Dansk forskning har brug for alle talenter – uanset køn. Talentbarometeret for 2022 viser, at andelen af kvinder blandt danske forskere fortsat er stigende, men det er alligevel kun godt hver tredje forsker på de danske universiteter, der er kvinde.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet en kortlægning, som giver et overblik over omfanget og karakteren af forskning i udsathed blandt børn og unge. Samtidig belyser kortlægningen perspektiver på behovet for yderligere forskning på området, og hvordan forskningsområdet kan styrkes.
Kortlægningen giver et overblik over omfanget og karakteren af forskning i erhvervsuddannelser. Desuden belyser kortlægningen, hvordan forskningen i dag understøtter praksisudvikling, og hvordan danske institutioner bedriver forskning inden for erhvervsuddannelsesområdet.
En ny kortlægning af fordelingen af grønne forskningsmidler viser, at der i alt er sat nye projekter i gang for 4,6 milliarder kroner i 2021 fra offentlige fonde, private fonde og EU. Samtidig giver en ny casesamling eksempler på projekter, der understøtter den grønne omstilling.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har samlet en række cases, som illustrerer, hvordan det videnbaserede innovationssystem understøtter den grønne omstilling.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sammenfatter sin undersøgelse af paradigmeskiftet i finansieringen af grøn forskning og innovation, indvarslet med klimaloven i 2020. Rapporten indeholder ni konkrete anbefalinger fra rådet til den fortsatte grønne forsknings- og Innovationsindsats.
DFiR har sammenfattet sit arbejde om god tværfaglighed i forskning og innovation i en ny rapport og giver anbefalinger til, hvordan det store potentiale, som tværfaglighed og mangfoldighed bidrager med til forskning og innovation, bedre kommer til sin ret.
Opsamlingsrapporten indeholder en gennemgang af VEU-arbejdsgruppens arbejde i perioden 2018-2021 med initiativerne på det videregående efter- og videreuddannelsesområde (VVEU)
Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser.
Hovedrapport om evalueringen af pædagoguddannelsen med fokus på temaerne læringskultur, videngrundlag, praktik og nyuddannedes kompetencer på det pædagogiske arbejdsmarked.
En sammenligning mellem de nordiske lande baseret på Eurostudent VII .
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af polarforskning i Rigsfællesskabet, som følger op på den tidligere kortlægning af polarforskning, Polar research in the Kingdom of Denmark fra 2013.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf. Kortlægningen belyser blandt andet omfang og udgifter til klinisk forskning og undersøger, hvilke udfordringer der er for klinisk forskning i Danmark.
Rapporten, der netop er offentliggjort, sammenligner rammerne for læring og trivsel på de videregående uddannelser blandt studerende fra Danmark, Island, Norge og Sverige. Data er fra den europæiske spørgeskemaundersøgelse Eurostudent, som Danmark indtil videre har deltaget i fire gange.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af finansieringen af grønne forsknings- og innovationsprojekter i 2020.
På baggrund af Ledelseskommissionens anbefalinger er der gennemført et eftersyn af de offentlige lederuddannelser. Eftersynet er udført af en tværpartlig arbejdsgruppe, der kommer med sine anbefalinger efter sommeren. Allerede nu er det muligt at læse analyserne fra eftersynet.
Ny undersøgelse af sexisme og forskelsbehandling på de videregående uddannelsesinstitutioner.
Optagelsessystemet til de videregående uddannelser fordeler årligt ca. 90.000 ansøgere med forskellige adgangsgivende grundlag til alle typer af videregående uddannelser i hele Danmark. Med denne rapport foreligger der nu en samlet evaluering af optagelsessystemet.
Formålet med denne analyse er at kortlægge de centrale aktører i Kongeriget Danmark med rumrelaterede aktiviteter i Arktis på baggrund af deres aktiviteter, samarbejde og netværksengagement.
Dansk forskning har brug for alle talenter, uanset køn. Både mænd og kvinder skal have gode og lige muligheder for at udnytte deres talent og bidrage til dansk forskning. 2019's talentbarometer viser, at selvom andelen af kvinder blandt danske forskere fortsat er stigende, går udviklingen langsomt.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har udarbejdet en kortlægning af forskningslitteratur for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Rambøll har lavet en evaluering af aftalen om VEU-milliarden, hvor der blev afsat 1 milliard kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse frem mod 2020. Evalueringen viser, at aftalen har medført øget aktivitet på de tekniske akademiuddannelser.
Publikationen giver indblik i, hvordan der skabes samspil mellem forskning og uddannelse i de forskningsbaserede uddannelser
Rapport kortlægger barriererne for optagelse og fastholdelse af kvinder på de maritime uddannelser. Analysen er udarbejdet af IS IT A BIRD for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Servicetjekket er et faktuelt videngrundlag om life science forskning i Danmark.
Dansk forskning modtager i disse år eksterne forskningsmidler som aldrig før. Især de private fonde øger investeringerne. Et ubetinget gode, men ikke uden udfordringer. DFiR giver i "Forskningsfinansiering - forandringer og konsekvenser" anbefalinger til, hvordan vi får mest ud af alle midlerne
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har udarbejdet en kortlægning af det danske finansieringslandskab for forskningsinfrastruktur
Denne analyse belyser udbyttet og udnyttelsen af de nationale forskningsinfrastrukturer finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) konstaterer overraskende i rapport "Viden kender ingen grænser”, at der er et mindre flow af viden ind og ud ad Danmark, end forventet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en evaluering af udviklingen i professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU), deres tilgang til opgaven og deres arbejde med at omsætte viden fra FoU til uddannelse og praksis.
I den årlige udgivelse fra Det Tværministerielle Rumudvalg (DTR) sætter udvalget bl.a. fokus på, hvordan rumområdet kan bidrage til den grønne omstilling.
Oxford Research (OR) har udarbejdet en rapport om barrierer, som medarbejdere og arbejdsgivere oplever for at deltage i videregående VEU.
Teknologisk Institut (TI) og Højbjerre Brauer Schultz (HBS) har udarbejdet en analyse af om de eksisterende akademi-, diplom- og masteruddannelserne matcher kompetencerne, som medarbejdere og virksomheder efterspørger. Analysen finder især en udækket efterspørgsel efter digitale kompetencer.
Analysen er udarbejdet af Oxford Research på vegne af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Den giver et solidt indblik i de danske virksomheder, der deltager i Horizon 2020, hvad der kendetegner dem og deres udbytte. Desuden rummer den forslag til, hvordan virksomhedsdeltagelsen kan øges fremover.
Rambøll har udarbejdet en rapport om institutionernes barrierer for udbud af videregående VEU. Analysen viser barrierer og potentialer inde for lovgivning, økonomi, ledelse, samarbejde og i dialogen mellem institutioner og arbejdsmarkedet.
ASINs (Arbejdsgruppe for Studiestøtte i Norden) komparative rapport sammenligner studiestøtten i de nordiske lande. Rapporten er første gang publiceret i forbindelse med det danske formandskab 2016-2018. Foruden Danmark deltager Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland i ASIN.
Analysen konkluderer, at ti teknologiområder på energiområdet rummer et betydeligt dansk potentiale. Analysen vil blive brugt af regeringen til at sætte en klar, grøn retning og bruge de statslige støttemidler dér, hvor de gør mest gavn.
Teknologisk forskning spiller en nøglerolle i det danske samfund. Det viser analysen om teknolo-gisk forskning i Danmark.
Tal om forskning og innovation er Styrelsen for Forskning og Uddannelses årlige bevillingsstatistik med grundtal for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Innovationsfond og Horizon 2020.
Denne analyse af udbyttet af Danmarks medlemskaber af store internationale forskningsinfrastrukturer undersøger udbyttet af de danske medlemskaber af store internationale forskningsinfrastrukturer: ESO, CERN, ILL, ESRF, ESS, EMBL, XFEL og ITER.
I dag gennemfører næsten lige mange mænd og kvinder en ph.d.-uddannelse. Alligevel er der langt færre kvinder end mænd blandt de universitetsansatte forskere. Og jo længere frem i et typisk karriereforløb for forskere man kigger, jo lavere er andelen af kvinder.
Ny analyse giver ny indsigt i brugen af skattekreditordningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at finde signifikante effekter af ordningen.
Ny analyse giver ny indsigt i hvilken rolle det offentlige spiller på forskningsområdet. Analysen viser, at det offentlige kan spille en vigtig rolle på forskningsområdet, hvor det private marked ikke løfter opgaven. Det kan løfte den samlede samfundsgevinst af forskning.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds (DFiR) rapport "Karrierer i forskningen" fremlægger seks anbefalinger til at rette op på ubalancer i forskeres karriereveje.
Rapporten er en samlet afrapportering på evalueringen af 7-trins-skalaen udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har gennemført en evaluering af institutionsakkreditering. Evalueringen består af en analyse af institutionernes erfaringer og en redegørelse fra Akkrediteringsinstitutionen.
Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse er en årlig redegørelse, som sætter fokus på videregående uddannelser, forskning og innovation i Danmark.
3. delanalyse i evalueringen af læreruddannelsen ser på, om uddannelsen i tilstrækkelig grad klæder de studerende på til behovene i skolen og jobbet som lærer.
De danske universiteter har ansat flere fastansatte forskere i 2017 sammenlignet med 2016. Antallet af forskere per studerende er også steget over en otteårig periode. Det viser nye tal om det videnskabelige personale ved de danske universiteter.
Der er stor forskel på de studerendes faglige indgangsniveau, når de begynder på en videregående uddannelse. Sådan lyder vurderingen fra førsteårsundervisere på 11 udvalgte uddannelser. Samtidig vurderes det, at indgangsniveauet stiger for de dygtigste studerende, mens det falder for de svageste.
Forskningsbarometer 2018 indeholder nøgletal og udviklingstendenser inden for centrale indikatorer og giver aktuel viden om dansk forsknings omfang, fordeling og kvalitet i en international kontekst.
”Tal om forskning og innovation” er Styrelsen for Forskning og Uddannelses årlige bevillingsstatistik med grundtal for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Innovationsfond og Horizon 2020.
De studerendes arbejdsindsats og kvaliteten af undervisningen er omdrejningspunktet i en ny delanalyse som led i evalueringen af landets læreruddannelser. Rapporten er endnu et skridt på vejen mod en samlet evaluering af læreruddannelsen.
Universitetsstuderende er blevet bedre til at sætte punktum. På seks år er den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid på universiteterne forkortet med 6,5 måneder. Tommy Ahlers er tilfreds med udviklingen og vil fokusere på at gøre uddannelserne mere fleksible for de studerende.
Publikationen beskriver Uddannelses- og Forskningsministeriets tilpasning af optaget på engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser. Publikationen har afsæt i to analyser.
”Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark” er Styrelsen for Forskning og Uddannelses årlige publikation. Publikationen følger udviklingen i danske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter fra 2008 til 2016.
Handlinger tilknyttet webside