Dansk forskning har brug for alle talenter – uanset køn. Talentbarometeret for 2022 viser, at andelen af kvinder blandt danske forskere fortsat er stigende, men det er alligevel kun godt hver tredje forsker på de danske universiteter, der er kvinde.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet en kortlægning, som giver et overblik over omfanget og karakteren af forskning i udsathed blandt børn og unge. Samtidig belyser kortlægningen perspektiver på behovet for yderligere forskning på området, og hvordan forskningsområdet kan styrkes.
Kortlægningen giver et overblik over omfanget og karakteren af forskning i erhvervsuddannelser. Desuden belyser kortlægningen, hvordan forskningen i dag understøtter praksisudvikling, og hvordan danske institutioner bedriver forskning inden for erhvervsuddannelsesområdet.
En ny kortlægning af fordelingen af grønne forskningsmidler viser, at der i alt er sat nye projekter i gang for 4,6 milliarder kroner i 2021 fra offentlige fonde, private fonde og EU. Samtidig giver en ny casesamling eksempler på projekter, der understøtter den grønne omstilling.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har samlet en række cases, som illustrerer, hvordan det videnbaserede innovationssystem understøtter den grønne omstilling.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sammenfatter sin undersøgelse af paradigmeskiftet i finansieringen af grøn forskning og innovation, indvarslet med klimaloven i 2020. Rapporten indeholder ni konkrete anbefalinger fra rådet til den fortsatte grønne forsknings- og Innovationsindsats.
DFiR har sammenfattet sit arbejde om god tværfaglighed i forskning og innovation i en ny rapport og giver anbefalinger til, hvordan det store potentiale, som tværfaglighed og mangfoldighed bidrager med til forskning og innovation, bedre kommer til sin ret.
Opsamlingsrapporten indeholder en gennemgang af VEU-arbejdsgruppens arbejde i perioden 2018-2021 med initiativerne på det videregående efter- og videreuddannelsesområde (VVEU)
Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser.
Hovedrapport om evalueringen af pædagoguddannelsen med fokus på temaerne læringskultur, videngrundlag, praktik og nyuddannedes kompetencer på det pædagogiske arbejdsmarked.
En sammenligning mellem de nordiske lande baseret på Eurostudent VII .
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af polarforskning i Rigsfællesskabet, som følger op på den tidligere kortlægning af polarforskning, Polar research in the Kingdom of Denmark fra 2013.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf. Kortlægningen belyser blandt andet omfang og udgifter til klinisk forskning og undersøger, hvilke udfordringer der er for klinisk forskning i Danmark.
Rapporten, der netop er offentliggjort, sammenligner rammerne for læring og trivsel på de videregående uddannelser blandt studerende fra Danmark, Island, Norge og Sverige. Data er fra den europæiske spørgeskemaundersøgelse Eurostudent, som Danmark indtil videre har deltaget i fire gange.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af finansieringen af grønne forsknings- og innovationsprojekter i 2020.
På baggrund af Ledelseskommissionens anbefalinger er der gennemført et eftersyn af de offentlige lederuddannelser. Eftersynet er udført af en tværpartlig arbejdsgruppe, der kommer med sine anbefalinger efter sommeren. Allerede nu er det muligt at læse analyserne fra eftersynet.
Ny undersøgelse af sexisme og forskelsbehandling på de videregående uddannelsesinstitutioner.
Optagelsessystemet til de videregående uddannelser fordeler årligt ca. 90.000 ansøgere med forskellige adgangsgivende grundlag til alle typer af videregående uddannelser i hele Danmark. Med denne rapport foreligger der nu en samlet evaluering af optagelsessystemet.
Formålet med denne analyse er at kortlægge de centrale aktører i Kongeriget Danmark med rumrelaterede aktiviteter i Arktis på baggrund af deres aktiviteter, samarbejde og netværksengagement.
Dansk forskning har brug for alle talenter, uanset køn. Både mænd og kvinder skal have gode og lige muligheder for at udnytte deres talent og bidrage til dansk forskning. 2019's talentbarometer viser, at selvom andelen af kvinder blandt danske forskere fortsat er stigende, går udviklingen langsomt.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har udarbejdet en kortlægning af forskningslitteratur for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Rambøll har lavet en evaluering af aftalen om VEU-milliarden, hvor der blev afsat 1 milliard kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse frem mod 2020. Evalueringen viser, at aftalen har medført øget aktivitet på de tekniske akademiuddannelser.
Publikationen giver indblik i, hvordan der skabes samspil mellem forskning og uddannelse i de forskningsbaserede uddannelser
Rapport kortlægger barriererne for optagelse og fastholdelse af kvinder på de maritime uddannelser. Analysen er udarbejdet af IS IT A BIRD for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Servicetjekket er et faktuelt videngrundlag om life science forskning i Danmark.
Dansk forskning modtager i disse år eksterne forskningsmidler som aldrig før. Især de private fonde øger investeringerne. Et ubetinget gode, men ikke uden udfordringer. DFiR giver i "Forskningsfinansiering - forandringer og konsekvenser" anbefalinger til, hvordan vi får mest ud af alle midlerne
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har udarbejdet en kortlægning af det danske finansieringslandskab for forskningsinfrastruktur
Denne analyse belyser udbyttet og udnyttelsen af de nationale forskningsinfrastrukturer finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) konstaterer overraskende i rapport "Viden kender ingen grænser”, at der er et mindre flow af viden ind og ud ad Danmark, end forventet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en evaluering af udviklingen i professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU), deres tilgang til opgaven og deres arbejde med at omsætte viden fra FoU til uddannelse og praksis.
I den årlige udgivelse fra Det Tværministerielle Rumudvalg (DTR) sætter udvalget bl.a. fokus på, hvordan rumområdet kan bidrage til den grønne omstilling.
Oxford Research (OR) har udarbejdet en rapport om barrierer, som medarbejdere og arbejdsgivere oplever for at deltage i videregående VEU.
Teknologisk Institut (TI) og Højbjerre Brauer Schultz (HBS) har udarbejdet en analyse af om de eksisterende akademi-, diplom- og masteruddannelserne matcher kompetencerne, som medarbejdere og virksomheder efterspørger. Analysen finder især en udækket efterspørgsel efter digitale kompetencer.
Analysen er udarbejdet af Oxford Research på vegne af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Den giver et solidt indblik i de danske virksomheder, der deltager i Horizon 2020, hvad der kendetegner dem og deres udbytte. Desuden rummer den forslag til, hvordan virksomhedsdeltagelsen kan øges fremover.
Rambøll har udarbejdet en rapport om institutionernes barrierer for udbud af videregående VEU. Analysen viser barrierer og potentialer inde for lovgivning, økonomi, ledelse, samarbejde og i dialogen mellem institutioner og arbejdsmarkedet.
ASINs (Arbejdsgruppe for Studiestøtte i Norden) komparative rapport sammenligner studiestøtten i de nordiske lande. Rapporten er første gang publiceret i forbindelse med det danske formandskab 2016-2018. Foruden Danmark deltager Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland i ASIN.
Analysen konkluderer, at ti teknologiområder på energiområdet rummer et betydeligt dansk potentiale. Analysen vil blive brugt af regeringen til at sætte en klar, grøn retning og bruge de statslige støttemidler dér, hvor de gør mest gavn.
Teknologisk forskning spiller en nøglerolle i det danske samfund. Det viser analysen om teknolo-gisk forskning i Danmark.
Tal om forskning og innovation er Styrelsen for Forskning og Uddannelses årlige bevillingsstatistik med grundtal for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Innovationsfond og Horizon 2020.
Denne analyse af udbyttet af Danmarks medlemskaber af store internationale forskningsinfrastrukturer undersøger udbyttet af de danske medlemskaber af store internationale forskningsinfrastrukturer: ESO, CERN, ILL, ESRF, ESS, EMBL, XFEL og ITER.
I dag gennemfører næsten lige mange mænd og kvinder en ph.d.-uddannelse. Alligevel er der langt færre kvinder end mænd blandt de universitetsansatte forskere. Og jo længere frem i et typisk karriereforløb for forskere man kigger, jo lavere er andelen af kvinder.
Ny analyse giver ny indsigt i brugen af skattekreditordningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at finde signifikante effekter af ordningen.
Ny analyse giver ny indsigt i hvilken rolle det offentlige spiller på forskningsområdet. Analysen viser, at det offentlige kan spille en vigtig rolle på forskningsområdet, hvor det private marked ikke løfter opgaven. Det kan løfte den samlede samfundsgevinst af forskning.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds (DFiR) rapport "Karrierer i forskningen" fremlægger seks anbefalinger til at rette op på ubalancer i forskeres karriereveje.
Rapporten er en samlet afrapportering på evalueringen af 7-trins-skalaen udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har gennemført en evaluering af institutionsakkreditering. Evalueringen består af en analyse af institutionernes erfaringer og en redegørelse fra Akkrediteringsinstitutionen.
Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse er en årlig redegørelse, som sætter fokus på videregående uddannelser, forskning og innovation i Danmark.
3. delanalyse i evalueringen af læreruddannelsen ser på, om uddannelsen i tilstrækkelig grad klæder de studerende på til behovene i skolen og jobbet som lærer.
De danske universiteter har ansat flere fastansatte forskere i 2017 sammenlignet med 2016. Antallet af forskere per studerende er også steget over en otteårig periode. Det viser nye tal om det videnskabelige personale ved de danske universiteter.
Der er stor forskel på de studerendes faglige indgangsniveau, når de begynder på en videregående uddannelse. Sådan lyder vurderingen fra førsteårsundervisere på 11 udvalgte uddannelser. Samtidig vurderes det, at indgangsniveauet stiger for de dygtigste studerende, mens det falder for de svageste.
Forskningsbarometer 2018 indeholder nøgletal og udviklingstendenser inden for centrale indikatorer og giver aktuel viden om dansk forsknings omfang, fordeling og kvalitet i en international kontekst.
”Tal om forskning og innovation” er Styrelsen for Forskning og Uddannelses årlige bevillingsstatistik med grundtal for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Innovationsfond og Horizon 2020.
De studerendes arbejdsindsats og kvaliteten af undervisningen er omdrejningspunktet i en ny delanalyse som led i evalueringen af landets læreruddannelser. Rapporten er endnu et skridt på vejen mod en samlet evaluering af læreruddannelsen.
Universitetsstuderende er blevet bedre til at sætte punktum. På seks år er den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid på universiteterne forkortet med 6,5 måneder. Tommy Ahlers er tilfreds med udviklingen og vil fokusere på at gøre uddannelserne mere fleksible for de studerende.
Publikationen beskriver Uddannelses- og Forskningsministeriets tilpasning af optaget på engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser. Publikationen har afsæt i to analyser.
”Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark” er Styrelsen for Forskning og Uddannelses årlige publikation. Publikationen følger udviklingen i danske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter fra 2008 til 2016.
Som led i regeringens tværministerielle udvalg om effekterne af den eksisterende forskningsindsats, der ledes af Uddannelses- og Forskningsministeriet, er der blevet udarbejdet et litteraturstudie om skatteincitamenter til forskning.
Hvad er konsekvenserne af Storbritanniens EU-exit for dansk forskning og uddannelse? Hvad er mulighederne for dansk-britisk samarbejde om forskning og uddannelse i fremtiden? Tænketanken DEA og Tænketanken Europa har på vegne af Styrelsen for Forskning og Uddannelse udarbejdet en BREXIT-analyse.
Undersøgelsen har det formål at give inspirationsgruppen om nyt filosofikum et overblik over, hvilke tilgange der i dag er til at implementere studieelementet Fagets videnskabsteori på universiteternes bacheloruddannelser.
Hvem er evaluatorer i Horizon 2020? Hvordan læser de EU-ansøgninger? Hvad er de typiske faldgruber, som trækker ned i bedømmelsen? Via spørgeskemaundersøgelse og interview med danske evaluatorer belyser rapporten evalueringsprocessen i EU og værdien ved at være evaluator. Rapporten er på engelsk.
Baggrundsrapport til evalueringen af 7-trins-skalaen. Rapporten kortlægger og analyserer karaktergivningen efter 7-trins-skalaen i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser fra 2007 til 2016.
En ny opgørelse viser, at flere folkeskolelærere har været på efteruddannelse i skoleåret 2016/2017. Der har været en stigning på 12,5 procent i forhold til året før. Stigningen skyldes blandt andet, at regeringen og parterne på skoleområdet har fokus på målrettet efteruddannelse.
Ny analyse viser, at offentlige ordninger til fremme af privat forskning generelt bliver evalueret med stærke metoder, men der er behov for en fælles overordnet tilgang til evalueringer.
En registerbaseret undersøgelse med udgangspunkt i ansættelser ved universiteterne i perioden 1999-2017.
Formålet med evalueringen af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel er at samle systematisk op på de praktiske erfaringer med modellen og om modellens effekter. Desuden sætter evalueringen fokus på den tekniske udformning af modellen, herunder fordele og ulemper ved centrale modelvalg
I Tyskland har man over 40 års erfaring med at integrere erhvervsarbejde og videregående uddannelse. Det danske innovationscenter i München har udarbejdet en rapport, der belyser tyske erfaringer med erhvervsintegrerede uddannelser.
Kandidatstuderende med et studiejob har ofte en bedre chance for at få et arbejde efter studiet. Det viser en ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeren glæder sig over sammenhængen mellem studiejob og job efterfølgende.
Spørgeskemaundersøgelse blandt frafaldne studerende ved videregående uddannelser.
Delanalyse 1a er første afrapportering af dataindsamlingen til evalueringen af læreruddannelsen. Delanalysen belyser, om målsætningerne i den politiske aftale fra 2012 er indfriet, og om den efterfølgende reform af læreruddannelsen har medført en øget praksis- og evidensbasering af undervisningen.
Delanalyse 1b er anden afrapportering af dataindsamlingen til evalueringen af læreruddannelsen. Delanalysen fokuserer på almen dannelse i læreruddannelsen.
Der er kommet flere unge forskere i den samlede forskerstab på de danske universiteter i de seneste år. Antallet af videnskabeligt ansatte var nogenlunde det samme i 2016 som i 2015. Det viser nye tal om det videnskabelige personale ved de danske universiteter.
Ny analyse giver et første billede af sammenhængene mellem forskningsfinansiering og den udførte forskning
Ny analyse belyser Danmarks forskningsfinansiering i international kontekst. Danmark klarer sig godt internationalt
Udvalg om bedre universitetsuddannelser giver med denne rapport en vurdering af, hvordan Danmark kan få endnu bedre universitetsuddannelser i fremtiden.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har fået udarbejdet en foranalyse af indførelse af FAIR forskningsdata i Danmark. FAIR står for Findable, Accessible, Interope-rable og Re-usable. FAIR er nogle principper for åbne forskningsdata, som p.t. vinder udbredelse i EU og internationalt.
Erasmus+ fungerer godt. Det er konklusionen i Europa-Kommissionens midtvejsevaluering af programmet. Fra 2014-2016 har 1,8 millioner mennesker deltaget i mobilitetsaktiviteter, og flere end 240.000 organisationer har været involveret i et samarbejdsprojekt.
Forskningsbarometeret er en årlig opgørelse, der belyser kvaliteten og profilen af dansk forskning i et internationalt perspektiv.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet en håndbog for ministeriets arbejde med kvalitative studier.
Formålet med håndbogen er at understøtte kvalitet i de kvalitative studier, som Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) gennemfører eller får gennemført af eksterne konsulenter. Håndbogen skal bl.a. forbedre ressourcefordelingen i et projektforløb gennem fokus på processen for det kvalitative studie.
En kortlægning af dronemiljøerne i USA, Kina, Tyskland, Sydkorea, Indien, Brasilien og Israel til danske forskere og virksomheder inden for droneteknologi.
Publikationen giver en status på den danske deltagelse i Horizon 2020 og identificere mulige potentialer med henblik på at sikre fortsat aktiv deltagelse i programmet.
Rapporten er udarbejdet af Oxford Research på vegne af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Den kortlægger og analyserer den danske deltagelse i EU’s offentlige-offentlige partnerskaber: ERA-NET, Artikel 185-initiativer og Joint Programming Initiatives (JPI’er).
”Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark” er Styrelsen for Forskning og Uddannelses årlige publikation. Publikationen følger udviklingen i danske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter fra 2008 til 2015.
Som en del af det nye bevillingssystem skal uddannelsernes kvalitet måles. Målingen skal baseres på velafprøvede udenlandske modeller og flere eksperter skal inddrages, så det bliver en solid måling af uddannelsernes kvalitet.
Universiteterne ansætter flere kvindelige forskere end tidligere, men mændene er stadig i overtal på forskergangene. Det viser Danmarks nye talentbarometer, som for første gang giver et samlet overblik over kønsfordelingen blandt forskerne på de danske universiteter.
Universiteterne ansætter flere kvindelige forskere end tidligere, men mændene er stadig i overtal på forskergangene. Det viser Danmarks nye talentbarometer.
Dette års redegørelse gør status på forsknings- og innovationsområdet i Danmark.
Viden til vækst belyser de offentlige forskningsinstitutioners forskningssamspil med det private erhvervsliv.
"Tal om forskning og innovation" er Styrelsen for Forskning og Uddannelses årlige bevillingsstatistik med grundtal for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Innovationsfond og Horizon 2020.
I 2016 modtog danske forskere og virksomheder konkurrenceudsatte forsknings- og innovationsmidler for 4 milliarder kroner fra de tre store statslige forskningsfonde og Horizon 2020. I forhold til forskningsfinansiering er Horizon 2020 en stor spiller på linje med de statslige forskningsfonde.
Flere og flere elever rejser ud i verden under deres erhvervsuddannelse. Særligt er der fremgang blandt elever på landbrugsuddannelser og den pædagogiske assistentuddannelse, som i højere grad er begyndt at kigge til udlandet for inspiration.
Konsulenthuset Pluss har analyseret de danske klynger og netværks erfaringer med og udbytte af labelsystemet ECEI (guld-, sølv-, og bronzelabels)
Universitetsuddannede starter oftere egen virksomhed end andre på arbejdsmarkedet, og de vokser hurtigere end andre nye virksomheder, viser ny analyse. Det er vigtigt, at vi fokuserer på iværksætteri i uddannelserne, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Ifølge reformaftalen fra 2012 skal den nye læreruddannelse evalueres efter uddannelsens første gennemløb. Den nedsatte ekspertgruppe har nu afleveret sin samlede evalueringsrapport.
DEA og to forskere fra Zürich Universitet har udarbejdet et litteraturstudie vedr. effekterne af offentlig forskning. Litteraturstudiet er udarbejdet på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet og regeringens tværministerielle udvalg vedr. effekterne af forskning.
DEA og to forskere fra Zürich Universitet har udarbejdet et litteraturstudie vedr. effekterne af offentlig forskning. Litteraturstudiet er udarbejdet på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet og regeringens tværministerielle udvalg vedr. effekterne af forskning.
En ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøger sammenhængen mellem de studerendes beskæftigelsesgrad som nyuddannede og deres socioøkonomiske baggrund. Analysen indgår i Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og forskningspolitiske redegørelse.
Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse er en ny årlig redegørelse, som sætter fokus på videregående uddannelser, forskning og innovation i Danmark.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har i en ny rapport identificeret barrierer og gevinster for forskere og institutioner, når de påtager sig værtskab for store internationale videnskabelige kongresser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har undersøgt sammenhængen mellem de studerendes egne vurderinger af udbyttet af undervisningen og de nyuddannedes beskæftigelse på tværs af 250 kandidat-, professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriets analyse undersøger frafaldet på de videregående uddannelser.
Notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ekstern analyse af universiteternes deltagelse i Innovationsnetværk Danmark-programmet
Danske forskere indgår i stigende grad i internationalt samarbejde. Det er en positiv udvikling, da internationalt forskningssamarbejde har større gennemslagskraft, viser en ny analyse.
Center for Forskningsanalyse (CFA) har udarbejdet en analyse af effekterne af forskningssamarbejde i form af forskellige typer af publikationssamarbejder. Formålet er at få indblik i, om forskellige typer af sampublicering har positive effekter for de involverede forskere og virksomheder.
Rambøll har gennemført en kortlægning af e-læring ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter i Danmark. Kortlægningen er baseret på interview med repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har gennemført et tematisk tilsyn af balancen mellem den indgående og den udgående mobilitet for udveksling af studerende m.v. på videregående uddannelser.
Registeranalysen belyser arbejdsmarkedsrelevansen af de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Analysen belyser også de studerendes adfærd under uddannelsen (frafald og studietid), samt i hvor høj grad de studerende efterfølgende læser videre.
Analysen belyser, om de studerende og underviserne på de engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser har de rette sproglige forudsætninger for henholdsvis at undervise og deltage i undervisningen. Analysen er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Analyse af effekter af virksomheders deltagelse i de væsentligste danske klynger og innovationsnetværk 2017.
Danmarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd (DFiR) ser i denne rapport nærmere på sektormobilitet og de gavnlige effekter mobiliteten skaber.
Kortlægning af metoder og initiativer til at påvise effekter af offentlig forskning. Rapporten skitserer tendenserne inden for måling af forskningsaktiviteter i Danmark og udlandet.
Hovedresultaterne fra Uddannelses- og Forskningsministeriets seks analyser af et øget ph.d.-optag i perioden 2003-2010.
Udenlandske bedømmeres vurdering af danske ph.d.-afhandlinger. En af seks delrapporter i Uddannelses- og Forskningsministeriets analyse af ph.d.-uddannelsen.
En spørgeskemaundersøgelse blandt ph.d.-studerende og ph.d.-vejledere. En af seks delrapporter i Uddannelses- og Forskningsministeriets analyse af ph.d.-uddannelsen.
Det privat- og samfundsøkonomiske afkast af ph.d.-uddannelsen i Danmark. En af seks delrapporter i Uddannelses- og Forskningsministeriets analyse af ph.d.-uddannelsen.
Epinions undersøgelse af den lægevidenskabelige ph.d.-uddannelse for Uddannelses- og Forskningsministeriet. En af seks delrapporter i ministeriets analyse af ph.d.-uddannelsen.
Et pilotstudie udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse for Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er en af seks delrapporter i ministeriets analyse af ph.d.-uddannelsen.
Rapporten er udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz og Kubix for Uddannelses- og Forskningsministeriet. En af seks delrapporter i ministeriets analyse af ph.d.-uddannelsen.
Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, der skal analysere, hvad vi får ud af at investere offentlige midler i forskning
Rapporten er baseret på centrale nøgletal, der giver et overblik over de tværgående tendenser for de videregående uddannelsesinstitutioners udvikling og resultater for 2016.
Det er i år 10 år siden, at EliteForsk-initiativet blev igangsat. På den baggrund har Styrelsen for Forskning og Uddannelse fået lavet en evaluering af udviklingen, resultaterne og betydningen af initiativet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har bedt NIFU (Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning) om at gennemføre en international kortlægning af styringen af de videregående uddannelsesinstitutioner i Norge, Sverige, Finland, Holland og England.
Kortlægningens formål har været at afdække, om uddannelsesinstitutionernes styringsmæssige rammer understøtter regeringens målsætninger om høj kvalitet og relevans i de videregående uddannelser samt effektiv ressourceudnyttelse.
I rapporten ”Et fremtidssikret censorsystem" peger Censorudvalget på en række områder, hvor censorsystemet kan forbedres
Der er stor forskel på, hvor meget støtte studerende i Norden får fra det offentlige. Det viser ny rapport, som sammenligner de nordiske landes studiestøttesystemer. Det giver stof til eftertanke, at vores SU er meget favorabel i forhold til resten af Norden, siger ministeren.
De nordiske lande har i samarbejde udarbejdet rapporten for at skabe et opdateret overblik over, hvordan SU-systemerne er sammensat i de forskellige lande.
Viden til vækst belyser de offentlige forskningsinstitutioners forskningssamspil med det private erhvervsliv.
Forskningsbarometeret er en årlig opgørelse, der belyser kvaliteten og profilen af dansk forskning i et internationalt perspektiv.
En nye kortlægning, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået gennemført, viser en opgørelse af den samlede danske forskningsindsats i anvendelse af biologiske ressourcer.
Centre for Economic Business Research har lavet en analyse af effekterne af innovationsprogrammer, der skal styrke viden om flergangsdeltagelse og år-til-år effekter af deltagelse i forskellige programmer.
Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse for 2016 fremlægger de offentlige og private investeringer i forskning, udvikling og innovation og giver et overblik over indsatserne på området i 2016.
”Tal om forskning og innovation” er Styrelsen for Forskning og Innovations årlige bevillingsstatistik med nøgletal for Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forskningsråd, Innovationsfonden og Horizon 2020.
Dansk forskning er i en international førerposition, når det kommer til gennemslagskraft af forskningen. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sætter fokus i en ny rapport på, hvad der har skabt denne position – og hvad Danmark skal gøre for at bevare den.
Ny rapport sætter fokus på de private fondes bevillinger til forskning, innovation og videregående uddannelse i perioden 2012-2014 og deres samspil med de offentlige forskningsråd og fondes midler i samme periode.
Ny analyse fra Teknologisk Institut undersøger virksomheders investeringer i forskning og udvikling (FoU) under finanskrisen. De undersøgte virksomheder, der investerede i FoU, har oplevet øget vækst i både omsætning og beskæftigelse.
Performanceregnskabet sætter tal på innovationsmiljøernes aktiviteter og resultater over de seneste fem år. Tallene for 2015 viser blandt andet, at innovationsmiljøernes virksomheder har tiltrukket mere privat kapital end tidligere.
Handlinger tilknyttet webside