Gå til indhold

Pressemeddelelser 2019 udsendt før 27. juni

Her kan du se pressemeddelelser udsendt i 2019 frem til 27. juni
Viser 1-52 af 52 resultater
Studerende, der trives godt, lærer bedre

God trivsel og læring er tæt forbundet. En ny analyse, udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, viser, at de studerende, der trives bedst, har en bedre oplevelse af egen læring end de studerende, der trives dårligst.

Nyt talentprogram skal få flere kvinder ind i forskning

Kvindelige forskere er i undertal på de danske universiteter. Nye tal viser, at der er ansat næsten dobbelt så mange mænd som kvinder med en forskertitel på universiteterne. Uddannelses- og forskningsministeren ser gerne en mere ligelig fordeling, og det skal et nyt talentprogram hjælpe til med.

Udsigt til øget optag på STEM-uddannelser

102 millioner kroner er på vej til en række videregående uddannelsesinstitutioner, så de kan øge optaget på STEM-uddannelserne, som for eksempel en ingeniør- eller it-uddannelse. Ministeren er glad for at imødekomme et stort ønske fra uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet.

Regeringen vil afsætte 25 millioner kroner til at styrke studerendes trivsel

Regeringen ønsker, at flere børn og unge trives, og vil derfor afsætte 25 millioner kroner til pilotprojekter, der skal arbejde med trivslen på de videregående uddannelser. Vi skal afprøve for at blive klogere og bruge det til at skabe bedre trivsel, siger uddannelses- og forskningsministeren.

51 millioner baner vejen til fremtidens fødevareforskning

Nyt højteknologisk laboratoriecenter skal medvirke til at udvikle sundere og mere bæredygtige fødevarer og mindske madspild. FOODHAY er et vigtigt skridt mod grønnere fødevarer, siger uddannelses- og forskningsministeren.

Ekstra vind i sejlene til skoleskibene

Uddannelses- og forskningsministeren vil afsætte 20 millioner kroner til Skoleskibet DANMARK og GEORG STAGE, så skibene kan sætte kurs mod ekstra togter til næste år. Togterne og uddannelsen som ubefaren skibsassistent er en vigtig del af uddannelserne i det blå Danmark, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Besparelser på uddannelser fjernes og uddannelsesloftet afskaffes

Nu investeres der i uddannelse. Finanslovaftalen giver et markant løft af hele uddannelsesområdet. Uddannelses- og forskningsministeren er stolt over aftalen, der stopper planlagte uddannelsesbesparelser på mere end en milliard kroner næste år, og giver mere ro og trivsel for studerende.

28,6 millioner til ny viden til læreruddannelsen og folkeskolen

Børns lyst til at læse og elevers interesse for naturfag. Det er blandt projekterne, som Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning har uddelt ca. 29 mio. kroner til. Vi skal styrke læreruddannelsen og folkeskolen, og her er ny forskningsbaseret viden vigtig, siger uddannelses- og forskningsministeren.

Nye muligheder for uddannelser uden for de store byer

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har netop godkendt 19 nye uddannelser og udbud. 15 er uden for de fire største universitetsbyer. Godt skridt i den rigtige retning, siger ministeren.

Enigt folketing giver 1,5 milliard til grøn forskning

Alle Folketingets partier er enige om fordelingen af forskningsreserven for 2020 på 1.925 millioner kroner. Med aftalen prioriteres samlet over 1,5 milliard kroner til grøn forskning inden for blandt andet omstilling af landbruget, miljøvenlig transport og bæredygtige byer.

Ny uddannelsesstation for sygeplejersker til Herning

Fra næste år kan man hos Professionshøjskolen VIA tage en del af sygeplejerskeuddannelsen i Herning. En ny uddannelsesstation er godkendt med 40 studiepladser. Med nyt supersygehus på vej er det helt oplagt at give bedre uddannelsesmuligheder i området, siger ministeren.

Dansk tværfaglig forskning får 212 millioner kroner fra EU

Hele fem forskerteams fra Danmark modtager millionbevillinger på 212 millioner kroner, når Det Europæiske Forskningsråd belønner 37 internationale forskningsprojekter med de såkaldte ’Synergy Grants’. Forskere fra Danmark deltager i fem projekter, hvor to af dem tager livtag med klimaforandringerne.

Regeringen stopper omprioriteringsbidraget på uddannelse

Regeringen foreslår nu, at besparelser som følge af omprioriteringsbidraget bliver stoppet på hele uddannelsesområdet. På finanslovsforslaget for 2020 annulleres besparelser for cirka 0,3 milliarder kroner i 2020 på de videregående uddannelser.

1 milliard kroner mere til grøn forskning

Regeringen vil øremærke én milliard kroner mere til grøn forskning – ud over det, der bliver brugt i dag. Den nye milliard skal bruges til at udvikle ny viden og løsninger på vores massive klima- og miljøudfordringer, siger uddannelses- og forskningsministeren.

Danmark tager førerposition i EU inden for grøn forskning

Danmark ligger i toppen, når det gælder hjemtag fra energiprogrammet i EU's program for forskning og innovation Horizon 2020. Danmark skal bruge sin førerposition til at samarbejde og skabe forskningsbaserede bæredygtige og energivenlige løsninger i hele EU, udtaler Ane Halsboe-Jørgensen

En ud af ti studerende tager på studieophold i udlandet

12 procent af danske studerende på en videregående uddannelse læser en del af deres uddannelse i udlandet. Det er færre end i Sverige og Finland. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen opfordrer flere danske studerende til at følge trop.

Ekstraordinært løft på 127,5 millioner til pædagogstuderende

Uddannelses- og forskningsministeren annullerer den tidligere regerings talentprogram og vil i stedet give pengene til et ekstraordinært løft af pædagoguddannelsen. Dermed bliver der mulighed for flere undervisningstimer, mere feedback eller hjælp til de studerende, der mangler studiekompetencer.

Ny undervisningspris hylder de fremragende undervisere

Gode undervisere skal anerkendes, fejres og belønnes. Derfor vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen uddele en ny national undervisningspris på hver 500.000 kroner til syv fremragende undervisere på de videregående uddannelser.

Flere er kommet ind på en videregående uddannelse

65.714 unge får tilbudt en plads på en videregående uddannelse, det er 1 pct. flere end sidste år. Ministeren er især tilfreds med, at flere er kommet ind på sygeplejerskeuddannelsen. Hun opfordrer samtidig unge til at følge deres nysgerrighed - der er brug for hele mennesker på vores uddannelser.

88.754 har søgt ind på en videregående uddannelse

Uddannelses- og forskningsministeren er rigtig glad for, at 88.754 har søgt ind på en videregående uddannelse. Hun havde håbet på, at endnu flere unge havde søgt ind på pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelserne og vil stille sig i spidsen for at gøre uddannelserne endnu mere attraktive.

Lov om mere fleksible uddannelser nu vedtaget

Regeringen og alle Folketingets partier har i dag vedtaget lovforslaget, der giver universitetsstuderende mere frihed og fleksibilitet. Dermed udvides retskravet, og bachelorer får bedre mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Over 100 virksomheder ser positivt på at ansætte bachelorer.

Børnehavebørn skal på hjerneekspedition

Et nyt børnehaveprogram fra Forskningens Døgn giver de yngste en smagsprøve på naturvidenskabelig forskning. Børnenes nysgerrighed, forståelse og interesse for naturvidenskab og teknologi bliver stimuleret, når de i fællesskab med pædagogerne skal udforske hjernen.

Klimaprofessor får Forskningskommunikationsprisen 2019

Professor i klima og økonomi Kirsten Halsnæs fra DTU får årets Forskningskommunikationspris for sit mangeårige og vedholdende engagement i at få sat klimadebatten på dagsordenen. Prisen bliver overrakt i morgen ved et debatarrangement om udfordringer og løsninger på klimaområdet.

Hvordan lyder Danmark?

Forskningsprojektet Lyden af Danmark vil have danskerne til at gå udenfor og optage lyde fra deres nærområde på deres mobil. Kunstig intelligens vil analysere lydene, der skal danne et lydkort over Danmark. Både natur- og menneskeskabte lyde i hele det danske landskab skal kortlægges.

Minister efterlyser flere startups fra universiteterne

For iværksættere og virksomheder er det ikke altid nemt at få adgang til nye opfindelser fra universiteterne. En ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet giver nu en række bud på, hvordan det kan gøres lettere. Det er et stort skridt i den rigtige retning, siger Tommy Ahlers.

Digitalt løft til de videregående uddannelser

Underviserne skal vide mere om teknologi, så de kan løfte de studerende. Regeringen afsætter 81 millioner kroner til en teknologisk upgrade af de videregående uddannelser.

Skoleelever i hele landet skal være lydforskere

Tusindvis af danske skoleelever deltager i årets skoleprogram ’Tæt på lyd’ under Forskningens Døgn. Børn i 4.-6. klasse skal afprøve en forskers metoder. Temaet er lyd, og de skal undersøge, hvordan lyd bevæger sig, hvad lyd gør ved os og hvordan vi kan omsætte lyd til noget, vi kan se.

Topkarakteren skal have et +

Regeringen vil indføre udmærkelsen 12+ for at motivere de dygtigste til at være modige og levere det ekstraordinære. Derudover skal beskrivelserne af karaktererne fokusere mindre på mangler og mere positivt på, hvad elever og studerende faktisk kan og bidrage til at gøre op med perfekthedskulturen.

De videregående uddannelser udklækker flere iværksættere

Flere iværksættere har en videregående uddannelse. Det er en god udvikling, for Danmark har brug for flere innovative virksomheder, siger Tommy Ahlers. 4. – 5. april samler han uddannelses- og forskningsverdenen til debat om, hvordan Danmark skaber en stærkere innovationskultur.

Invitation til pressen: Høring om bedre optagelsessystem

Regeringen vil skabe et bedre optagelsessystem til de videregående uddannelser. Derfor sætter uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers fremtidens optagelsessystem til debat ved en offentlig høring på Christiansborg. Journalister er velkomne til at deltage i hele eller dele af høringen.

Danmarks Innovationsfond har potentiale til at blive endnu bedre

Danmarks Innovationsfond er kommet godt fra start. Den har udviklet sig til en proaktiv fond med fokus på resultater, men der kan gøres mere for at stimulere strategisk forskning. Det er budskabet i en helt ny evalueringsrapport.

Tommy Ahlers: Vi har brug for en endnu bedre læreruddannelse

En kommission skal se på, hvad læreruddannelsen skal kunne nu og i fremtiden. Målet er at få en læreruddannelse på højt internationalt niveau. Vi har høje ambitioner for læreruddannelsen, og vi skal kunne tiltrække de allerdygtigste til uddannelsen. Det handler om vores børn, siger Tommy Ahlers.

51.622 kvote 2-ansøgere

Årets kvote 2-tal er 51.622. Så mange har valgt at søge ind på en videregående uddannelse, inden fristen for ansøgning i kvote 2 udløb i dag kl. 12. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers er glad for, at så mange har valgt at søge ind på en videregående uddannelse.

Forskningen banker på hjemme hos dig

Har du nogensinde overvejet, hvorfor vi får cravings og bare ikke kan lade være med at spise en bestemt slags mad? Eller hvorfor vi dør og ikke kan leve for evigt? Er det nogle af de spørgsmål, du godt kan tænke dig svar på, så har du nu muligheden for at bestille et foredrag fra en forsker.

Næsten hver 5. studerende oplever stress i hverdagen

Ny undersøgelse viser, at knap hver 5. studerende på en videregående uddannelse oplever stress. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers vil gerne sætte perfekthedskulturen og frygten for at fejle til debat.

Fem excellente forskere hyldes med Eliteforsk-priser

HKH Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers uddeler EliteForsk-priser til fem af Danmarks bedste yngre forskere. De hyldes for deres fremragede forskningsresultater, som skaber opmærksomhed om dansk forskning på topplan inden for sundhed, naturvidenskab og statskundskab.

Tina Fanø er ny formand for Danmarks Innovationsfond

Uddannelses- og forskningsministeren har netop udpeget Tina Fanø, koncerndirektør i Novozymes, til ny formand for Danmarks Innovationsfond. Tina Fanø afløser Jens Maaløe, der har været formand siden 2015.

Nyt talentprogram til de dygtigste studerende

Regeringen lancerer det mest ambitiøse talentprogram til dato på de videregående uddannelser. Programmet på 190 mio. kr. skal tilbyde de dygtigste studerende ekstra muligheder og flere udfordringer. Målgruppen for programmet er de dygtigste studerende på alle videregående uddannelser i Danmark.

Regeringen vil justere karakterskalaen

Karakterskalaen fungerer på flere områder godt. Der er dog for stort fokus på mangler, springene mellem 4, 7 og 10 er for store, og så mangler der en mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation. Det viser en ny evaluering af 7-trins-skalaen.

Evaluering af læreruddannelsen: Ambitionsniveauet skal hæves

Læreruddannelsen er på en række områder forbedret efter reformen, men ambitionsniveauet bør løftes. Sådan lyder de centrale vurderinger fra den ekspertgruppe, der har evalueret læreruddannelsen. Ministeren vil se på, hvordan uddannelsen kan udvikles, så den kommer på højt internationalt niveau.

Handlinger tilknyttet webside