Gå til indhold

Nyheder

Nyheder fra ministeriet og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Viser 1-120 af 1000 resultater
Nyt eftersyn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening

En ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen redegør for erfaringerne med den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som den fungerer i dag, og beskriver perspektiver fra centrale interessenter herunder især universiteter og fagministerier

Kandidatudvalget offentliggør sin afrapportering

Kandidatudvalget har afleveret sin afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren. Afrapporteringen indeholder blandt andet en række scenarier for, hvordan fremtidens kandidatlandskab kan se ud.

To nye medlemmer til bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond i 2025

Uddannelses- og forskningsministeren har udpeget to nye medlemmer til bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond per 1. januar 2025. Det drejer sig om professor Gemma Clare Solomon Larsen, Københavns Universitet, og forsknings- og udviklingsdirektør Helle Kryger Aggerholm, Via University College.

Potentialer og perspektiver for dansk innovation i Horizon Europe

Ny rapport undersøger Danmarks deltagelse i de innovationsrettede programmer i Horizon Europe i årene 2021-23. Rapporten viser, at de danske innovationsmiljøer er aktive i programmet, men påpeger også, at der er uudnyttede potentialer for øget dansk deltagelse.

Målrettet uddannelsesindsats skal styrke kvantetalentet i Danmark

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udmønter 6 mio. kr. til tre flerårige projekter, som skal styrke uddannelse inden for kvanteområdet og understøtte den fremtidige rekruttering af kvantetalent i Danmark. Projekterne er et led i implementeringen af regeringens nationale strategi for kvanteteknologi

Uddannelses- og Forskningsmødet 2025 afholdes den 10.-11. april

Den 10.-11. april 2025 samler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ledelser og beslutningstagere fra det videregående uddannelsesområde samt fra forsknings- og innovationssektoren. Mødet afholdes på Hotel Koldingfjord.

Nye tal: Danske forskere og virksomheder er med i 1400 EU-projekter

Danmark står stærkt i det europæiske forsknings- og innovationslandskab, viser de nyeste tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om det europæiske forskningsprogram, Horizon Europe. Tallene understreger en dansk evne til at udføre forskning og innovation på højt internationalt niveau.

DFIRbrief 49: Klogere kommuner: Anbefalinger fra DFIR

De danske kommuner står over for betydelige udfordringer med at opretholde og udvikle velfærdsløsninger af høj kvalitet. DFIR anbefaler et styrket samspil mellem forskning og praksis for at skabe mere bæredygtige og effektive velfærdsløsninger, der gavner borgerne.

Dansk rumsatsning: Erhvervslivet bidrager til planetens forsvar

Da HERA-missionen blev opsendt den 7. oktober var det med højteknologi fra danske virksomheder. Det er Danmarks medlemskab af Den Europæiske Rumorganisation (ESA), som har banet vejen for dansk erhvervslivs deltagelse i missionen.

15 unge forskere får EU’s fineste hæder og millioner til deres forskning

I år modtager 15 forskere i Danmark prestigefulde bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd til fri forskning. Forskningsområderne spænder bredt fra de første stjerner og galakser til kønsforskelle ved finansielle beslutninger. Antallet af bevillinger slår desuden Danmarksrekorden fra 2014 på 14.

Danmark er vært for European Polar Science Week 2024

Danmarks position inden for polarforskning og rumbaseret klimaforskning er udgangspunkt, når den 2. European Polar Science Week afholdes fra den 3. til 6. september 2024 i den Sorte Diamant i København.

Departementet får ny adresse

Departementet i Uddannelses- og Forskningsministeriet flytter ved udgangen af august fra Børsgade til Bredgade.

UCN indgår i ny europæisk uddannelsesalliance

Professionshøjskolen University College Nordjylland er nu blandt hele ni danske uddannelsesinstitutioner, der indgår i en række ’Europæiske Universiteter’. Danske videregående uddannelser er således med helt i front, når det gælder internationale ambitioner.

Banebrydende forskning rykker nærmere innovation

Tre topforskere fra Danmarks Tekniske Universitet har netop modtaget en ekstra pose penge fra Det Europæiske Forskningsråd til at bringe deres forskning tættere på markedet. De har alle fokus på, at deres forskningsresultater skal bane vejen for udvikling af nye miljøvenlige løsninger.

Danmark er igen europæisk mester i innovation

Mens vi begræder, at Danmark er ude af EM i fodbold, kan vi glæde os over, at Danmark igen er europæisk mester i innovation. Ligesom sidste år er Danmark helt i front, hvor Danmark overgår stærke EU-lande som Sverige, Finland og Nederlandene.

Nyt kvalifikationsnævn udpeget

Med en genbeskikket formand og et nyt hold af medlemmer er Kvalifikationsnævnet klar til at behandle meritklager de næste fire år.

Nyt bestyrelsesmedlem til Danmarks Innovationsfond

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har udpeget Henrik Østergaard Breitenbauch, dekan ved Forsvarsakademiet, som nyt bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden.

Hent information og data om Erasmus+

Tidligere i år nåede EU-programmet Erasmus+ en milepæl med mere end 15 millioner deltagere i læringsmobilitet siden 1987. Med offentlig adgang til statistik og visuelle fremstillinger af data kan alle interesserede få adgang til faktuel viden om Erasmus+.

Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps giver internationalt udsyn

Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps styrker internationale kompetencer og personlige færdigheder, men fremmer også det internationale miljø på involverede uddannelsesinstitutioner og i organisationer. Det viser to nye nationale rapporter om EU-programmerne og deres effekter.

Iværksættere, innovation og idéer indtager nyt nummer af magasinet EUindblik

Genbrug din insulinpen, udnyt udsving i døgnets elforsyning og lad en flok får gøre dig klogere på kunstige blodårer. Nye idéer og innovation står centralt i Horizon Europe. Læs om forskere, hospitaler, virksomheder og startups i Danmark, der arbejder internationalt med innovation.

Rekordhøjt beløb til at styrke dansk deltagelse i Horizon Europe

Der var rekord mange ansøgninger til puljen EUopSTART ved årets anden ansøgningsfrist. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen uddeler derfor et ekstraordinært højt beløb på ca. 11 mio. kr. til 134 ansøgere fra både offentlige og private organisationer til at forfølge deres ambitioner i Horizon Europe.

Kandidatudvalget offentliggør sin delafrapportering

Som det følger af Kandidatudvalgets kommissorium, har udvalget haft til opgave at udarbejde en delafrapportering, der indeholder foreløbige overvejelser og anbefalinger fra udvalgets arbejde. Delafrapporteringen er nu offentliggjort.

Syvende møde i Kandidatudvalget

Syvende møde i Kandidatudvalget blev afholdt d. 14. maj 2024. Udvalget drøftede blandt andet et første udkast til udvalgets delafrapportering, en ny, midlertidig godkendelsesproces af nye kandidatuddannelser, samt hvordan kommende studerende får mest mulig information om det nye uddannelseslandskab.

45 millioner kroner skal bidrage til et Danmark med stærke digitale kompetencer

De videregående uddannelsesinstitutioner kan nu søge Uddannelses- og Forskningsministeriets to puljer fra regeringens digitaliseringsstrategi. I alt 45 millioner kroner er i spil, og de skal gå til et digitalt løft på de videregående uddannelser og til at efteruddanne og fastholde it-specialister.

Udvid dit internationale netværk og din karriere via COST

Ønsker du som forsker eller innovatør at udvide dit internationale netværk? Så kan du nu søge om optagelse i et af de 60 nye internationale netværk. Netværkene bliver finansieret af organisationen COST, og de skal bane vejen for ny viden om f.eks. klimaforandringer og kunstig intelligens.

Nordplus støtter 347 nye uddannelsesprojekter

94 millioner kroner styrker uddannelsessamarbejdet i Norden og Baltikum. Det sker i kraft af uddannelsesprogrammet Nordplus, der henvender sig til alle uddannelsessektorer og organisationer og institutioner, der er involveret i læring og uddannelse.

Fokus på øget forskningssamarbejde mellem Japan og Danmark

En delegation fra Japans ministerium for uddannelse, kultur, sport, forskning og teknologi samt tilhørende styrelser og forskningsfinansierende organisationer besøger i disse dage Danmark. Besøget skal især bidrage til at styrke samarbejdet inden for kvanteforskning, materiale- og sundhedsvidenskab.

Nyt strategisk datapartnerskab om forskning og innovation

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik har etableret et nyt strategisk partnerskab om at indsamle data på forsknings- og innovationsområdet. Principaftalen for partnerskabet blev i dag underskrevet af rigsstatistiker Birgitte Anker og departementschef Hanne Meldgaard.

Deltag i debatten om fremtidens teknologier i danske virksomheder

Offentligheden får i den kommende måned mulighed for at påvirke, hvad GTS-institutterne i de kommende år skal forske i, og hvordan GTS-institutterne skal bruge statslige midler til at udvikle og sprede ny teknologi til danske virksomheder. Alle interessenter er velkomne til at deltage i debatten.

Sjette møde i Kandidatudvalget

Sjette møde i Kandidatudvalget blev afholdt d. 2. april 2024. Udvalget drøftede blandt andet rammerne for de nye uddannelsestyper og det forventede indhold i udvalgets delafrapportering.

Udmøntning af sektordimensionering på universiteterne

Med universitetsreformen fra juni 2023 blev det besluttet, at de akademiske bacheloruddannelser skal dimensioneres for at skabe en bedre balance i optaget til de videregående uddannelser. Nu er udmøntningen på plads for perioden 2025-2029.

Danske organisationer får 200 millioner kroner til nye europæiske ph.d.-programmer

Bioelektroniske værktøjer til kræftscreening, interaktion mellem lys og stof og autonom drift af vindkraftværker er et udpluk af de ph.d.-programmer, som danske organisationer får 200 millioner kroner fra EU til at oprette. De nye ph.d.-programmer krydser ikke kun faggrænser, men også landegrænser.

Forskningens Døgn 2024 åbner: Musikken møder kunstig intelligens

Hvad sker der i musikkens møde med kunstig intelligens? Det kan du blive klogere på ved et stort offentligt arrangement, der er startskuddet på videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Prøv f.eks. selv at samarbejde med AI ved at levere ord til et musikalsk værk.

Strategisk retning for EU’s forsknings- og innovationsprogram med et grønt twist

EU har netop offentliggjort en ambitiøs strategisk plan for Horizon Europe for at styrke forskning og innovation de kommende år med fokus på bl.a. grøn omstilling og digitalisering. Den strategiske plan sætter retningen for Horizon Europe og løfter sløret for EU’s prioriteter i årene 2025-27.

Glæd dig til Forskningens Døgn - et fantastisk festivalprogram er nu klart

Debat om jordøkologi i Aarhus, krokodille-dissekering på Amager og science slam i Aalborg. Det er nogle af de oplevelser, du kan få i uge 17, hvor biblioteker, museer, hospitaler, foreninger og uddannelses- og forskningsinstitutioner er klar med en lang række events som en del af Forskningens Døgn.

Femte møde i Kandidatudvalget

Femte møde i Kandidatudvalget blev afholdt d. 28. februar 2024. Udvalget drøftede tværgående hensyn for fremtidens kandidatlandskab, håndteringen af de gymnasierettede uddannelser og en offentliggørelsesplan for Kandidatudvalget.

Andreas er vendt hjem til Jorden

Tirsdag den 12. marts 2024 vendte Andreas og hans astronaut-kollegaer hjem til jordens overflade efter næsten 200 dage i rummet. Andreas nåede at gennemføre en lang række danske og internationale videnskabelige eksperimenter, være pilot på Dragon-fartøjet og kommandør på rumstationen.

Så lød startskuddet til nye GTS-resultatkontrakter for 2025-2028

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indkalder forslag fra godkendte teknologiske serviceinstitutter til indsatsområder i 2025-2028. De 1,4 mia. kroner, der forventes udmøntet, skal finansiere forskning og udvikling i nye teknologiområder til gavn for virksomheders innovation og konkurrenceevne.

Opdatering fra Kandidatudvalgets arbejde

Kandidatudvalget har nu mødtes fire gange ud af en planlagt møderække på ti møder i alt. Udvalgets drøftelser har i den indledende fase særligt fokuseret på de nye uddannelsestyper.

DFiRbrief 44: Har vi et velfungerende system for velfærdsinnovation?

Forskning og innovation spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af og løsninger på velfærdsudfordringer. Men samspillet mellem forskning og den kommunale praksis og hverdag kan med fordel styrkes. Derfor lancerer DFiR et nyt projekt med fokus på forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne.

Ny formand for Lektoratsudvalget

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har den 10. januar udnævnt lektor Tine Roesen, Københavns Universitet, til ny formand for Lektoratsudvalget.

Danmark styrker i 2024 igen sit bidrag til Den europæiske rumorganisation ESA

Danmark øger i 2024 atter sit bidrag til ESA. Bidraget rettes mod jordobservation, rumteknologier samt støtte til videnskabelig instrumenter. Samtidig vender Danmark tilbage til udviklingen af europæiske løfteraketter og der reserveres midler til et dansk ’Accelerator-initiativ’ for grøn omstilling.

Brugbare resultater fra projekter om fastholdelse af internationale studerende

Internationale studerende på danske videregående uddannelsesinstitutioner er en gevinst for samfundet, hvis de bliver og arbejder i Danmark efter studiet. Af den grund uddelte Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2019 knap 5 millioner kroner til fem fastholdelsesprojekter, som nu er afsluttet.

Udvalg skal opdatere kodeks for integritet i forskning

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund nedsætter et udvalg, der skal opdatere den nuværende danske kodeks for integritet i forskning. Kodeksen, der bidrager til en fælles forståelse og kultur omkring integritet i forskning i Danmark, skal bl.a. gøres mere tidssvarende.

Nyt blogindlæg fra ICDK München: New science and innovation attaché in Munich

I et nyt blogindlæg fortæller Marlis Erichsen om sine første uger på posten som forsknings- og innovationsattaché hos Innovation Centre Denmark i München. Hun sætter fokus på motivationen for at søge jobbet, de forandringer, som udstationeringen medfører, og målsætningerne for de næste tre år.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen godkender ny uddannelse som færgenavigatør

Fra foråret 2024 er det muligt at blive optaget på en ny uddannelse som færgenavigatør. Det sker efter, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har godkendt, at Marstal Navigationsskole kan udbyde den nye uddannelse. Uddannelsen er målrettet den danske færgedrift i de indre danske farvande.

Tiårsjubilæum for rådgivernetværket EU-DK Support

Knap 70 mennesker var samlet i DGI Byen for at fejre tiårsjubilæum for netværket EU-DK Support, der samler offentlige EU-rådgivere fra hele landet. Det gennemgående tema på dagen var rollen som EU-rådgiver i dag og i fremtiden, hvor kunstig intelligens får betydning for fremtidens EU-rådgiver.

Internationalt projekt giver viden og inspiration til et bedre studieliv

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har netop afsluttet internationalt projekt om studerendes trivsel og velvære. Der har bl.a. været fokus på, hvordan man sikrer gode overgange til studielivet, hvordan man kan få studerende til at opleve, at de hører til, og hvordan god trivsel giver bedre læring.

Nu kan du søge om en EUopSTART-bevilling til din Horizon Europe-ansøgning

At skrive en ansøgning til Horizon Europe kan være en lang proces, men heldigvis er EUopSTART-puljen igen åben. Med en EUopSTART-bevilling kan du få dækket en del af dine omkostninger forbundet med at udarbejde en Horizon Europe-ansøgning. Årets første frist til EUopSTART i 2024 er den 23. januar.

De danske GTS-institutter leverer et vigtigt bidrag til den grønne omstilling

Ny evaluering viser, at de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) bidrager til erhvervslivets teknologiske udvikling – især grønne teknologier. 44 pct. af GTS’ernes kunder vurderer, at GTS-løsninger bidrager til introduktion af nye produkter. 41 pct. af disse er inden for grøn omstilling.

Danmark i top 10 over bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd

Med 14 bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til forskere i Danmark rykker vi op i top 10 over de lande, der modtager flest ERC-bevillinger. Forskerne modtager hver ca. 15 millioner kroner til at forfølge egne idéer, sætte deres eget forskerhold og løfte deres videnskabelige karriere.

Nyt nummer af EUindblik dykker ned i unikt univers af fri forskning og innovation

Forsker gør os klogere på 1700-tallets kvindelige tænkere, virksomhed udvikler app til mennesker med epilepsi og startup forvandler mikromåling af celler til nye muligheder. Magasinet EUindblik sætter denne gang fokus på fri forskning og innovation og møder forskerne og virksomhederne bag.

Nyskabende og velbesøgt rumkonference 2023

Den nationale Rumkonference 2023 blev afholdt 9.-10. november på Syddansk Universitet (SDU), som var en perfekt ramme om de 300+ deltagere, 50 talere og paneldeltagere og et imponerende udstillingsområde. Deltagerne havde mange livlige debatter, og ideer til nye projekter og samarbejde så dagens lys

Danmark bidrager til at finde løsninger på globale udfordringer

Nye nøgletal for EU’s rammeprogram for forskning og Innovation, Horizon Europe, viser, at forskere og virksomheder i Danmark deltager aktivt i europæisk forsknings- og innovationssamarbejder om at løse globale udfordringer.

Ny formand for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

Uddannelses- og forskningsministeren har pr. 1. november 2023 udpeget landsdommer ved Østre Landsret, Mikael Friis Rasmussen, som ny formand for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

DFiRbrief 41: Kunstig intelligens i forskning og innovation

Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere den måde vi bedriver forskning og innovation på og til at ændre rammerne for FoU radikalt. I 2023/24 inviterer DFiR til en debatrække om potentialer og risici ved kunstig intelligens for det danske forsknings- og innovationsøkosystem.

Synergi mellem forskere skal bane vej for fremtidens gennembrud

Tre danske forskere fra universitets- og museumsverdenen modtager de største bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd til at deltage i internationale og interdisciplinære projekter. Når forskere krydser landegrænser og klassiske videnskabelige discipliner opstår synergi og kimen til gennembrud.

Styrket forskningssamarbejde mellem Danmark og Japan

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens direktør Mikkel Leihardt er i disse dage i Japan i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens besøg i landet. Formålet er at styrke det bilaterale dansk-japanske samarbejde.

Ny kortlægning: 15 milliarder kroner til grøn forskning fra 2020-2022

En ny kortlægning viser, at der i perioden 2020-2022 blev fordelt knap 15 mia. kroner til nye grønne forsknings- og innovationsprojekter. Midlerne kommer fra offentlige og private fonde samt EU. En stor del af midlerne går til projekter inden for grøn omstilling af landbrugs- og fødevareproduktion.

Nye mål for Danmarks medlemskab af internationale forskningsfaciliteter

Dansk forskning skal have mest muligt udbytte af, at Danmark hvert år bidrager med godt 600 millioner kroner for at være medlem af ni internationale forskningsfaciliteter. Derfor opstilles nu en række strategiske mål og sigtelinjer for udbyttet og brugen af hver facilitet.

Ny web-guide til EU’s specialiserede partnerskaber og deres støttemuligheder

Forskning i vandkvalitet. Grøn omstilling af fødevareproduktion. Udvikling af nye supercomputere. Det er et lille udpluk af de mange støttemuligheder i EU’s specialiserede partnerskaber i Horizon Europe. Ny side på ufm.dk guider dig rundt i de forskellige partnerskaber og deres støttemuligheder.

Storbritannien og EU-Kommissionen er nået til enighed om Storbritanniens associering til EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, og rumprogrammet Copernicus

Der har længe været arbejdet på at færdiggøre den aftale, der giver UK status som associeret til Horizon Europe. Associeringen betyder, at forskere og virksomheder fra UK som udgangspunkt vil kunne ansøge og deltage på lige fod med partnere fra andre associerede lande og EU-medlemslande.

Fem danske forskere får en af EU’s fineste forskningsbevillinger

Hvad gør, at bykulturer opstår, blomstrer og siden forsvinder? Hvordan er forholdet mellem sprog og mytologi hos aztekere, og på hvilken måde præger civilsamfundets elite vores fælles værdier og normer? Det skal danske forskere nu undersøge via en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd.

Et mini EU-projekt kan give appetit på større EU-projekter

Et lille EU-projekt med en afgrænset problemstilling og en kort tidshorisont kan ofte være appetitvækker for virksomheder og organisationer, der vil afprøve Horizon Europe. De finansieres via den såkaldte cascade funding i Horizon Europe, og pt. er der 45 aktuelle opslag efter mini EU-projekter.

Godt nyt for ansøgere til Det Europæiske Forskningsråd

Det Europæiske Forskningsråd har netop vedtaget og offentliggjort deres arbejdsprogram for 2023-24. Arbejdsprogrammet byder på nye tiltag blandt andet for bevillingerne Advanced Grants og Proof of Concept Grants, nye evalueringspaneler og tilpasninger i evalueringsprocessen samt frister for 2024.

Europæisk guld til Danmark i innovation

Danmark er netop kåret som vinder af årets udgave af European Innovation Scoreboard, hvor blandt andet EU-landene dyster på deres forsknings- og innovationsperformance. Danmark overgår sidste års vinder Sverige og er nu det stærkeste EU-medlemsland ift. forsknings- og innovationsperformance.

Ordningen EUopSTART udvider i år med Den Europæiske Forsvarsfond

I august 2023 udvider Uddannelses- og Forskningsstyrelsen EUopSTART med en ekstra pulje til at understøtte ansøgninger til Den Europæiske Forsvarsfond. Puljen skal styrke dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning og innovation i forsvarsteknologi.

Handlinger tilknyttet webside