Gå til indhold

Nyheder 2018

Viser 1-90 af 132 resultater
Magasinet EUindblik er nu digitalt

Styrelsen for Forskning og Uddannelses magasin EUindblik bliver nu både udgivet i klassisk papirudgave og digitalt. Du kan fremover få nyttig viden om europæisk forskning og innovation med en dansk vinkel direkte på både computer, tablet og mobil.

Invitation til partnerskaber til udvikling af nye ruminitiativer

Ny rapport gør status for initiativerne i regeringens rumstrategi og ser på rumområdets betydning for Danmark i dag. Uddannelses- og Forskningsministeriet inviterer samtidig rumsektoren til at deltage i et samarbejde om at udvikle nye initiativer inden for rammerne af den nationale rumstrategi.

Stort potentiale i teknologisk upgrade af videregående uddannelser

Digitale kompetencer, samarbejde på flere niveauer og potentiale i fleksibilitet på baggrund af digitale værktøjer og metoder. Det var nogle af temaerne, da 25 repræsentanter for institutioner og andre interessenter var samlet til workshop om teknologisk upgrade af de videregående uddannelser.

Vil du deltage i et af de 40 nye COST forskernetværk?

40 nye internationale forskernetværk bliver nu finansieret af organisationen COST, The European Cooperation in Science and Technology. Netværkene skal bane vejen for ny viden inden for udvalgte fagområder. Danske forskere og virksomheder kan søge om at deltage i et af de nye forskernetværk.

Regeringen afholder Digitalt Topmøde i marts 2019

Regeringen fortsætter sit stærke fokus på digitalisering på nyt årligt topmøde. Topmødet samler erhvervslivet, undervisnings- og forskningsverdenen samt arbejdsmarkedets parter for at give input til de næste skridt mod en ansvarlig, digital fremtid for Danmark.

Flere fastansatte forskere ved de danske universiteter

De danske universiteter har ansat flere fastansatte forskere i 2017 sammenlignet med 2016. Antallet af forskere per studerende er også steget over en otteårig periode. Det viser nye tal om det videnskabelige personale ved de danske universiteter.

Ny undersøgelse: Store forskelle på studerendes indgangsniveau

Der er stor forskel på de studerendes faglige indgangsniveau, når de begynder på en videregående uddannelse. Sådan lyder vurderingen fra førsteårsundervisere på 11 udvalgte uddannelser. Samtidig vurderes det, at indgangsniveauet stiger for de dygtigste studerende, mens det falder for de svageste.

Vinderne af PIU-konkurrencen 2018 er nu fundet

Torsdag den 25. oktober 2018 blev vinderne af årets PIU-konkurrence kåret af undervisningsminister Merete Riisager på Erasmus+ konferencen i DGI-byen.

Den danske køreplan for det europæiske forskningsrum følger planen

Den danske køreplan for at videreudvikle det europæiske forskningsrum (ERA) frem mod 2020 blev lanceret i 2016. Køreplanen indeholder en række tiltag, der skal understøtte et frit marked for viden i Europa. Ny statusrapport viser, hvor langt Danmark er med at gennemføre tiltagene.

Ny dansk-kinesisk forskningsworkshop om Arktis

Styrelsen for Forskning og Uddannelse og DMI starter i dag en ny type videnskabelig workshop. Gæsterne er forskere fra Kina, og der skal blandt andet diskuteres iskapper, klimaforandringer og havniveaustigninger.

Ny direktør for Det Danske Studenterhus i Paris

Klaus Ib Jørgensen tiltræder den 1. januar 2019 den kombinerede stilling som presse- og kulturråd på Danmarks ambassade i Paris og som direktør for Det Danske Studenterhus i Paris

DFiR: Glem ikke den kliniske forskning, uddannelse og innovation

En kommende reform af sundhedsvæsenet må ikke glemme den kliniske forskning, uddannelse og innovation. Det har Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) skrevet i en henvendelse til statsministeren og berørte ministre.

Danmark tilslutter sig fremtidens europæiske supercomputer

EU’s ministerråd sætter nu officielt gang i EuroHPC, som er fremtidens europæiske supercomputer. Danmark har tilsluttet sig projektet, som bliver et afgørende værktøj for eksempelvis forskning og cybersikkerhed.

Fremtidens forskerkarriere

Hvordan skal fremtidens forskerkarriere se ud? Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds (DFiR) tog emnet op på en konference onsdag den 19. september 2018.

Fremtidens danske videnbrobyggere er udvalgt

17 operatører af nationale innovationsnetværk vil fra december 2018 og frem til udgangen af 2020 bidrage til at gøre danske virksomheder mere innovative og konkurrencedygtige, nationalt såvel som internationalt.

Andreas Mogensen på september-turné i Danmark

I september holder den danske astronaut Andreas Mogensen en række foredrag i Danmark. Mød ham på Naturvidenskabsfestivalen i Aalborg Zoo, Kunstmuseet Louisiana ved Humlebæk og hos Akademiet for Talentfulde Unge på Nørre Gymnasium i Brønshøj.

Fremtidens tværeuropæiske forskningsinfrastrukturer

I dag er den nye europæiske roadmap for forskningsinfrastruktur blevet offentliggjort af European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI). Det foregik ved en konference i Wien, Østrig.

Forsker – hvad skal der til?

En forskerkarriere er i dag anderledes, end den var for tyve år siden. Hvordan har karriereveje, rammer og kompetencekrav ændret sig for forskere? På en konference onsdag den 19. september 2018 stiller Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) skarpt på forskerkarriere.

Tal om forskning og innovation 2017 er offentliggjort

Danske forskere og virksomheder modtog i 2017 konkurrenceudsatte forsknings- og innovationsmidler for 4 milliarder kroner fra de tre store statslige forskningsfonde og Horizon 2020.

Eksperter skal se på fremtidens vurdering af forskere

Regeringen nedsætter nu et udvalg, som skal se på, om flere facetter af forskeres arbejde fremover kan indgå, når forskerne meriteres. Det skal være med til at styrke kvaliteten af forskningen og bidrage til større deling af de nyeste forskningsresultater.

Nyt tilskudsprogram: Det europæiske solidaritetskorps

Europa-Kommissionen lancerer Det europæiske solidaritetskorps, som er et nyt program for unge mellem 18 og 30 år. Her kan unge få tilskud til at deltage i projekter som frivillig, komme i praktik eller i lønnet arbejde, enten i eget land eller i et andet EU-land.

Videnskabeligt boost af yngre forskere

15 yngre, talentfulde forskere i Danmark har netop modtaget prestigefyldte bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd. Midlerne skal gå til at etablere forskningsgrupper omkring deres banebrydende idéer. Sammen sætter de ny rekord for antallet af Starting Grants til Danmark.

12 danske virksomheder henter knap 150 millioner kroner fra EU

Indtil nu er det i år lykkedes 12 danske virksomheder at opnå støtte fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020 til deres udviklings- og innovationsprojekter. Samlet set drejer det sig om knap 150 millioner danske kroner, der går til at udvikle innovative idéer og teknologier.

Opdateret tilskudsaftale i Horizon 2020 sætter fokus på tilskudsreduktion

Europa-Kommissionen har netop offentliggjort en opdateret version af den tilskudsaftale, der regulerer projekter finansieret via EU’s rammeprogram, Horizon 2020. Dokumentet sætter fokus på især ét vigtigt punkt: Tilskudsreduktion som følge af fejl, svindel mv. hos en eller flere projektdeltagere.

EU beslutter retningen for forskningsmidler i 2019

Millionvis af euro bliver hvert år uddelt af EU gennem Horizon 2020, EU’s rammeprogram for forskning og innovation. EU har nu offentliggjort sine opdaterede arbejdsprogrammer for Horizon 2020, og sætter dermed rammerne for, hvilke forsknings- og innovationsemner, man kan søge støtte til i 2019.

Nyhedsbrevet går på sommerferie

Nyhedsbrevet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet går på sommerferie og udsendes ikke fra 7. juli til 26. juli 2018.

Midler til ny naturfaglig kandidatuddannelse kan nu søges

Regeringen ønsker at styrke den naturvidenskabelige undervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Derfor udbyder Uddannelses- og Forskningsministeriet nu op mod 4,5 millioner kroner til at udvikle og opstarte en ny kandidatuddannelse for folkeskolelærere, der underviser inden for naturfagen

Et nyt stresspanel skal sætte fokus på stress som samfundsproblem

Alt fra sociale medier, egne forventninger, perfekthedskultur, manglende struktur i livet til et højt præstations- og arbejdspres er med til, at et stigende antal danskere er stressede. Det er et alvorligt samfundsproblem. Et nyt nationalt stresspanel skal komme med bud på løsninger.

Ny publikation: Evaluatorers perspektiver på ansøgninger til Horizon 2020

Når du skriver en ansøgning til Horizon 2020, er det afgørende, at din ansøgning er præsenteret på en overskuelig og læsevenlig måde, og at abstractet klart beskriver din idé og potentiale. Det er én af konklusionerne i en ny publikation, der stiller skarpt på de danske evaluatorer.

Folkeskolelærere går i stigende grad selv på skolebænken

En ny opgørelse viser, at flere folkeskolelærere har været på efteruddannelse i skoleåret 2016/2017. Der har været en stigning på 12,5 procent i forhold til året før. Stigningen skyldes blandt andet, at regeringen og parterne på skoleområdet har fokus på målrettet efteruddannelse.

Nyt gennemsyn af statens støtte til privat forskning

Ny analyse viser, at offentlige ordninger til fremme af privat forskning generelt bliver evalueret med stærke metoder. Dermed underbygges resultatet af tidligere analyser, der viser, at ordninger til fremme af privat forskning og udvikling typisk har en positiv effekt.

Forsøg med spansk på læreruddannelsen godkendt

Professionshøjskolen Absalon har søgt om at tilbyde spansk som undervisningsfag på læreruddannelsen i Roskilde som en del af friuddannelsesforsøget i regeringens sprogstrategi. Styrelsen for Forskning og Uddannelse giver nu grønt lys til forsøget.

DFiRbrief 13: 'Det er ikke kønt'

Karriereudsigten for yngre universitetsforskere er ringere i dag end for bare ti år siden. Det tager længere tid at få en lektoransættelse, og i den konkurrence er der væsentlig forskel på, om man er mand eller kvinde, har børn eller ingen børn. Læs mere i DFiRbrief 13 ’Det er ikke kønt!’

Arbejdsgruppe skal se på fremtidens forskningsbiblioteker

Det fremtidige behov for biblioteksbetjening af forskere og studerende ved landets universiteter skal analyseres. Kulturministeren og uddannelses- og forskningsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til bedst mulig betjening og effektive løsninger.

Dansk-sydkoreansk forskningssamarbejde om grøn energi

I dag mødes danske og sydkoreanske forskere, embedsmænd og virksomheder til en heldags workshop i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Formålet er at konkretisere og fremme samarbejde mellem Danmark og Sydkorea inden for særligt vindenergi, smart grid og energilagring.

Deltag i debatten om fremtidens danske videnbrobyggere

Fra i dag og i de kommende uger kan man på ufm.dk give input til processen med at udvælge operatører af nationale innovationsnetværk for perioden 2019-20. Dermed kan man bidrage til at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige, nationalt såvel som internationalt.

Ingeniører fra DTU får EU-bevillinger til at udvikle nye teknologier

Forskere i Danmark henter to EU-bevillinger til at udvikle fremtidens teknologier. Et forskerhold vil udvikle nye materialer, der kan bruges som implantater til menneskekroppen, mens en nanoforsker vil kommercialisere ny teknologi, der gør det muligt at laser-printe optiske komponenter.

Udvalg nedsat for at styrke kvaliteten af dansk forskning

Regeringen ønsker at fremme kvaliteten i dansk forskning. Derfor skal et ekspertudvalg se på en ny model for fordelingen af universiteternes basismidler. Den nye model skal fremme forskning af høj originalitet og fremme excellence på alle niveauer og inden for alle forskningsfelter.

Kendskabet til jura i rummet skal styrkes i Danmark

Styrelsen for Forskning og Uddannelse er netop blevet udnævnt som dansk kontaktpunkt for the European Centre for Space Law. Udnævnelsen skal medvirke til at styrke kendskabet til rumjura i Danmark.

Danmark henter 5,7 milliarder kroner til forskning fra EU

Ny opgørelse viser, at Danmark har stor succes med at få EU-støtte - faktisk så stor succes, at Danmark på nuværende tidspunkt har nået målsætningen om at hjemtage 2,5 procent af det samlede budget for EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020.

DFiRbrief 12: Forenkling - ikke forsimpling

’One size does not fit all’, når det handler om videnbaseret innovation. ’Vi må ikke forsimple innovationsfremmesystemet i forenklingens navn’, skriver DFiR i nyt brief og perspektiverer til internationale erfaringer, som vi kan lære af, inden vi tager stilling til Forenklingsudvalgets anbefalinger.

Nyt projekt får Silicon Valley ind i læreruddannelsen

Lærerstuderende skal fremover have større viden og stærkere kompetencer inden for teknologiforståelse og it. Underviserne på læreruddannelsen opkvalificeres med nyeste internationale viden.

Ny serie af håndbøger om Horizon 2020

I en ny serie af lettilgængelige håndbøger sætter Styrelsen for Forskning og Uddannelse fokus på de økonomiske og juridiske regler i Horizon 2020-projekter. Første udgivelse dækker de økonomiske regler i projekter finansieret via EU’s program for forskning og innovation, Horizon 2020.

Haves: 40 nye internationale forskernetværk. Ønskes: nye medlemmer fra Danmark

COST aktioner er overskriften for internationale forskernetværk, der baner vejen for ny, banebrydende videnskab. Forskere og virksomheder kan søge om at blive dansk repræsentant i et af de 40 nye netværk. Fagligt spænder netværkene fra smarte tekstiler over invasive myg til indendørs luftforurening.

Ny sammensætning af rumforskningsudvalget

En ny struktur for den rumfaglige rådgivning af Uddannelses og Forskningsministeriet, og herunder Styrelsen for Forskning og Uddannelse, er nu godkendt.

91 har søgt om et Erasmus+ strategisk partnerskab

Et Erasmus+ strategisk partnerskab er en god mulighed for at udvikle et uddannelsesfagligt område i samarbejde med partnere i andre europæiske lande. I alt har 91 danske institutioner søgt om et strategisk partnerskab ved ansøgningsrunden i marts 2018.

Fem topforskere modtager fornemme bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd

Danmark modtager fem bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), der i alt beriger excellent og fri forskning i Danmark med 88,2 millioner kroner. To af de fem topforskere er kvinder, og det er kun anden gang, at kvindelige forskere i Danmark modtager et ERC Advanced Grant i Horizon 2020. *

Universiteter er blevet bedre til at benytte Open Access

Open Access Indikatorens 3. måling viser fremgang. Antallet af videnskabelige artikler, der bliver gjort frit tilgængelige på internettet, er steget med 13 procentpoint - fra 23 procent til 36 procent – i forhold til sidste år.

Danmark budt velkommen som nyt medlem af FN’s rum-komite

Danmark har deltaget i sit første møde under FN-komiteen for fredelig udnyttelse af rummet. Det skete i komiteens juridiske underudvalg, hvor den seneste udvikling på rumområdet i Danmark blev præsenteret.

Nu indvies Danmarks nationale vindtunnel

Tirsdag den 10. april 2018 blev den røde snor til Poul la Cour Vindtunnel klippet. Det markerede den officielle åbning Danmarks nye nationale vindtunnel opført på Danmarks Tekniske Universitets campus på Risø. Åbningen skete under tilstedeværelsen af blandt andre Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.

Handlinger tilknyttet webside