætningen for indførsel af vedvarende energi i EU omstiller flere lande nu til biomasse-baseret kraftvarmeproduktion

Ren bioenergi

Vi er dygtige til kulbaseret kraftvarme i Danmark, hvor vi har verdens mest effektive teknologi. Disse færdigheder udgør et godt udgangspunkt ved en omstilling til biomasse, og Danmark kan nemt opnå en international førerposition på området for biobaseret kraftvarme.

Smart Consumer In Smart Cities

50 % vindkraft i elforbruget i 2020 kræver, at elkunderne ændrer deres adfærd til Smart Consumer i betydningen at elforbruget skal gøres fleksibelt og samfundet skal elektrificeres. Der er brug for innovation i den betydning at eksisterende teknologier sammensættes på nye måder.

Smart Energy

Smart Energy dækker de systemtekniske reguleringsmuligheder i interaktionerne mellem el, varme, gas og transport.

Smart energy - smart grid – intelligent control

Der skal investeres flere mia. i udviklingen af fremtidens energisystem i Dan-mark. Derfor er der behov for at se på, hvordan energinettene (el-, gas-, varme- og kølenet) kan styres mere intelligent.

Smart grids

Danmark er førende i det fundamentale skifte fra fossil energi til grøn energi fra f.eks. vind og sol. For at kunne udnytte store mængder grøn energi er det essentielt at energiforbruget kan styres langt bedre. Dette gøres ved hjælp af det intelligente energinet: smart grid

Vedvarende Energi

Ved at udnytte kendte styrkepositioner for danske virksomheder og forskningsmiljøer søges det at videreudvikle teknologien for vindenergi og på sigt bølgeenergi. Målene er dels at opnå bedre effektivitet og muliggøre opstilling af vindmøller på steder med mindre vind eller med bedre økonomi offshore

Vindkraft med lav genevirkning

En fokuseret indsats omkring fastlæggelse af et optimalt grundlag for lav-gene vindkraft til gavn for udbygning af vindkraft, produktion af vindmøller og lav geneeffekt i de lokalsamfund, som bliver nabo til vindkraftfremstilling.

Væksthuse som netto energileverandører

Energiforbruget i danske væksthusgartnerier er en meget væsentlig konkurrenceparameter. Derfor er det meget vigtigt at målene med at nedsætte CO2 emissionen med 70% nås for at reducere miljøbelastningen og for at forbedre konkurrenceevnen.

Øget olie & gas indvinding fra de danske Nordsø felter

Nærværende INNO+ indsats skal udarbejde forslag til rentable, sikre og miljøvenlige metoder for: 1. at øge indvindingsgraden fra Nordsøens olie/gas felter 2. at udnytte en række marginale (små) olie/gas felter i Nordsøen.

Handlinger tilknyttet webside