Et samfund med grøn økonomi

Byggesektoren er den vægtigste sektor hvad angår volumen i materialeforbrug. Erstattes naturressourcer med sekundære ressourcer i produktionen af bygge-materialer lettes presset på naturressourcer og affald nyttiggøres.

groLab 1:1 er en innovationsindsats, der målretter forskningsmidler til projekter, hvor forskere indenfor bl.a. landbrug, fødevare- og energiproduktion, landskabs- og bygningsplanlægning mødes i partnerskaber med virksomheder indenfor energi- og fødevareproduktion samt ’udkants’-kommuner.

Én af årsagerne til at Danmark stadig er en betydende fødevareeksportør er det determinerede fokus på at få mest muligt ud af råvaren, det være sig fisk, svin, køer og mælk. Udnyttelsen af de biologiske råvarer er høj allerede, og der er derfor tale om hele tiden at hjemtage de sidste marginaler.

Antibiotikaresistens er et kendt og stigende problem, som udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden, når stadig flere mikroorganismer udviser modstandsdygtighed over for lægemidler.

Danske forskningsmiljøer er internationalt førende med nye forskningsresultater vedrørende anvendelse af organisk affald fra land og by. Der er med succes forsket i forbehandling og håndtering af biomasserne med henblik på produktion af energi, gødningsprodukter (Høj og lav værdi) og jordforbedring.

Dette indsatsområde sigter mod en omlægning af den danske affaldssektor mod større grad af ressource- og materialegenvinding og bedre integration af affaldssektoren i fremtidens energi- og transportsystemer.

I fødevareindustrien er mange produkter sensitive for selve berøringen, og er karakteriseret ved, at kontaminerings-risici skal minskes mest muligt. Procesudstyret kan designes og produceres med et forbedret hygiejnisk design, og ved anvendelsen af robotter til svejsning kan kvaliteten af udstyret

Der er med klimaforandringer og øgede erhvervsaktiviteter i det arktiske område stor efterspørgsel efter effektive kortlægningsmetoder, da omkostningerne til dataindsamling er meget høje på grund af natur, klima, de meget store afstande og den sparsomme infrastruktur.

Natur‐ og miljøreguleringen skal mere direkte understøtte en forbedring af natur og miljø frem for at begrænse produktionen. Dette indebærer både tiltag i recipienten og på dyrkningsfladen, herunder at der bliver udviklet en mere målrettet regulering af landbrugets miljøpåvirkning

I takt med den ubønhørlige vækst i livsstilssygdomme og en stor stigning i andelen af ældre belastes sundhedssystemerne i både Danmark, EU og globalt. Optimal ernæring af disse udsatte grupper vides at have effekt, og ville kunne få en betydelig positiv indflydelse på den offentlige sundhedsøkonomi

Biomasse vil fremover være en væsentlig kilde til bæredygtig energi, kemikalier, polymerer og foder. Markedet herfor vil vokse eksponentielt i takt med klimaudfordringerne og ønsket om erstatning af fossile ressourcer; forventeligt i størrelsesordenen milliarder af Euro.

Med et samlet befolkningstal i 2050 på ca. 10 mia. mennesker står kloden over for store udfordringer i forhold til bærdygtighed, fødevareproduktion og udvikling af ny medicin. Bevarelse og fremme af verdens biologiske mangfoldighed bliver en nøgle til at møde disse udfordringer.

Det er en politisk målsætning at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050. I det fossilfrie samfund vil der blive øget efterspørgsel efter biomasse til fødevarer, foder, materialer og energi.

Danske virksomheder og forskere har omfattende ekspertise indenfor produktudvikling baseret på biologiske processer og udnyttelse af bioaktive stoffer, og salgsorganisationer og markedsføringsorganisationer er allerede godt på plads.

Danmark beslaglægger fødevareproduktionen på land ca. 63% af det danske landareal, og der er ikke plads til udvidelser. Blå vækst-indsatsen skal udvikle de nye teknologier, der bliver nødvendige for at overvinde forhindringer for en massiv ekspansion af værdiskabende strukturer til havs.

Med energiaftalen og den kommende renoveringsstrategi samt EU-krav til bæredygtighed i byggeriet indenfor miljø, social og økonomisk kvalitet ud fra standarderne fra CEN/TC 350, stilles byggebranchen over for store udfordringer - men også over for store muligheder for udvikling og eksport.

Med energiaftalen og den kommende renoveringsstrategi samt EU-krav til bæredygtighed i byggeriet indenfor miljø, social og økonomisk kvalitet ud fra standarderne fra CEN/TC 350, stilles byggebranchen over for store udfordringer - men også over for store muligheder for udvikling og eksport.

Der er behov for at intensivere produktionen af fødevarer uden at øge miljøbelastningen. En radikal modernisering af arealanvendelse og dyrkningsmetoder kan øge den økologiske og konventionelle planteproduktion i Danmark og globalt.

Innovationsindsatsen skal skabe grundlag for bæredygtig produktion af energi, vand og fødevarer. Fokus er på ressourcernes gensidige afhængighed, herunder energieffektivitet i rensning af vand og vandeffektivitet i produktion af energi og fødevarer.

Et innovationspartnerskab, blandt andet med fokus på etableringen af et fuldskala bioraffinderi, vil stille Danmarks godt når det handler om innovation og produktion af den næste generation af biobaserede produkter.

Stigende befolkningstal og en hastig urbanisering skaber en stor efterspørgsel efter bæredygtig byggeri på flere internationale markeder. Hvordan designer man boliger (og bygninger) i forskellig kontekst (fra hytte til højhus), så de matcher brugernes ønsker og samtidig er bæredygtige?

Energiaftalen og nye EU-krav til bæredygtighed i byggeriet giver både nye muligheder og nye udfordringer for byggebranchen. Målet er at opnå energibesparelser på minimum 50 % i den eksisterende bygningsmasse inden 2050.

There is a need for new types of solar harvesting, which are efficient and environmental friendly in the production. Here there is a potential very important niche which Denmark could pursue.

Dansk fødevareproduktion karakteriseres af en meget høj grad af effektivitet. tillæg til effektivitet bør den danske produktion indrettes på dokumenteret kvalitet, der omfatter dyresundhed- og velfærd, fødevaresikkerhed samt miljøvenlig produktion.

En øget brug af datadreven og viden baseret beslutningstagen vil reducere disse forskelle. Udviklingen indenfor tags, sensorer og positionerings teknologier kan udnyttes til at automatisere datafangst fra produktionen på de enkelte landbrug.

Smart grid-teknologien er nu så moden, at den er demonstreret kommercielt og teknisk. Det er påvist, at smart grid øger rentabilitet og fleksibilitet i elnettet, en forudsætning for, at vedvarende energi kan udnyttes fuldt ud.

Smart grid teknologien er nu så moden at den er demonstreret kommercielt og teknisk. Det er påvist, at smart grid øger rentabilitet og fleksibilitet i elnettet, en forudsætning for, at vedvarende energi kan udnyttes fuldt ud.

Den danske svineproduktion står overfor strukturelle udfordringer da produktionen af slagtesvin vil blive yderligere domineret af meget store enheder på flere tusind søer og slagtesvin. Dette stiller særlige krav til primærproducentens management og nye redskaber til processtyring.

Råstoffer og alternative energikilder bliver stadig vigtigere handelsvarer. Derfor skal der skabes maximal værdi i kæden fra produktionen af gul biomasse samtidig med at restprodukter fra fremstillingsprocesserne udnyttes og forædles optimalt.

Via en koordineret forsknings- og innovationsindsats, som kombinerer biologisk og teknologisk viden, er målet at skabe grundlag for forbedret dyremateriale, ernæring, styrings- og managementsystemer og implementering af innovative produktionssystemer.

Et øget pres på vandressourcerne – såvel i Europa som i resten af verdenen – øger kravene til såvel vandbehandlingsteknologier for at sikre den optimale vandkvalitet til den rette anvendelse. Initiativet kan skabe en ny styrkeposition for danske virksomheder på et globalt vandteknologimarked.

Danmark har en førerposition inden for grøn energi. Denne kan styrkes yderligere med design som løftestang for de adfærdsændringer og den brugerinvolvering, som den grønne omstilling reelt forudsætter.

”Det bæredygtige Arktis” retter sig mod udnyttelsen af de nye forretningsmuligheder som åbner sig i forbindelse med at sikre udnyttelsen af de arktiske områder på en skånsom og bæredygtig måde.

Anvendelse af nye intelligente sensor arrays giver nye værktøjer til at studere miljøet. Ved at koble dem med digital infrastruktur og nye beslutningsværktøjer vil den næste generation af vand- og miljøteknologier kunne forbedre ressourceeffektivitet og bæredygtighed i landbrug.

Temaet handler om udvikling af et supplerende mad- og måltidserhverv byggende på små lokale producenter, grønne og oplevelsesrige måltider: Lokale oplevelsesrige, grønne fødevarer og madoplevelser som supplement til teknologisk-effektiv storproduktion.

IT i spændingsfeltet mellem business, mennesker og teknologi, er en afgørende faktor i at udforske og designe løsninger for de omstruktureringer af det digitale samfund, som vil ledsage og fremme omlægningen af energisystemet mod fossilfri energikilder.

40 % af energiforbruget er i driften/brugen af bygningen. Vi skal de kommende år nedsætte vores forbrug, derfor skal der tænkes anderledes.

Danmark har besluttet at bioforgasning af husdyrgødning skal bidrage til forsyningen af VE og gøre Danmarks energiforsyning fossiltfrit. Rentabilitet i biogassektoren kræver en god forsyningskæde af restprodukter.

Et markant større biomasseforbrug kræver mere intelligente løsninger, der skaber behov for en bred innovationsindsats i alle led af værdikæden for biomassen med udgangspunkt i en bioraffineringstilgang.

Der findes i dag betydelige uudnyttede varmeressourcer, der på 3-5 års sigt kan indgå i det danske energisystem, herunder overskudsvarme, varmt vand i undergrunden og solvarme i sommerhalvåret

Visionen er at vedligeholde og udvikle en stærk dansk position i grøn omstilling af energisystemet, hvor vindenergi spiller en nøglerolle, og danske virksomheder fastholder og udbygger globale styrkepositoner.

Vi vil udvikle systemer og metoder til on-site monitorering af landbrugets faktiske miljø- og ressourceforhold, så det individuelle landbrug kan reguleres på grundlag af faktiske værdier frem for standardiserede normtal.

Projektets mål er at udvikle smartgrid løsninger inden for specifikke industrier hvor der er potentiale for både energifleksibilitet og energibesparelser.

Projektets mål er at udvikle smartgrid løsninger inden for specifikke industrier hvor der er potentiale for både energifleksibilitet og energibesparelser. Energifleksibiliteten er nødvendig for at integrere 50 – 100% vedvarende energi i elnettet.

Optimering og forbedring af metoder til energieffektiv, miljørigtig og bæredygtig udnyttelse af mineralske råstoffer, med fokus på biologiske metoder i selve udvindingen fra råmalm og i oprensning af forurenet materiale.

In order to cope with the challenges of a low-energy-consumption society, innovation processes between academia and industry for new energy-effective devices have to be better linked.

Øget fokus på innovation inden for energieffektivisering vil kunne skabe minimum 9.000 danske arbejdspladser og samtidig styrke en vigtig og indbringende eksportmulighed for Danmark.

Med energiaftalen og de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet med udgangspunkt i standarderne fra CEN/TC 350, som inkluderer miljøkrav, sociale krav og økonomiske krav, stilles byggeriets parter over for store udfordringer, men også over for store muligheder.

Ved at højne den danske udviklingskapacitet og innovation indenfor ’energy harvesting’ vil man kunne imødekomme behov udtrykt i flere af de i FORSK2020 nævnte problemstillinger.

Der bør etableres nye saltkaverner til lagring af H2, O2 og CO2 som grundlag for: 1. Brug af højtrykselektrolyse eller brændselsceller til at omdanne (billig) elektricitet til H2 og O2 – som lagres. 2. Den lagrede O2 kan anvendes til ”oxy-fuel” forbrænding af natur-/ bio-/syntese-gas.

Dansk erhverv og forskning har produkter og viden, der kan imødekomme behov i de nye vækstmarkeder i Afrika og Asien og samtidigt skabe arbejdspladser herhjemme.

Tiltag der kan forebygge sygdom hos denne befolkningsgruppe herunder sikre hurtigere ’recovery’ efter sygdom og hospitalsindlæggelse vil have stor samfundsøkonomisk betydning og øge livskvaliteten betydeligt for en større og større del af samfundet.

For at sikre et ressourceeffektivt samfund er det nødvendigt med et indsatsområde, der giver en målrettet og længerevarende indsats med fokus på udvikling af nye løsninger til at sikre en bedre genanvendelse, en ressourceeffektiv produktion og affaldsforebyggelse generelt.

Indsatsen omhandler etableringen af en dansk vand-klynge, som involverer danske højt specialiserede virksomheder. Gennem et klynge-samarbejde vil virksomhederne blive i stand til at realisere et betydeligt eksportvækstpotentiale.

Målsætningen er at øge genanvendelsen af affald markant på en måde så materialeværdien bibeholdes og materialerne kan bruges som lødige råvarer i industriel produktion.

Målsætningen med dette INNO+ forslag er at udnytte planterester fra f.eks. foder- og fødevareproduktion til at udvikle og producere biobaserede materialer, der kan erstatte oliebaserede produkter, og at udvikle helt nye biobaserede produkter.

Der er brug for udvikling af nye fremtidssikrede energibesparende, energiproducerende og miljørigtige løsninger, der kan skabe øget innovation og produktivitet i forbindelse med renoveringsopgaver i byggeriet.

Udviklingen af nye, innovative energiløsninger er en af de største, aktuelle globale udfordringer, og udviklingen af integrerede og vedvarende energisystemer er en forudsætning for fremtidig vækst og velfærd.

Samfundsmæssige udfordringer samt teknologisk udvikling driver udviklingen af fremtidens lys, som er kendetegnet af energieffektivitet, høj designkvalitet, funktionalitet og brugervenlighed.

Bioteknologiske produkter er typisk kendetegnet ved lange udviklingstider og høje omkostninger. Implementering af ny teknologi og en innovativ indsats i arbejdet med såkaldte single-use baseret produktion kan fremtidssikre dele af den biobaserede produktion i Danmark.

Floods and droughts are among the most dangerous and costly natural hazards. However, a global, real-time monitoring and prediction system for inland waters (including rivers, lakes, reservoirs, groundwater resources and snow and ice packs) is presently not available.

Internationally Danish architects have been distinguished for the quality of their design. Today, design goals are changing, and to maintain leadership and provide the access to new markets, it is important to be able to design innovative and high sustainable buildings.

Den globale middelklasse forventes at vokse med over en milliard frem mod 2020. Denne klasse ønsker en mere animalsk-baseret diæt og har købekraften til at efterspørge det. Det kræver andre måder at sikre foder til Danmarks animalske produktion

Nye teknologier til mere effektiv udnyttelse af grøn biomasse kan blive et nyt dansk eksporteventyr og en ny grøn vækstmotor

På trods af Danmarks førerposition inden for biomasse, er der et uindfriet potentiale for yderligere at optimere biomasseudbyttet, og dermed omstille Danmark til et biobaseret samfund. Primært ved at udnytte grønne afgrøder til biomasse.

Der foreslås udvikling af teknologier til sikring af fremtidig mulighed for effektiv og konkurrencedygtig lagring af energi i former, som er egnede til integration i det fremtidige danske energisystem.

Danish industries are currently limited to only a few technologies for emissions control. Research at the University of Copenhagen has created a new process, photochemical air purification, that removes pollution from exhaust quickly and efficiently.

En målrettet innovationsindsats skal i et bredt samfundspartnerskab udvikle og gennemføre økonomisk og energimæssigt effektive grønne offshore løsninger. Indsatsen skal styrke danske maritime virksomheders konkurrenceevne indenfor havvindmøller og skabe nye markedsmuligheder indenfor bølgekraft.

Målretning af vækst i landbruget mod robuste landbrugsjorde kræver bl.a. ny detaljeret viden om udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og udvikling af nye målemetoder og miljøteknologier på landbrugsområdet

Grønland rummer en række mineralske råstoffer bl.a. en række sjældne grundstoffer i usædvanlig høje koncentrationer og i nogle tilfælde meget store tonnager. Verdens opmærksomhed retter sig mod den arktiske region, hvilket giver nye muligheder for den grønlandske samfundsøkonomi

En stor del af den protein som Danmark og Europa i dag importerer, ville kunne erstattes med lokal produceret algebaseret protein. Restproduktet efter udnyttelse af algernes indhold af højværdistoffer og proteiner kan anvendes til produktion af bioenergi.

Luftforurening udgør en stigende global udfordring og en betydelig barriere for yderligere udvikling i vækstøkonomier, hvor miljølovgivning og implementering af rensningsteknologier ikke er fulgt med den industrielle og befolkningsmæssige udvikling.

Danmark har siden den første oliekrise i 70’erne haft en international førerposition inden for både energieffektivisering og indførelse af VE-teknologier, og har fortsat ambitiøse politiske målsætninger inden for begge områder.

En fokuseret forsknings- og innovationsindsats skal medvirke til at øge produktivitet og innovation i dansk byggeri og samtidig udvikle økonomisk og miljømæssigt effektive løsninger til at implementere bæredygtighedsparametre i produktionen af byggematerialer og i selve byggeprocessen.

Den internationalt anerkendte danske offentlige og private fødevareforskning vil være et stærkt fundament for en innovativ satsning på at udnytte havets ressourcer. Området kan medvirke til ikke alene at bevare arbejdspladser i Danmark; men også til at videreudvikle den danske fødevaresektor.

The present proposal addresses the combined challenges related to health, well-being and energy consumption in new and existing buildings. The aim is to improve indoor environment and to reduce energy consumption in existing and future buildings

Der er behov for en forsknings- og innovationsindsats, som har fokus på udvikling af nye jord-, drone- og flybaserede sensorer, som kan tilvejebringe nye og detaljerede data om opbygningen af undergrunden og tilstanden i overflade-, jord- og grundvand.

Produktivitetsudviklingen skal styrkes i fødevareindustrien gennem udvikling og anvendelse af nye produktionsteknologier i fødevareindustrien i samspil med teknologileverandører.

For bæredygtigt at sikre og udbygge Danmarks position på det internationale fødevaremarked, skal nye højteknologiske løsninger udvikles og implementeres.

Nærværende indspil udpeger fem væsentlige indsatsområder under pilotpartnerskabet, som vurderes at have signifikant betydning for fremme af et intelligent energisystem, og som samtidig indeholder et innovations og vækstpotentiale.

Nye nordiske kvalitetsfødevarer vil kunne tilføre vigtige dimensioner i forhold til miljøeffektiv produktion, høj dyrevelfærd og rene naturlige fødevarer. Nyt Nordisk Køkken er endnu kun kendt i small-scale fra restaurationer, specialbutikker o.l.

Havmøller bliver afgørende for Danmark og EU, når de fossile brændsler skal udfases af energi- og transport systemet, fordi de generer befolkning mindre end landmøller. For at blive rentable skal de gøres større (+10 MW), pga. de dyre fundamenter, men de skal også gøres mere pålidelige.

Der er behov for at styrke innovation, forskning og vidensamarbejde, der bygger på de regionale styrkepositioner på fødevareområdet.

Etableringen af 2-3 samarbejdende innovationsklynger efter SPIR-modellen inden for fødevareforarbejdnings-udstyr og –processer skal styrke sektorens globale frontposition og skabe flere hjemlige, videnstunge produktionsarbejdspladser.

Overforbrug af antibiotika er den væsentligste årsag til den globale stigning i forekomsten af resistente bakterier. Der er både et sundhedsmæssigt og et sundhedsøkonomisk behov for bedre metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af mennesker og dyr med infektionssygdomme.

Danmarks stigende risiko for ekstrem nedbør og ændrede vandforhold i jorden skal kombineres med Danmarks styrkeposition inden for vandløsninger til at sikre et hjemmemarked for innovative løsninger, der kan eksporteres til et globalt marked.

Vandområdet har potentiale til at øge eksporten af ydelser, modeller, systemer og produkter til det globale marked, der i stigende grad efterspørger intelligente løsninger med de stigende udfordringer på vandområdet

Antibiotikaforbruget i landbruget skal reduceres i såvel Danmark som globalt for at minimere bakteriernes udvikling af resistens. Det er derfor nødvendigt at udvikle et samlet system af særligt præventive tiltag, så behovet for behandling med antibiotika så vidt muligt undgås.

En målrettet havbundskortlægning er afgørende for en bæredygtig udvikling af de marine forretningsaktiviteter i Grønland (fiskeri, offshore olie-/gas-/mineral-/råstofprospektering, skibsfart, turisme osv.)

Intelligent mad er sundhedsfremmende fødevarer og måltidsløsninger med dokumenteret sundhedsmæssig effekt. Området kræver tværfagligt samarbejde for at kombinere evidelt sundhedsmæssig viden med viden om mulighederne for at fremme naturlige sundhedsfremmende egenskaber i råvarer.

Gennem en flerstrenget indsats øges planteproduktionen for at sikre forsyningen med fødevarer, foder, materialer og energi i det fremtidige fossil uafhængige samfund

Behov for en bred satsning indenfor forarbejdningsteknologi på fødevarefor-arbejd¬ningsområdet – med forbrugeren i centrum og med fokus på produktkvalitet

”Jagten på energi og ressourcer kræver smarte løsninger” retter sig mod at give bl.a. det Blå Danmark de bedst mulige forudsætninger for at udnytte de forretningsmuligheder, som åbner sig i jagten efter energi og ressourcer i dansk territorialt farvand, i Grønland og Arktis.

Til at løfte de klimatiske udfordringer kan Danmarks internationale styrkeposition indenfor arkitektur og design anvendes som katalysator og driver i dynamiske partnerskaber mellem vidensinstitutioner, organisationer og produktionsvirksomheder.

Samfundsmæssige udfordringer og lokale løsningsforslag til strategier for det arktiske område, der kan imødegå følgerne af klimaforandringer og sikre en bæredygtig udnyttelse af områdets vækstpotentiale.

Den danske bygningsmasse repræsenterer en værdi på ca. 3.700 mia. kr. Med kommende klimaændringer bliver værdien af bygningerne truet. Dette stiller samfundet over for store udfordringer om tilpasning af bygningerne.

Der skal udvikles en særlig fokuseret indsats og dannes en ny type partnerskaber mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner med det formål at hæve uddannelses- og kompetenceniveauet inden for de områder og brancher, som skal bidrage til at gennemføre den grønne omstilling.

Målet for den dansker offshore vindkraftbranche er, at CoE for offshore installationerne skal være fuldt kommercielt konkurrencedygtige med kulkraft installationer i 2020.

En betydelig vækst i andelen af vedvarende energi i Danmark vil kræve intelligente løsninger indenfor energistyring. Elbiler er et af de mulige elementer, som kan bidrage til at håndtere fluktuerende vedvarende energikilder, samtidig med at de har en gavnlig miljøeffekt

Overfladenær geotermi og varmelagring har potentiale til at bidrage til omstilling af varmeforsyningen, så den i højere grad kan baseres på CO2 neutrale energikilder. Dette kan ske gennem målrettet forskning i de naturgivne muligheder, og innovativ udvikling af de involverede teknologier.

Luftkvalitet er af stor betydning for vores sundhed og velvære. Nærværende forslag adresserer primært indendørs luftkvalitet, hvor der i dag er et stort behov for nye og bedre teknologier og deraf et vækstpotentiale for danske virksomheder.

Udvikling af teknologier til effektiv energilagring og –konvertering både i stationære anvendelser og inden for transportsektoren er helt afgørende i et energisystem baseret på 100 % vedvarende energi.

På baggrund af det øgede pres på de naturressourcerne på land og de store tab af næringssalte fra fødevareproduktionen er det formålet med indsatsen at udvikle effektive metoder til opsamling af tabte næringssalte i det marine miljø og returnere dem til land i form af værdifuld biomasse.

Indsatsen fokuserer på udvikling af metoder og systemer der udnytter naturens ressourcer optimalt - til lands, til vands og i den videre forarbejdning. Øget konkurrenceevne, bedre miljø og mere natur vil være nogle af effekterne.

Forslaget sigter mod at reducere den negative miljøakustiske påvirkning på samfundets borgere og hermed forbedre sundheden i samfundet. Samtidig sigtes der mod at bidrage til udvikling af metoder på området, som vil styrke dansk industris konkurrenceevne - nationalt såvel som internationalt.

Støj er en miljøfaktor, der påvirker mange borgere. Globalt er der en stigende søgning til storbyer, og vores åbne landskaber udnyttes i stigende grad industrielt – eks. til opstilling af støjende vindmøllerparker. Den foreslåede indsats skal styrke vores innovationskraft inden for miljøakustik.

Den foreslåede indsats skal styrke vores innovationskraft inden for miljøakustiske løsninger, idet der fokuseres på tre udfordringer

Det stigende forbrug af organiske kemikalier i det moderne samfund medfører desværre ofte forurening af miljøet. Danmark har opbygget en stor ekspertise i håndteringen af sådanne forureninger, herunder også udvikling af nye bæredygtige miljøbioteknologiske løsninger. Disse udnyttes dog ikke optimalt

Stærkt stigende urbanisering, trafik, energifremstilling o.a. øger støjmiljø-belastningen kraftigt på mange mennesker og opleves ofte som et ”støjhelvede”, der i en række tilfælde får dødelig udgang.

En målrettet indsats, der kombinerer potentialet for at udnytte regnvandet i byrummet med muligheden for at effektivisere energiforbruget i byerne, vil både tilpasse byen mod fremtidens klima og gøre os mindre afhængige af fossile brændstoffer.

Målsætningen om bedre udnyttelse af råvarer og nye anvendelser af sidestrømme kræver særlige innovationsinitiativer – herunder i særdeleshed initiativer, der kan hjælpe SMV på vej.

Efterspørgslen efter kemikalier, polymerer, foder- og fødevareingredienser baseret på biologiske og fornybare ressourcer frem for fossile ressourcer vil stige dramatisk i de kommende år. I dette INNO+ forslag vil vi identificere, udvikle og raffinere nye biobaserede produkter

En fremtidig fødevareproduktion, der kan understøtte den forventede befolkningstilvækst skaber øget pres på de terrestriske ressourcer. Udnyttelse af nye marine ressourcer, som muslinger og tang, kan bidrage til en bæredygtig løsning på den globale udfordring.

Indsatsen fokuserer på udvikling af nye husdyrproduktionsformer med minimal brug af antibiotika og med sunde dyr og øget dyrevelfærd, som reducerer forekomsten af fødevarebårne sygdomme og bremser udviklingen i antibiotikaresistens.

Det foreslås at der iværksættes en særlig national indsats som skal fremme offentligt privat innovationssamarbejde med særligt fokus på grøn omstilling og erhvervsudvikling.

Det foreslås, at der iværksættes en særlig indsats, som skal fremme offentlig-privat innovationssamarbejde inden for grøn omstilling og erhvervsudvikling.

Dette INNO+ forslag har fokus på optimering af bioraffineringsprocessen, så den kan håndtere flere forskellige typer af biomasser samt på udvikling af oprensningsprocesser (sukkerstrømme og lignin).

Optimering af mineralske råstoffers ressourcehusholdning i Danmark har til formål at samle den eksisterende viden om ressourcevoluminer, placering og kvalitet på land og på havet.

I 2015 ophører mælkekvoterne i EU med at eksistere og det er forventet at der bare i Danmark efterfølgende vil blive produceret omkring 1 mia. kg mælk mere end der gør i dag. Denne mælk kan, for at sikre en dansk og europæisk vækstagenda, afsættes med større økonomisk fordel udenfor EU.

En fortsat effektiv produktion af foder af høj kvalitet er en forudsætning for en fortsat stor animalsk produktion og en høj indtjening i dansk landbrug. En fortsat reduktion i planteproduktionens negative påvirkning af vandmiljøet er afgørende for at kunne ekspandere den danske landbrugsproduktion.

Der er behov for at udvikle produktionsteknologien i alle led indenfor den danske fødevareproduktion med henblik på at øge ressourceeffektiviteten, forbedre fødevaresikkerheden og reducere miljøbelastningen.

Danmark har ambitiøse mål for vedvarende energi. SmartGrid-løsninger vil efterspørge meget mere præcise prognoser for primært vindenergi, men også lokalt produceret el med solceller vil udfordre el-nettet lokalt og resultere i behov for styring og prognoser.

Udvikling af metoder til udvinding og anvendelse af nye proteinkilder vil føre til udvikling af en mere bæredygtig produktion af nye sunde fødevarer, der kan sikre fødevareforsyningen til det globale marked og sundhed gennem hele livet.

Global klimaforandring er i dag en af de største samfundsudfordringer. Den store usikkerhed omkring klimaforandringer kan oftest spores tilbage til enten usikkerheder af de anvendte måledata eller i klimamodeller

Med et fødevarespild i de danske husholdninger svarende til 16 mia. kr. og et spild på op omkring 40 % i de offentlige storkøkkener samt et ”skjult” fødevarespild i produktionen og under transport på 303.000 ton om året, er madspild et problem, der har stor økonomisk og ressourcemæssig betydning.

Der er brug for en fokuseret innovationsindsats, hvor der skal udvikles og implementeres økonomisk og miljømæssigt effektive løsninger på intelligent brug af vand.

I lyset af 2020 målsætningen for indførsel af vedvarende energi i EU omstiller flere lande nu til biomasse-baseret kraftvarmeproduktion

Vi er dygtige til kulbaseret kraftvarme i Danmark, hvor vi har verdens mest effektive teknologi. Disse færdigheder udgør et godt udgangspunkt ved en omstilling til biomasse, og Danmark kan nemt opnå en international førerposition på området for biobaseret kraftvarme.

I Danmark, EU og globalt er særligt byområderne udfordret på ønsket om ren luft. Der er behov for bedre viden om rammerne for hvordan ren luft sikres, samt udvikling af nye og mere omkostningseffektive løsninger til de enkelte kilder til luftforurening.

Et nationalt program for udvikling, test og demonstration af miljøteknologi skal udvikle og gennemføre økonomisk og miljømæssigt effektive løsninger med stigende global efterspørgsel.

Målet er at optimere rengøring og hygiejne i fødevareindustrien, og som en direkte afledt effekt at forbedre fødevarekvaliteten, reducere ressource- og vandforbrug samt minimere miljøbelastninger.

Affald er morgendagens nye ressource; en råvare til ny biologisk produktion. Innovative metoder til konvertering og oprensning af affalds- og restprodukter fra bio-baseret produktion kan levere sunde fødevarer, fødevareingredienser, og andre højværdi-produkter.

Adgang og priser på råmaterialer og metaller er afgørende for en række virk-somheders produktion nu som fremadrettet. Nogle ressourcer vil blive en mangelvare, og for andre gælder at markedsadgangen begrænses.

I disse år transformeres affaldsområdet fra fokus på bortskaffelse og energiproduktion til at indgå i et mere lukket materiale kredsløb, der skal bevarer værdifulde råstoffer så de mest kosteffektivt kan indgå i nye produkter.

Et omdrejningspunkt i den fremtidige miljøpolitik bliver ressourceeffektivitet, som følge af det massive træk på verdens ressourcer og stigende råvarepriser. Øget ressourceeffektivitet skal opnås ved lukning af stofkredsløbet gennem udvikling og produktdesign

Målsætningen er at udvikle den samlede behandling og logistik i forbindelse med forskellige typer rest-biomasse til bioraffinering.

Nordjylland er karakteriseret ved at have en række af fremtidens energiløsninger fysisk placeret i landsdelen – det gælder uanset energikilde.

Samspillet mellem de forskellige energibærere (el, gas og fjernvarme) og udviklingen af avanceret energilagring er nøglen til den radikale omlægning af energisystemet Danmark står overfor.

De maritime aktiviteter i Arktis er stigende. Danmarks interesser i Arktis og Grønland giver et stærkt incitament for at udnytte den stigende aktivitet til innovation.

Dette initiativ har til formål at definere, tydeliggøre og optimere vejen til et fossilfrit samfund.

Danmark står i en god udgangsposition for at levere til fremtidens krav om nye bio-baserede produkter. En samlet serviceplatform, hvor de nye teknologier og og forskningsresultater gøres praktisk tilgængelige for virksomhederne, vil være et værdifuldt værktøj for at nå denne vision.

50 % vindkraft i elforbruget i 2020 kræver, at elkunderne ændrer deres adfærd til Smart Consumer i betydningen at elforbruget skal gøres fleksibelt og samfundet skal elektrificeres. Der er brug for innovation i den betydning at eksisterende teknologier sammensættes på nye måder.

Smart Energy dækker de systemtekniske reguleringsmuligheder i interaktionerne mellem el, varme, gas og transport.

Der skal investeres flere mia. i udviklingen af fremtidens energisystem i Dan-mark. Derfor er der behov for at se på, hvordan energinettene (el-, gas-, varme- og kølenet) kan styres mere intelligent.

Danmark er førende i det fundamentale skifte fra fossil energi til grøn energi fra f.eks. vind og sol. For at kunne udnytte store mængder grøn energi er det essentielt at energiforbruget kan styres langt bedre. Dette gøres ved hjælp af det intelligente energinet: smart grid

Projektets mål er at kommercialisere smartgrid i private hjem. Samfundet står over for en stor udbygning af vedvarende energi (VE). Det er i den forbindelse nødvendigt at anvende smartgrid teknologien for at sikre et billigt og driftssikkert elnet.

Sundhed og livskvalitet: Der fokuseres på effektivt og miljøvenligt at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer inden for hospitals- og fødevaresektoren.

Dårlig hygiejne i forbindelse med fødevarer gør tusinder af danskere syge hvert år. Der fokuseres på effektivt og miljøvenligt at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer inden for hospitals- og fødevaresektoren. Alene hospitalsinfektioner udgør 10 % af indlæggelserne og koster over 1 mia. årligt

Det er målet at skabe storskala testfaciliteter for afprøvning af Smart Grid produkter og systemløsninger i Danmark. Disse skal give danske teknologi-virksomheder mulighed for at afprøve deres Smart Grid produkter og systemløsninger under realistiske driftforhold.

Bæredygtigt produceret træ er et klimavenligt, miljøvenligt og samtidig billigt byggemateriale. Det er baseret på vedvarende skovproduktion, som binder CO2 under væksten og lagrer CO2 i træmaterialet. Nye teknologier giver nye perspektiver for bedre måder at bygge med træ.