Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har fået udarbejdet en rapport om cases, potentialer og risici ved brugen af generativ AI (genAI) i forskning og innovation og forskernes anvendelse af genAI og vurdering af de forskningsetiske udfordringer ved genAI.
DFIR har gennemført en erfaringsopsamling fra viden- og erhvervsklyngernes aktiviteter i perioden 2021 – 2023. Det omfatter deres finansieringskilder, aktiviteter og deltagere finansieret gennem klyngebevillingen i 2021 til 2023 foruden barrierer for innovationsfremmeindsatsen.
I rapporten giver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en aktuel status for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som den er organiseret i dag. Eftersynet skal fungere som videngrundlag for fagministeriers og universiteters arbejde med og udvikling af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
Kandidatudvalgets arbejde er nu afsluttet, og udvalget præsenterer sine endelige anbefalinger til fremtidens kandidatlandskab i afrapporteringen.
Med strategien vil regeringen igangsætte ni konkrete initiativer for udviklingen af den danske rumsektor, der skal styrke Danmarks position i rummet.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har kortlagt uddeling af grønne midler i 2023 fra de offentlige forsknings- og innovationsfinansierende fonde og programmer, tre centrale private fonde og EU’s rammeprogram Horizon Europe.
Rapporten giver en status på Danmarks deltagelse i de innovationsrettede programmer og projekttyper i Horizon Europe i årene 2021-23 og redegør for udfordringer og muligheder for at øge den danske deltagelse i internationale innovationsprojekter finansieret af EU.
Ekspertgruppen om forskningens betydning for den grønne omstilling præsenterer her deres slutrapport.
Teknisk analyserapport 3 fra Ekspertgruppen om forskningens betydning for den grønne omstilling.
Teknisk analyserapport 2 fra Ekspertgruppen om forskningens betydning for den grønne omstilling.
Teknisk analyserapport 1 fra Ekspertgruppen om forskningens betydning for den grønne omstilling.
I et nyt udspil lægger regeringen op til at afsætte mindst 15 milliarder kroner til grøn forskning og innovation frem mod 2030. Samtidig vil regeringen gøre det lettere at få nye grønne teknologier og løsninger fra laboratoriet og ud i samfundet.
De danske kommuner står over for store udfordringer med at sikre borgernær velfærd i en tid med frisættelsesdagsordenen og strukturelle forandringer. DFIR har derfor undersøgt, hvordan forskning kan styrke kommunernes velfærdsydelser til gavn for borgere og samfund.
Med Forberedt på fremtiden VI ønsker regeringen at skabe professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden, der skal sikre mere og bedre undervisning, etablering af fleksible uddannelsesmuligheder for flere og bedre muligheder for uddannelse gennem hele arbejdslivet.
Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser har fået til opgave at komme med anbefalinger til at forbedre vilkårene for studerende med funktionsnedsættelser. Arbejdsgruppens anbefalinger fremlægges i denne afrapportering.
En arbejdsgruppe ledet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har analyseret det danske medlemskab af CERN
De seneste år har stadigt flere med en udenlandsk uddannelse benyttet tilbuddet om at få dansk papir på den. I beretningen kan du læse om, hvordan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og andre myndigheder har arbejdet med anerkendelse af udenlandske kvalifikationer i 2023.
Årsrapport med de samlede resultater i 2023 for de opgaver, der hører under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Hvad har modgift mod slangebid, bachelorstuderendes trang til pizza og græssende får ved Odense Universitetshospital med hinanden at gøre? Find svaret og læs om innovation i Horizon Europe i dette nummer af EUindblik.
Læs om Kandidatudvalgets foreløbige konklusioner og overvejelser fra udvalgets arbejde.
Danmarks Nationale Strategi for Open Access, der sigter mod at give fri adgang for alle til videnskabelige publikationer fra danske forskningsinstitutioner, er blevet evalueret.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) afgiver hermed beretning for perioden 1. januar til 31. december 2023
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed rapporterer om tilfælde af tvivlsom forskningspraksis
Læs om udvalgets resultater og erfaringer fra årets prækvalifikationsansøgninger. Hvem har søgt om hvad? Hvor mange afslag og godkendelser er der kommet?
Kortlægningen indeholder en oversigt over videreuddannelsesmulighederne for lærere samt en kategorisering af disse ud fra deres indhold. Desuden belyser kortlægningen lærernes videreuddannelsesaktivitet og efterfølgende beskæftigelse, herunder om beskæftigelsen er inden for relevante brancher.
Taskforcen for ny administration af SU-handicaptillæg er kommet med ti anbefalinger til en fremtidig indretning af ordningens administration, der skal understøtte en kortere sagsbehandlingsbehandlingstid
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser afgiver hermed sin tolvte årsberetning.
Finansielt regnskab med de samlede resultater i 2023 for de opgaver, der hører under departementet i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
DFiR's årsrapport 2023 redegør for rådets arbejde i det forgangne år. Der peges på behovet for en samlet og koordineret forsknings- og innovationspolitik, og de seks nytilkommende medlemmer formulerer deres visioner for dansk forskning og innovation.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fået gennemført en evaluering af GTS-institutterne. Rapporten kortlægger resultaterne af denne evaluering.
I dette nummer af magasinet EUindblik møder du forskere og virksomheder, der med sprælske idéer og støtte fra EU bedriver fri forskning og innovation. Læs hvordan de gode idéer opstår, om veje ind i Horizon Europe og bliv selv inspireret til at kigge på mulighederne i Horizon Europe.
DFIR har kortlagt de hyppigst anvendte innovationspolitiske virkemidler til at fremme videnbaseret innovation i private virksomheder, den internationale evidens for virkemidlernes effekt og de politiske mål for den danske innovationspolitik siden 2019.
Er du koordinator for et samarbejdsprojekt og i færd med at skrive en ansøgning til Horizon Europe. Så er der ekstra hjælp at hente. Ny pjece beskriver i nemme trin, hvordan du kan søge økonomisk støtte til præevaluering af din EU-ansøgning af to uvildige eksperter.
Rapporten er Forum for International Koordination og Samarbejdes første statusrapport og præsenterer, hvordan danske myndigheder, universiteter og fonde har implementeret retningslinjerne på baggrund af Udvalg om Retningslinjer for Internationalt Forsknings- og Innovationssamarbejde.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har kortlagt uddeling af grønne midler i 2022 fra de offentlige forsknings- og innovationsfinansierende fonde og programmer, tre centrale private fonde og EU’s rammeprogram Horizon Europe.
Afrapportering og konklusioner fra en arbejdsgruppe, der har set på behovet for kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelse inden for life science.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i samarbejde med det Nationale Udvalg for Forskningsinfrastruktur besluttet at opstille strategiske mål for Danmarks medlemskab af ni internationale forskningsfaciliteter.
Gode råd til forskere og medarbejdere om forebyggelse og håndtering af udenlandsk indblanding og spionage i dansk forskning.
Ekspertgruppen om forskningens betydning for den grønne omstilling blev nedsat af regeringen i 2022. Ekspertgruppen har her udarbejdet deres første rapport.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed rapporterer om tilfælde af tvivlsom forskningspraksis
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) afgiver hermed beretning for perioden 1. januar til 31. december 2022
I beretningen kan du læse om, hvordan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og andre myndigheder arbejder med anerkendelse af udenlandske kvalifikationer til brug i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
I forbindelse med projektet ”Universiteter for fremtiden” har DFiR gennemført 20 samtaler med repræsentanter fra universitetet, omgivende sektorer og det politiske system. Resultatet er en samtalebog i seks kapitler, der bl.a. berører ledelse, finansiering og universitetets rolle i samfundet.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i fællesskab udarbejdet en større survey-analyse i 2022 af virksomheders og videninstitutioners tilfredshed og oplevede udbytte af deltagelse i de danske viden- og erhvervsklynger
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet en undersøgelse af universiteternes brug af de fleksible ph.d.-ordninger, herunder karriereveje. Undersøgelsen belyser de fleksible ordninger ift. det samlede ph.d.-område.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet første delstrategi som en del af National Strategi for Kvanteteknologi, der skal gøre Danmark klar til at udvikle og anvende kvanteteknologi.
Rapporten kortlægger udbuddet og anvendelsen af både formel og ikke-formelt kompetencegivende efter- og videreuddannelse inden for life science-området.
I 2023 er det ti år siden, at professionshøjskoler og erhvervsakademier fik til opgave at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd undersøger, hvordan rammebetingelserne for denne opgave bedst muligt indrettes
Det tværministerielle tolkeudvalg har udarbejdet en rapport med forslag til, hvordan man kan sikre bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor.
DFiR undersøger i anledning af 20-året for universitetsloven fra 2003, om sektorens styrings- og finansieringsstruktur er fremtidssikret.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har bedt Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet evaluere Videnskab.dk.
DFiR's årsrapport 2022 rummer bl.a. fem pejlemærker for dansk forsknings- og innovationspolitik, refleksioner over arbejdet i DFiR fra de netop fratrådte rådsmedlemmer og en gennemgang af rådets projekter og aktiviteter i 2022.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har med afsæt den politiske aftale om ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’ udarbejdet en kortlægning om udbud af og efterspørgsel efter STEM/IT-uddannede i Trekantområdet.
Fem danske universiteter har besluttet at fortsætte samarbejdet om rumrelaterede uddannelser i perioden 2023-2025. Der skal fremover bl.a. fokuseres på Machine Learning og på samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler
Læs om udvalgets resultater og erfaringer fra årets prækvalifikationsansøgninger. Hvem har søgt om hvad? Hvor mange afslag og godkendelser er der kommet?
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har på baggrund af en beretning fra Folketinget udarbejdet en kortlægning af mulige modeller for en psykologfaglig overbygningsuddannelse inden for det nuværende videregående uddannelsessystem.
Chr. Hansen, Siemens Gamesa og Svaneke Bryghus er blandt de ti danske virksomheder, der i publikationen GRØN fortæller om at gøre en grøn forskel i internationale forsknings- og innovationsprojekter finansieret af Horizon-programmet.
Kortlægningen af aktuel dansk forskning i antisemitisme er led i den fhv. regerings handlingsplan mod antisemitisme fra januar 2022. Kortlægningen giver et overblik over temaer i dansk forskning i antisemitisme, publikationsvolumen samt fremfører en række perspektiver fra forskerne selv.
Årsrapport med de samlede resultater i 2022 for de opgaver, der hører under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Finansielt regnskab med de samlede resultater i 2022 for de opgaver, der hører under departementet i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Dansk forskning har brug for alle talenter – uanset køn. Talentbarometeret for 2022 viser, at andelen af kvinder blandt danske forskere fortsat er stigende, men det er alligevel kun godt hver tredje forsker på de danske universiteter, der er kvinde.
30 danske universiteter, virksomheder, teknologiske institutter, medier, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og andre rumaktører er blevet enige om at arbejde sammen om at skabe de bedste rammer for udviklingen af et styrket Space Exploration miljø i Danmark i perioden 2023-2025.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet en kortlægning, som giver et overblik over omfanget og karakteren af forskning i udsathed blandt børn og unge. Samtidig belyser kortlægningen perspektiver på behovet for yderligere forskning på området, og hvordan forskningsområdet kan styrkes.
Kortlægningen giver et overblik over omfanget og karakteren af forskning i erhvervsuddannelser. Desuden belyser kortlægningen, hvordan forskningen i dag understøtter praksisudvikling, og hvordan danske institutioner bedriver forskning inden for erhvervsuddannelsesområdet.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet delstrategi for cyber- og informationssikkerhed 2022-2024 som er målrettet forskningsområdet.
Forberedt på fremtiden I er regeringens første udspil i en ny sammenhængende reformkurs på uddannelsesområdet.
Ny evaluering af tilskudsordningen EUopSTART viser en positiv effekt både i forhold til antallet af danske ansøgninger til Horizon 2020 og kvaliteten af de indsendte ansøgninger. Evalueringen er lavet af Dansk Center for Forskningsanalyse på vegne af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
En årsrapport af Det Tværministerielle Rumudvalg. Rapporten minder os om, hvor afhængige vores samfund er af satellitdata til både civilt og militært brug. Vi må forvente, at forsvars- og sikkerhedspolitik fortsat vil fylde på rumområdet i de kommende år.
I magasinet deler forskere, virksomhedsejere og embedsmænd m/k deres viden, erfaringer og perspektiver på Horizon Europe to år inde i programmet. Læs eller hør podcast om hvordan de skaber ny viden, nye løsninger og nye opdagelser i tæt samspil med aktører fra udlandet og udvider vores horisonter.
Håndbogen giver en introduktion til regler om økonomi i Horizon Europe. Håndbogen er for dig, der er involveret i at udarbejde budgetter i Horizon Europe-ansøgninger og afregne omkostninger i Horizon Europe-projekter.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af bevillinger til grønne forsknings- og innovationsprojekter i 2021.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har samlet en række cases, som illustrerer, hvordan det videnbaserede innovationssystem understøtter den grønne omstilling.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet en bibliometrisk analyse af Danmarks rumbaserede grønne forskning. Analysen belyser forskningens størrelse, fordeling på fagområder, specialisering, gennemslagskraft og samarbejdsmønstre i såvel en national som international kontekst.
Faktabladet forklarer, hvad impact i EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe er, og hvorfor det er centralt for EU. Få tips til, hvordan du bedst muligt indarbejder impact i en ansøgning til Horizon Europe.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sammenfatter sin undersøgelse af paradigmeskiftet i finansieringen af grøn forskning og innovation, indvarslet med klimaloven i 2020. Rapporten indeholder ni konkrete anbefalinger fra rådet til den fortsatte grønne forsknings- og Innovationsindsats.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed rapporterer om tilfælde af tvivlsom forskningspraksis
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) afgiver hermed beretning for perioden 1. januar til 31. december 2021
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd gør i sin årsrapport for 2021 status over Danmarks forsknings- og innovationssystem på en række områder. Årsrapporten sammenfatter også konklusioner og anbefalinger fra rådets projekter om tværfaglighed, videnskabelig rådgivning og klimamål og midler.
I beretningen kan du læse om, hvordan myndighederne arbejder med anerkendelse af udenlandske kvalifikationer til brug i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
ASINs (Arbejdsgruppe for Studiestøtte i Norden) komparative rapport sammenligner studiestøtten i de nordiske lande. Rapporten er første gang publiceret i forbindelse med det danske formandskab 2016-2018. Foruden Danmark deltager Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland i ASIN.
Som opfølgning på en evaluering fra 2020 og en række temamøder med Folketingets partier om optagelsessystemets styrker og udfordringer har regeringen lanceret en række forslag til et nyt og bedre optagelsessystem.
Som opfølgning på den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2022 er der gennemført en kortlægningen af forskning på kvanteområdet i Danmark – herunder især med fokus på samspillet mellem universiteter og virksomheder.
Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte i 2020 Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde. Udvalget har gennemgået eksisterende rammer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og kommer med konkrete anbefalinger til nye tiltag.
DFiR har sammenfattet sit arbejde om god tværfaglighed i forskning og innovation i en ny rapport og giver anbefalinger til, hvordan det store potentiale, som tværfaglighed og mangfoldighed bidrager med til forskning og innovation, bedre kommer til sin ret.
Danske videregående uddannelser har mange og meget forskellige muligheder for at give de studerende et grønt læringsudbytte. Kataloget illustrerer med ni cases, hvordan uddannelserne griber arbejdet med grøn omstilling i uddannelser an på forskellige måder.
Som elev/lærling på en erhvervsuddannelse, kan du tage en eller flere af dine oplæringsperioder i en virksomhed i udlandet og få dem godkendt som en del af din danske uddannelse. Tager du af sted, kan du få tilskud til oplæringsopholdet.
Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne kan gennemføre dele af eller hele deres oplæring i udlandet med tilskud fra ordningen om oplæring i udlandet (OPU). Sådan gør du - for dig som er arbejdsgiver.
Læs om udvalgets resultater og erfaringer fra årets prækvalifikationsansøgninger. Hvem har søgt om hvad? Hvor mange afslag og godkendelser er der kommet?
Opsamlingsrapporten indeholder en gennemgang af VEU-arbejdsgruppens arbejde i perioden 2018-2021 med initiativerne på det videregående efter- og videreuddannelsesområde (VVEU)
Årsrapport med de samlede resultater i 2021 for de opgaver, der hører under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Finansielt regnskab med de samlede resultater i 2021 for de opgaver, der hører under departementet i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Opdateret vejledning om bygningsmæssige forhold for uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Rapporten ser nærmere på de amerikanske erfaringer med at decentralisere den kliniske forskning, og der er god inspiration og læring at hente for Danmark.
Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser.
Rapporten beskriver udviklingen på rumområdet i Danmark og Europa i 2021, herunder implementeringen af Danmarks nationale strategi for rummet og EU’s nye rumprogram.
Denne engelsksprogede publikation giver en introduktion til det danske uddannelsessystem samt et overblik over det danske karaktersystem og finansiering af uddannelse.
Rapporten præsenterer en række eksempler fra Sydtyskland på offentlig-private partnerskabsmodeller mellem forsknings- og videninstitutioner og industrien til inspiration for danske aktører.
Regeringens handlingsplan skal hjælpe aktører med at få adgang til mere europæisk viden, samarbejde og finansiering for at komme i mål med den grønne omstilling. Planen skal styrke dansk EU-interessevaretagelse, rådgivning og kommunikation på tværs af fagområder og -ministerier. Download også bilag.
Magasinet sætter fokus på tværfagligt samarbejde i Horizon Europe. I magasinet kan du møde nogle af de personer, der har succes med at hæve blikket fra deres eget forskningsområde, søge nye samarbejder uden for Danmark og skabe ny viden.
I publikationen finder du konkrete eksempler på Erasmus+-indsatser inden for hele uddannelsessektoren og på ungdomsområdet, der med succes har benyttet sig af eller bidraget til at udvikle nye digitale værktøjer eller metoder.
Hovedrapport om evalueringen af pædagoguddannelsen med fokus på temaerne læringskultur, videngrundlag, praktik og nyuddannedes kompetencer på det pædagogiske arbejdsmarked.
En sammenligning mellem de nordiske lande baseret på Eurostudent VII .
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af polarforskning i Rigsfællesskabet, som følger op på den tidligere kortlægning af polarforskning, Polar research in the Kingdom of Denmark fra 2013.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf. Kortlægningen belyser blandt andet omfang og udgifter til klinisk forskning og undersøger, hvilke udfordringer der er for klinisk forskning i Danmark.
DFiR sammenfatter sit arbejde om videnskabelig rådgivning i ny rapport og giver anbefalinger til, hvordan de danske rådgivningssystemer endnu bedre kan understøtte politiske beslutninger.
Pjecen giver en introduktion til Det Europæiske Forskningsråd (ERC), der uddeler midler til excellent forskning. Her kan du få overblik over, hvem der kan søge, hvad kravene er, hvordan ansøgninger evalueres og konkrete erfaringsbaserede råd til at skrive en god ansøgning til ERC.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af finansieringen af grønne forsknings- og innovationsprojekter i 2020.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har gennemført et eftersyn af følgeforskningscentrene for de danske medlemskaber af internationale forskningsinfrastrukturer
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) afgiver hermed beretning for perioden 1. januar 2020-31. december 2020
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed rapporterer om tilfælde af tvivlsom forskningspraksis
Afslutningsrapport for eftersynet af de offentlige lederuddannelser, hvori arbejdsgruppen for eftersynet giver deres anbefalinger til, hvordan udbuddet af offentlige lederuddannelser kan styrkes i fremtiden.
Denne analyse af det danske EMBO/EMBL-brugermiljø er udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) i samarbejde med Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI).
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i samarbejde med Det Nationale Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI) gennemført en kortlægning af de danske brugermiljøer af de store internationale forskningsinfrastrukturer, som Danmark er medlem af: CERN, ESO, EMBO/EMBL, ESS, ESRF, EuXFEL, ILL og ITER.
Denne caseundersøgelse belyser, hvordan man dels på de offentlige videregående lederuddannelser, dels på de arbejdspladser, arbejder med at fremme transfer fra uddannelserne til det daglige ledelsesarbejde.
Kortlægningens formål er at etablere et lettilgængeligt overblik over de væsentligste empiriske forskningsartikler og -publikationer inden for temaet ’effekter af måder at udøve offentlig ledelse på’.
Kortlægningens formål er at etablere et lettilgængeligt overblik over de væsentligste evalueringsbaserede artikler og publikationer indenfor temaet ’effekt og effektmåling af offentlige lederuddannelser’, og præsentere den vigtigste evalueringsbaserede evidens inden for temaet.
Denne rapport, Offentlige lederuddannelser: Et brugerperspektiv på uddannelserne, er den fjerde delrapport om lederuddannelser, som VIVE har udarbejdet til 'Eftersyn af de offentlige lederuddannelser'. Delrapporten supplerer de fire andre delrapporter, som VIVE også har udarbejdet til eftersynet.
Delrapport 1: Opsamling på eksisterende viden i en forandringsteori til ”eftersynet af offentlige lederuddannelser”
Kortlægningens formål er at etablere et lettilgængeligt overblik over de væsentligste empiriske forskningsartikler og -publikationer inden for temaet ’betydningen af didaktiske virkemidler og rammer for efteruddannelse af ledere i den offentlige sektor’.
Denne rapport, ’Lederne på lederuddannelserne’, er den tredje delrapport om lederuddannelser, som VIVE afrapporterer til 'Eftersyn af de offentlige lederuddannelser.
Handlinger tilknyttet webside