Danmark har for få kvindelige professorer. Ny taskforce skal være med til at sætte fokus på, hvordan vi får en bedre kønsbalance i toppen af dansk forskning.
Pressemeddelelser 2014
Mønsterbryderkorpset har givet uddannelses- og forskningsministeren ti konkrete anbefalinger til, hvordan de videregående uddannelser kan tiltrække og fastholde flere unge fra ikke-uddannelsesvante hjem.
11 forskere fra danske universiteter har opnået prestigefulde bevillinger for tilsammen næsten 120 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).
Det Frie Forskningsråd investerer 19 millioner kroner i 40 Sapere Aude: DFF-Forskertalent-bevillinger. Formålet med investeringen er at øge yngre forskeres mobilitet og hermed styrke internationaliseringen af dansk forsknings vækstlag.
Drengene halter længere og længere efter pigerne, når det kommer til, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at tage en videregående uddannelse. Flere drenge skal finde vej ind i det videregående uddannelsessystem, understreger uddannelses- og forskningsministeren.
Forskning må ikke foregå i et lukket kredsløb isoleret fra resten af samfundet. Vi har alle et ansvar for, at der forskes til fælles bedste. På en konference torsdag sættes der fokus på, hvordan borgerne kan inddrages i de væsentlige problemstillinger, som forskning og ny teknologi medfører.
11 nye forskningsprojekter inden for grundskoleforskning har modtaget bevillinger på i alt 26 millioner kroner fra Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning til at udvikle ny viden om læring, pædagogik og undervisning i folkeskolen.
Danmark bidrager med 313 millioner til Den Europæiske Rumorganisations programmer inden for blandt andet jordobservation og deltagelse på Den Internationale Rumstation.
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har udpeget 24 nye medlemmer til Det Frie Forskningsråds faglige råd. Endvidere genudpeges 12 siddende medlemmer for yderligere to år.
Pædagoger skal vide mere om kønsidentitet og ligestilling. Derfor afsætter regeringen nu tre millioner kroner til en pulje, så professionshøjskolerne kan søge penge til udvikling af ny viden, undervisningsmateriale og videreuddannelse af undervisere.
Anerkend de bedste undervisere. Prioritér undervisningskompetencer ved ansættelser og opgradér dem undervejs i karrieren. Stil krav om, at ledelsen konstant har fokus på undervisere, undervisningen og de studerendes læring. Sådan lyder hovedbudskaberne i Kvalitetsudvalgets anden rapport.
En række studerende er ikke i tide blevet bekendt med de nye regler for supplering inden ansøgning om optagelse på en kandidatuddannelse. Forligspartierne bag universitetsloven vil nu indføre en overgangsordning, så ingen studerende kommer i klemme.
Der er behov for mere praksisnær pædagogisk forskning, som kan bruges af lærerne i det daglige arbejde. Derfor bør skoleforskningen koordineres bedre. Forum for Koordination af Uddannelsesforskning kommer med ti anbefalinger til at understøtte bedre skoleforskning.
Mere end 100 centrale forskningsaktører debatterer emner som forskningsfinansiering, talenthåndtering og forskernes deltagelse i samfundsdebatten under Forskningsmødet 2014.
Dansk forskning skal udøves i en kultur, der bygger på ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed som anerkendte standarder for god videnskabelig praksis. En national adfærdskodeks for integritet i dansk forskning er nu færdig.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og Danske Universiteter er nået til enighed om et fælles grundlag for, hvordan optaget på nogle universitetsuddannelser i Danmark skal tilpasses, så færre unge uddannes til arbejdsløshed.
Alle partier i Folketinget står bag fordelingen af i alt 857 millioner kroner i 2015 til forsknings- og innovationsinitiativer.
Studerende og nyuddannedes lyst til at iværksætte er steget markant gennem det sidste årti. Halvdelen af iværksætterne med en kandidatuddannelse er kvinder.
Ny evaluering understreger Det Frie Forskningsråds betydning for danske forskertalenters udviklingsmuligheder og dansk forsknings stærke internationale placering.
Universiteterne har åbnet sig mere mod erhvervslivet, og ledelserne kan gøre det lettere og mere attraktivt for forskerne at engagere sig i samarbejde med erhvervslivet.
Alle kan forsøge sig som dronepiloter, når tre droner flyver ind i Uddannelses- og Forskningsministeriet og lander blandt nørder, videnskabsmænd, robotter, en astronaut og en minister til Kulturnatten 2014.
Det Frie Forskningsråd investerer 110 millioner kroner i 17 videnskabelige projekter med en række af Danmarks mest lovende kvindelige forskere ved rorpinden.
Danske virksomheder forventer at investere mellem 40 og 43 milliarder kroner i forskning og udvikling i 2014. Dermed kan investeringerne nå samme niveau som før den økonomiske krise.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har udpeget tre nye medlemmer til bestyrelsen for InnovationsFonden.
Regeringen vil flytte rundt på antallet af studiepladser på de videregående uddannelser, så flere starter på en uddannelse med gode udsigter til job.
Uddannelses- og Forskningsministeriet sikrer med en bevilling på 5 millioner kroner dansk deltagelse i nordisk forskningsprogram, som yder støtte til forskningsprojekter om Arktis.
Dansk design og arkitektur er bredt anerkendt og vigtigt for dansk økonomi. Men mange nyuddannede arkitekter og designere går ledige. Derfor har regeringen nedsat et udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi fremtidssikrer de videregående kunstneriske uddannelser.
Hvordan tiltrækker og fastholder de videregående uddannelser flere unge fra uddannelsesfremmede hjem? Uddannelses- og forskningsministeren har nedsat et mønsterbryderkorps, som skal komme med ideer og inspirere.
Uddannelses- og forskningsministeren tager sammen med sin svenske ministerkollega første spadestik til mikroskopet European Spallation Source, ESS, i Lund. Pressen er velkommen.
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har truffet afgørelse i en genoptaget sag om videnskabelig uredelighed inden for sundhedsvidenskabelig forskning.
Regeringen afsætter 1,2 milliard kroner ekstra til uddannelse på årets finanslovsforslag. Pengene skal sikre, at kvaliteten fortsat er helt i top, når det rekordhøje optag på de videregående uddannelser indfinder sig på uddannelsesinstitutionerne.
Efter en årrække med et faldende antal danske kunder, var der fra 2012 til 2013 en stigning i kundetallet fra 19.216 kunder i 2012 til 19.890 kunder i 2013. Det ses i det netop udkomne performanceregnskab for GTS-net.
Mere end 64.000 får den 30. juli besked om, at de er optaget på en videregående uddannelse. Især erhvervsakademiuddannelserne opnår vækst i antal optagne og sikrer, at det samlede optag overstiger rekorden fra 2013.
Rekordmange har søgt ind på en videregående uddannelse i 2014. Det er især uddannelser rettet mod de private erhverv, der oplever stigende popularitet. Det er afgørende for Danmark, da flere uddannede i fremtiden skal finde job i private virksomheder, fastslår uddannelses- og forskningsministeren.
Søgningen til de videregående uddannelser slår endnu en gang rekord med over 91.000 ansøgere. Den store opgave er at sikre videregående uddannelser af højeste kvalitet, der fører til job, fastslår uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
Finansieringen til en af verdens største forskningsfaciliteter European Spallation Source i Lund, er nu ved at være på plads. Som det sidste af de store europæiske lande støtter Tyskland ESS-projektet, og byggeriet forventes at kunne gå i gang til efteråret.
I 2013 hjalp innovationsmiljøerne 68 nye virksomheder til verden og rejste 100 millioner kroner mere fra private investorer end i 2012. Men de gode resultater må ikke blive en sovepude, for innovative virksomheder er nøglen til vækst og job, understreger uddannelses- og forskningsministeren.
Som led i 'Aftale om en vækstpakke' er regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti enige om et forsøg med et nyt stipendieprogram, der skal tiltrække særligt talentfulde udenlandske studerende til Danmark.
Det skal være gratis at læse alle videnskabelige artikler fra danske forskningsinstitutioner. Uddannelses- og forskningsministeren offentliggør i dag en ny strategi for fri adgang til forskningsresultater, der vil styrke kvaliteten af forskningen og den offentlige service.
De videregående uddannelser skal i langt højere grad tiltrække unge fra familier uden tradition for uddannelse. Det er et af målene i de kontrakter, uddannelses- og forskningsministeren indgår med uddannelsesinstitutionerne som led i en større indsats for at få flere mønsterbrydere på uddannelserne.
Danske forskere kunne præsentere rekordmange nye opfindelser i 2013, viser nye tal. De mange nye opfindelser fører til udvikling hos virksomhederne og flere job i Danmark, fastslår uddannelses- og forskningsministeren.
Årets videnskabsbegivenhed på dansk grund åbner i weekenden, når over 4.500 deltagere samles til EuroScience Open Forum 2014 i Carlsberg Byen i København. Samtidig får danskerne rig mulighed for at lade sig fascinere af den nyeste forskning under den gratis festival Science in the City.
27 forskere modtager Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-bevillinger. Pengene gives til udforskning af vigtige grundvidenskabelige problemstillinger inden for sundhed, natur og teknologi samt humaniora og samfundsvidenskab.
Overvældende mange har søgt om en bevilling fra Det Frie Forskningsråds nye YDUN-program for kvindelige forskere. Uddannelses- og forskningsministeren vil nu afdække og udbrede initiativer, der styrker ligestillingen i forskningsmiljøerne og sikrer bedre udnyttelse af talenterne.
Danske virksomheder opnår en større gevinst af investeringer i forskning og udvikling end virksomheder i de øvrige nordiske lande, viser ny analyse. Virksomhedernes evne til at udvikle nyt er med til at skabe arbejdspladser og styrke vores velfærd, understreger uddannelses- og forskningsministeren.
Det Frie Forskningsråd investerer 600 millioner kroner i 181 lovende forskningsprojekter med en række af Danmarks stærkeste forskere ved roret.
Lisbet Møller Nielsen ansættes i et vikariat som særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsministeren.
Flertallet af de unge nord for København vil tage en videregående uddannelse, mens markant færre unge i Danmarks yderkommuner vil søge mod uddannelserne. Det viser Profilmodel 2012. Postnummeret skal ikke afgøre uddannelsesniveau, understreger uddannelses- og forskningsministeren.
Ny kortlægning af Danmarks innovationsordninger viser, at virksomheder finder vej i innovationssystemet, men endnu flere kan få glæde af mulighederne, hvis kendskabet øges.
Regeringen, LO og DA er blevet enige om udmøntningen af en milliard kroner til bedre voksen- og efteruddannelse, der skal skabe stærke virksomheder og gode job. Der afsættes 355 millioner kroner til videregående voksen- og efteruddannelse.
Efteruddannelse er en stor investering, der kan give bedre løn, beskæftigelse og ansvar. En ny analyse viser effekterne af faglærtes brug af videregående efteruddannelse.
Danmarks Grundforskningsfond skal fortsat støtte banebrydende forskning i den absolutte verdenselite. I den kommende vækstpakke vil regeringen afsætte tre milliarder kroner til nye forskningscentre.
Med fem procent flere ansøgere til de videregående uddannelser via kvote 2 i år i forhold til 2013 er rekorden slået på ny. Erhvervsakademiuddannelserne fører an med en stigning på 17 procent. Uddannelses- og forskningsministeren opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at optage flere via kvote 2.
Hvordan bliver danske videregående uddannelser blandt de bedste i verden? Det skal 130 repræsentanter fra det danske uddannelsesmiljø diskutere og finde bud på, når de samles i et døgn den 28.-29. april.
Uddannelses- og Forskningsministeriets forskningskommunikationspris tildeles i år litteraturprofessor Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet, for hendes væsentlige bidrag til formidlingen af dansk litteratur og kultur i både akademiske sammenhænge og i den bredere offentlighed.
Den 26. april 2014 vil Hendes Majestæt Dronningen af Danmark, Margrethe II, tage første spadestik til Industriens Fonds Hus, som er den nye bygning til det unikke samarbejde mellem Danmark og Kina.
Alle er velkomne, når Forskningens Døgn 24., 25. og 26. april inviterer til mere end 400 arrangementer på hospitaler, museer, universiteter, biblioteker og gader og stræder over hele landet.
Danmark skal tiltrække flere dygtige udenlandske studerende og få dem til at blive her efter endt uddannelse. Det er et af hovedmålene i regeringens nye handlingsplan for Danmark som et attraktivt uddannelsesland for udenlandske talenter.
I dag kl. 11 offentliggør Kvalitetsudvalget sin første rapport 'Nye veje – fremtidens videregående uddannelsessystem' med analyser og anbefalinger til, hvordan man styrker kvalitet, relevans og sammenhæng.
INVITATION TIL PRESSEN: Torsdag kl. 11.00 præsenterer Kvalitetsudvalget sin første rapport med anbefalinger til forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet, relevans og sammenhæng i Danmark.
Uddannelses- og forskningsministeren har udpeget ni medlemmer af et nyt uafhængigt råd, der skal rådgive Folketinget og ministre om forskning og innovation.
Det offentlige har øget sine investeringer i forskning og udvikling med syv procent. Til gengæld er erhvervslivets investeringer kun steget marginalt. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen ser gerne, at de private virksomheder bliver mere ambitiøse og investerer mere.
Uddannelses- og forskningsministeren har udpeget ni bestyrelsesmedlemmer, der skal lede Danmarks Innovationsfond og uddele bevillinger for 1,6 milliarder i 2014.
INVITATION TIL PRESSEN: Ved pressemødet præsenterer formand Jørgen Søndergaard Kvalitetsudvalgets første rapport med anbefalinger til, hvilke ændringer der bør ske i forhold til det samlede system af videregående uddannelser i Danmark.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har ansat Stine Hove Marsling som særlig rådgiver.
Flere unge opnår en videregående uddannelse, og flere opnår en kandidatuddannelse. Det viser Profilmodel 2012. Forskellen mellem unge med anden etnisk baggrund og dansk herkomst er næsten udlignet. Til gengæld halter drengene stadig langt efter pigerne.
Der er i 2014 sket en lille stigning i antallet af ansøgere gennem kvote 2. Uddannelses- og forskningsministeren siger, at kvote 2 er en enestående mulighed for at sikre et godt match mellem studerende og de enkelte uddannelser.
Biomedicineren Dang Quang Svend Le og energiforsker Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, begge fra Aarhus Universitet, modtager hver en Strategic Research Award og 75.000 kroner fra Det Strategiske Forskningsråd for fremragende strategisk forskning.
Lærerstuderendes motivation, studieegnethed og faglige niveau er styrket med optagelsessamtaler, der sorterer umotiverede ansøgere fra. Det viser en ny evaluering. Samtalerne udfordrer ansøgerne på spørgsmålet, om det virkelig er læreruddannelsen og en karriere som lærer, de vil.
Danmark har overhalet Tyskland og indtager en andenplads i Europa-Kommissionens årlige opgørelse over de mest innovative medlemslande.
INVITATION TIL PRESSEN: Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen overrækker priser til to unge forskertalenter for fremragende strategisk forskning med stort innovationspotentiale og bredt internationalt samarbejde. Repræsentanter for medierne inviteres til at deltage i arrangementet
I anledningen af Forskningens Døgn får danskerne en unik chance for at invitere nogle af Danmarks skarpeste hjerner på besøg i foreninger, på skoler eller derhjemme - helt gratis.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har ansat Thomas Hundsbæk som særlig rådgiver.
Uddannelsesministeriets EliteForsk-pris 2014 uddeles til fem af landets dygtigste forskere. H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsministeren overrækker priserne.
Sofie Carsten Nielsen overtager Uddannelses- og Forskningsministeriet fra Morten Østergaard. Overdragelsesreceptionen finder sted kl. 15.00.
INVITATION TIL PRESSEN: H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelsesminister Morten Østergaard overrækker priser til nogle af Danmarks dygtigste forskere. Repræsentanter for medierne inviteres til at deltage i arrangementet.
Morten Østergaard inviterer undervisere fra hele uddannelsessektoren til at diskutere rammer for god undervisning. Konklusionerne sendes videre til Kvalitetsudvalget.
Elever fra hele landet har konkurreret om prisen for den bedste løsning i innovationskonkurrencen Danmarks Design to Improve Life Udfordring. Dette års vinder blev 2. S fra Aarhus Katedralskole for deres drænflise.
Regeringen vil kortlægge kvalitet og relevans i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Kortlægningen skal danne afsæt for en drøftelse af behov for justering af uddannelserne.
Handlinger tilknyttet webside