Uddannelses- og Forskningsministeriet ændrer organisation per 1.1.2017. Ændringen betyder, at de to eksisterende styrelser nedlægges, og at der oprettes to nye: Styrelsen for Forskning og Uddannelse og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Se her, hvem der fremover arbejder med hvad.
Nyheder 2016
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind sætter nu gang i en række initiativer fra regeringens arktiske strategi. Det gælder blandt andet et grønlandsk sundhedsregister, mere fokus på dansk interessevaretagelse og et forhøjet tilskud til forskning i Arktis.
Et nyt udbud af maskinmesteruddannelsen på Bornholm er nu endeligt godkendt. Uddannelsen blev etableret efter opfordring fra det bornholmske erhvervsliv.
Det offentlige investerer massivt og med succes i forskning i produktion af miljøvenlige fødevarer og energi. Det viser en ny kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. En vigtig investering for danske virksomheders konkurrenceevne og en dansk styrkeposition, siger Søren Pind.
Det nordiske samarbejdsorgan for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning (NOS-HS) åbner den 18. januar 2017 for ansøgninger om støtte til Serier af eksplorative workshops 2017-2018. Ansøgningsfristen er den 21. marts 2017.
Forskningsinfrastruktur skal være med til at give forskere i Europa de bedste vilkår. Det er kerneopgaven i European Strategy Forum for Research Infrastructures (ESFRI). ESFRI indkalder nu forslag til, hvordan fremtidens forskningsinfrastrukturer skal se ud.
Internationalt Netværksprogram (INP) har succes med at bygge bro mellem forskere ved danske og udenlandske institutioner og lever dermed til fulde op til programmets målsætning. Det er konklusionen i en ny evaluering.
En ny brugerundersøgelse viser, at knap 7 ud af 10 af de adspurgte virksomheder vurderer, at de øger deres effektivitet og produktivitet efter samarbejde med Danmarks Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS).
I 2017 afholder EuroCenter en række kurser om EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020. Deltag på et af kurserne og få ny viden og nye værktøjer til at skrive ansøgninger, udforme budgetter, afrapportere mm.
Uddannelses- og Forskningsministeriet indkalder nu forslag til medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).
Universitetet i Freiburg i Tyskland har en ledig deltidsstilling som underviser i dansk med start til april 2017.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har godkendt syv nye uddannelser og syv uddannelsesudbud bredt fordelt i hele landet. Uddannelser inden for blandt andet robotteknologi og data science skal matche fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft.
Regeringen vil undersøge fordele og ulemper ved, at folk, der allerede har fået en videregående uddannelse betalt af staten, selv kan betale for en ekstra videregående uddannelse.
Det Europæiske Forskningsråd har netop uddelt prestigefyldte forskningsbevillinger til forskere fra hele verden. Syv topforskere i Danmark er blandt modtagerne. De vil hver modtage cirka 15 millioner kroner til at forfølge deres egne forskningsidéer.
Regeringen vil give studerende, der indgår i et uddannelsesforløb på en arbejdsplads, mulighed for at modtage op til 3.000 kroner om måneden fra arbejdspladsen ved siden af SU’en. Ministeren understreger, at det skal være attraktivt for studerende at indgå i uddannelsesforløb på en arbejdsplads.
Dansk Dekommissionering har sammen med De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, afleveret samlerapporten ’Supplerende mellemlagerstudier – sammenfatning’ til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Virksomheder i hele landet er flittige brugere af offentlige innovationsprogrammer. Og det har de god grund til at være. Ny analyse fra Centre for Economic Business Research (CEBR) viser nemlig, at virksomheder, der har deltaget i innovationsprogrammer, generelt oplever øget produktivitet.
Som led i en strategi om at bygge bro mellem danske og amerikanske universiteter og vidensmiljøer har Styrelsen for Forskning og Innovation indgået samarbejdsaftaler med førende amerikanske universiteter: Stanford University, University of California og Massachusetts Institute of Technology (MIT).
I starten af december blev det offentliggjort, at Danmark siden 2014 har modtaget næsten 3,7 milliarder kroner fra de europæiske forsknings- og innovationsprogrammer. Det danske tilskudsprogram EUopSTART har netop uddelt knap 8 millioner kroner for at trække endnu flere EU-midler til Danmark.
I 2017 kan danske uddannelsesinstitutioner og organisationer søge Erasmus+ om tilskud for millioner af euro til udvekslingsophold, praktikophold og undervisningsophold for elever, studerende og ansatte - eller til europæiske samarbejdsprojekter om uddannelse.
Innovation Centre Denmark og Lundbeckfonden forlænger samarbejdet om at tilbyde talentfulde danske medicinstuderende et forskningsophold i Silicon Valley. Lundbeckfonden støtter programmet med en bevilling på næsten 10 millioner kroner og garanterer dermed programmet frem til 2020.
Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) skal evalueres i 2017. Som optakt til evalueringen afholder Styrelsen for Forskning og Innovation den 19. december 2016 en workshop om, hvad forskningen kan fortælle os om BFI’ens virkninger. Alle, der er interesserede i at byde på opgaven, kan deltage.
Vi har brug for mere viden om, hvad der fungerer godt i dansk forskning, og hvor der skal sættes ind for at styrke kvaliteten og troværdigheden i dansk forskning. Derfor har Styrelsen for Forskning og Innovation bevilget ca. 11 millioner kroner til forskning i dansk forskningsintegritet.
Ny viden skal gøre gavn og være tilgængelig for alle. I dette års forsknings- og innovationspolitiske redegørelse fremhæver regeringen Open Science som et nyt vigtigt område for dansk forskningspolitik.
Som noget nyt samler uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i april 2017 repræsentanter fra den videregående uddannelsessektor og forskningssektoren til ét samlet Uddannelses- og forskningsmøde.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind rejser til Indien, hvor han er inviteret til at holde tale ved den årlige konference India-Europe Business Forum i New Delhi.
De såkaldte COST aktioner er overskriften for en række internationale forskernetværk, der skal bane vejen for ny, banebrydende videnskab. Nu kan danske forskere og virksomheder søge om at blive medlem i et af de 25 forskernetværk, der spænder fra forskning i sprog over biomaterialer til robotter.
I en ny rapport kommer tænketanken DEA med deres bud på, hvordan danske universiteter kan få større andel i udenlandske forskningsmidler. Flere udenlandske forskningsmidler skal bidrage til at øge kvaliteten af dansk forskning.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) sætter i et nyt DFiRbrief fokus på, om dansk forskning er ved at miste næste generation af excellente forskere som følge af en såkaldt timeglaseffekt.
EU’s Forskningskommissær, Carlos Moedas, har udpeget prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis, til at være en af de 12 eksperter, som skal komme med anbefalinger til fremtiden for EU’s program for forskning og innovation. Gruppen ledes af EU’s tidligere handelskommissær Pascal Lamý.
Ulla Tørnæs overdrog i dag Uddannelses- og Forskningsministeriet til partikollegaen Søren Pind, som med egne ord bliver ny ”fremtidsminister”.
Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram giver nu danske forskere mulighed for at søge midler til arktiske samarbejdsprojekter. Der kan søges op til 500.000 kroner per projekt, og der er i alt afsat 6 millioner kroner. Ansøgningsfrist er den 23. januar 2017.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop oprettet et register over genstande i rummet. Det nye register skal gøre det nemmere at identificere de ansvarlige, hvis en satellit f.eks. gør skade på en person eller ejendom på jorden.
Bedre formidling, mere brugerstøtte og større fokus på uddannelse var blandt de anbefalinger, der kom frem på Uddannelses- og Forskningsministeriets konference om forskningsinfrastruktur den 10. november 2016.
En ny opgørelse fra Styrelsen for Videregående Uddannelser viser en markant stigning i efteruddannelse af lærere inden for især dansk, engelsk og de naturvidenskabelige fag. Positivt for undervisningen, at lærerne har fokus på livslang læring, udtaler ministeren.
Et praktikophold i udlandet sætter spor fagligt og personligt. Det fortæller elever fra Aarhus Tech og NEXT Uddannelse København, der har vundet dette års konkurrence om bedste fortælling om et praktikophold i udlandet gennem PIU-ordningen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet indkalder nu forslag til nye medlemmer til bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation.
Sekretariatet til Det Frie Forskningsråd skifter adresse til Asylgade i Odense. Åbningen fejres i dag med indbudte gæster og taler af bl.a. uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, borgmester Anker Boye og rådets bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen.
Et hold forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har vundet en af de prestigefyldte ’Horizon prizes’ på 500.000 euro for at udvikle en teknologi, der tager optisk datatransmission til hidtil usete højder.
I Danmark betaler studerende ikke studieafgift, og SU-systemet er blandt de mest generøse i Europa. Det viser ny rapport fra Europa-Kommissionen, som giver et aktuelt billede af studieafgifter og støtteordninger på tværs af 42 europæiske uddannelsessystemer.
Den 8. november 2016 samles mere end 60 virksomheder og et stort antal investorer til det 14. Nordic Venture Forum. Her kan virksomheder præsentere deres forretningsplan for investorer. Går det som tidligere, vil over 60 procent af virksomhederne efter konferencen opnå risikovillig kapital.
Kun en begrænset del af de udenlandske SU-modtagere på danske uddannelsesinstitutioner er at finde på det danske arbejdsmarked to år efter studierne. I stedet forlader de Danmark. Det kalder på politisk handling, siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.
Det Frie Forskningsråd samler i dag forskningsordførere, repræsentanter fra miljøerne, erhvervsliv og organisationer til debat om, hvordan internationalisering af dansk forskning mest effektivt fører til toppræstationer til gavn for dansk forsknings succes.
En ny analyse fra Tænketanken DEA estimerer virksomheders investeringer i forsknings og udviklingsprojekter (FoU) og deres bidrag til den samlede vækst i den samfundsmæssige økonomi over de seneste årtier.
Flere ministerier er gået sammen om at tilbyde en fælles indgang til information om afklaring og opkvalificering af flygtninge.
Ved fristen den 29. august havde Styrelsen for Forskning og Innovation modtaget 96 ansøgninger til EUopSTART. Ansøgningerne er nu behandlet, og 88 ansøgere har fået et positivt svar. De vil tilsammen modtage 4,9 millioner kroner som tilskud til udgifter forbundet med at søge forskningsmidler fra EU
Har du erfaringer med EU's store forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020? Så vil Europa-Kommissionen gerne høre din mening om, hvad der er godt, og hvad der kan gøres bedre.
Kl.18.00 fredag aften blev dørene til Uddannelses- og Forskningsministeriet åbnet for publikum. Ind strømmede store og små nørder, gamle og unge nysgerrige sjæle. Seks timer senere havde i alt 4400 personer besøgt ministeret.
Mange kinesiske studerende har kvalifikationer, som danske virksomheder efterspørger. Derfor tager en række danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder igen i år til Kina for at rekruttere talentfulde kinesiske studerende til Danmark.
Regeringen har sammen med en lang række partier netop vedtaget en ny politisk aftale, der blandt andet betyder, at Det Frie Forskningsråd skifter navn til Danmarks Frie Forskningsfond. Samtidig skabes der bedre rammer for fondens arbejde.
Danmark har en lang tradition for videnskabelig ekspertise inden for udviklingen og udnyttelsen af røntgen- og synkrotronstråling. Det belønnes nu med en europæisk toppost til professor Robert Feidenhans’l fra Niels Bohr Institutet, som er udnævnt til direktør for European XFEL i Hamborg.
Det Frie Forskningsråd udmønter 20,5 millioner kroner til, at forskeruddannelse uden for universiteterne kan startes op på nationale forskningsinstitutioner. Otte lovende ph.d.-studerende vil bl.a. inddrage den særlige videnskapacitet på Forsvarsakademiet, DIIS og KADK i deres forskningsprojekter.
Med en bevilling fra Marie Skłodowska-Curie kan du tage din forskning med ud i hele verden eller skabe et større internationalt netværk. Den 8. november afholder Styrelsen for Forskning og Innovation et kursus i, hvordan man skriver den succesfulde ansøgning.
Rumfartøjet ExoMars fra European Space Agency (ESA) er på vej mod Mars. Her skal det lande den 19. oktober 2016. Hvis landingen lykkes, bliver det den første succesfulde europæiske landing på Mars.
Styrelsen for Videregående Uddannelser inviterer til konference om europæisk uddannelsessamarbejde i de danske uddannelsesinstitutioner. Konferencen åbnes af uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, og det er gratis at deltage.
Det Frie Forskningsråd har ved en særlig bevilling på finansloven støttet projektet ”Lutheranism and societal development in Denmark”, der skal belyse reformationens betydning for dansk samfundsudvikling. Projektet indgår i 2017-fejringen af 500-året for reformationen.
Mere end 1400 brasilianske studerende lagde vejen forbi Rio de Janeiro og São Paulo for at høre om mulighederne for at studere og gøre karriere i Danmark.
Rumfartøjet Rosetta har været på 12 års rejse gennem rummet. På rejsen er der indsamlet unikke data om kometers sammensætning. Fredag den 30. september afsluttes rummissionen med en kontrolleret landing, der bliver Rosettas endeligt.
Den europæiske organisation Cooperation in Science and Technology (COST) spiller en vigtig rolle i udviklingen af det europæiske forskningsrum, hvor øget mobilitet og samarbejde på tværs af grænser står helt centralt.
Khaled Ksibe har modtaget den Europæiske Sprogpris 2016 for projektet Danskundervisning på Arabisk med Khaled. Iværksætteren blev hædret for sin innovative og brugervenlige tilgang til sprogundervisning via YouTube.
Hvilken forskning skal Danmark investere i for at kunne løfte fremtidens store udfordringer? Spørgsmålet er konkret, men svaret har 476 forskellige retninger. Gennem dialogmøder er Uddannelses- og Forskningsministeriet ved at samle de mange retninger i overordnede temaer for fremtidens forskning.
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs besøger Washington fra den 26. - 29. september 2016.
Hvordan kan international mobilitet og netværk blandt danske forskere styrkes? Hvordan når den danske forskning udover landets grænser? Ny rapport fra tænketanken DEA, som delvist er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation, peger på, at dele af svaret skal findes i økonomi og ledelse
I denne uge mødtes repræsentanter fra 150 europæiske klynger fra 30 forskellige lande i Warszawa til klyngekonference og matchmaking
Det Frie Forskningsråd peger på fem centrale veje til forskningens impact på samfundet. Det drejer sig om forskningens betydning for danske virksomheder, den offentlige sektor, uddannelsessystemet, lovgivning og regulering og den kulturelle udvikling i samfundet.
Jane Hvolbæk Nielsen, professor på DTU, peger på den brede samfundsimpact af fri forskning. Specifikt tilfører den frie forskning industrien nye idéer. ”Det er interessant for os”, siger Vice President Tine Stensbøl, Lundbeck. Begge er medlemmer af Det Frie Forskningsråds bestyrelse.
Fem forskere har fået, hvad der svarer til en olympisk guldmedalje i forskning. De modtager hver cirka 1,5 millioner euro til forskning fra Det Europæiske Forskningsråd efter at have dystet mod knap 3.000 topforskere fra hele verden.
EUopSTART er et tilbud til danske forskere, som kan søge et tilskud på mellem 50.000 og 75.000 kroner til at dække udgifterne forbundet med at lave en international forskningsansøgning til Horizon 2020. I år har Styrelsen for Forskning og Innovation modtaget flest ansøgninger fra virksomheder.
Østersøregionen har fået et nyt hjælpemiddel, der skal gøre innovationspolitik i området endnu mere effektfuld. Internationalt samarbejde har resulteret i dugfriske anbefalinger til politiske prioriteter frem mod 2020. Anbefalingerne er samlet i en såkaldt strategi-guide, der udkommer i dag.
Kommuner og asylcentre kan nu få hurtig bistand til at vurdere flygtninges medbragte uddannelser ved at ringe eller skrive til en hotline i Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tilbuddet skal hjælpe flygtninge hurtigere ud på det danske arbejdsmarked.
Debatten på BedreInnovation.dk er åben. Indtil den 9. oktober 2016 kan du læse og kommentere på de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutters (GTS-institutter) i alt 34 forslag, blandt andet om affaldsforebyggelse, droner, rummet og European Spallation Source (ESS).
Danmark har fået en rum-hotline, der tilbyder gratis rådgivning til alle, der gerne vil gøre brug af rumbaseret data eller har en idé til et nyt produkt eller service inden for rumområdet. Gennem den nye rum-hotline kan man få rådgivning hos nogle af verdens bedste teknologieksperter fra ESA
Flere dagtilbud skal deltage i det europæiske uddannelsesarbejde til gavn for børnene, institutionen og det pædagogiske personale. Det er målet med en ny kampagne, som Erasmus+ og Styrelsen for Videregående Uddannelser skyder i gang på Facebook og ufm.dk.
Er du engageret i nordisk og europæisk uddannelsessamarbejde? Vil du være opdateret fagligt om internationalisering i uddannelsesinstitutioner og organisationer? På en ny LinkedIn side kan du fremover få nyt om ansøgningsfrister, arrangementer i ind- og udland, rapporter og cases.
Storbritanniens regering oplyser på sin hjemmeside, at Brexit ikke får betydning for EU-programmet Horizon 2020, før landet er endelig udtrådt af EU. Støtte til projekter med aftaler indgået efter Brexit, garanteres økonomisk af Storbritannien.
Uddannelses- og Forskningsministeriet minder om, at fristen for indstillinger til EliteForsk-priser og EliteForsk-rejsestipendier 2017 er mandag den 5. september 2016 kl. 9.00
Hvordan udnytter man bedst muligt de resultater, man har opnået efter års intensivt arbejde? Hvordan når man rent faktisk markedet med sit forskningsprojekt? Hvordan styrker man den interne eller eksterne kommunikation, og hvordan finder man nye investorer? Ny gratis service vil booste EU-projekter.
Fredag den 26. august 2016 åbnede uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs ESS Data Management and Software Centre (DMSC) ved et arrangement i datacentrets nye lokaler på Nørre Campus, Københavns Universitet.
Fredag den 2. september fejres etårsdagen for Andreas Mogensens rumrejse ved et festligt arrangement - Rummet tur-retur - på Nationalmuseet i København kl.14.30 – 16.00. Alle er velkomne.
Vil du deltage i en borgerdebat om rummet og fremtiden for europæisk rumfart? Så er der nu mulighed for at deltage i ESA's "Citizens' Debate" i Odense den 10. september.
Dansk Dekommissionering modtog den 18. august 2016 delrapporten ’Sikkerhed, økonomi og drift for en dansk mellemlagerløsning for radioaktivt affald’ fra COWI A/S.
Har du en original forskningsidé, så kom til informationsmøde om Det Frie Forskningsråds Opslag E2016 og F2017. Rådet holder informationsmøder seks steder i Danmark i slutningen af august.
Europa-Kommissionen har den 14. juli 2016 offentliggjort rapporten ’European Innovation Scoreboard 2016’. Rapporten sammenligner og vurderer forsknings- og innovationsindsatsen i EU-landene og udvalgte tredjelande.
Europa-Kommissionen har den 25. juli 2016 offentliggjort samtlige opdaterede arbejdsprogrammer for 2016-2017 i EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020. Det er forskelligt fra program til program, hvor omfattende ændringerne er. Ændringerne fremgår af Europa-Kommissionens hjemmeside.
Nyhedsbrevet fra ufm.dk går på sommerferie og udsendes ikke fra 16. juli til 8. august 2016.
Ansvaret for Det Administrative Bibliotek og dermed biblioteksbetjeningen af centraladministrationen flyttes per 1. januar 2017 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til Kulturministeriets område og lægges i den forbindelse sammen med Det Kongelige Bibliotek.
BEMÆRK: Efterårsfristen for ansøgninger falder ultimo september/primo oktober, cirka en måned tidligere end i foregående år. Rådet indkalder med Opslag E2016 og F2017 ansøgninger om bevillinger til banebrydende forskningsaktiviteter inden for alle videnskabelige hovedområder.
Alle videregående uddannelsesinstitutioner skal have fokus på at dele deres viden med lokalområdet for at skabe udvikling og vækst. Et tillæg til institutionernes udviklingskontrakter for 2015-17 øger nu det regionale vidensamarbejde.
Mens verdens største mikroskop (ESS) i Lund først forventes at stå klar i 2025, er man på den danske side af Øresund allerede i gang med forberedelserne. I den nationale strategi for ESS foreslås etablering af nye videnskabelige fyrtårnsmiljøer. Forslaget møder bred opbakning i forskningsmiljøerne.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har modtaget 476 forslag til de vigtigste forskningsområder for Danmark. De mange forslag skal danne grundlag for de politiske investeringer i strategisk forskning, der er med til at skabe viden, vækst og velstand i Danmark.
Når unge skal vælge uddannelse, føler halvdelen sig ikke klædt på til at kunne tage valget. Halvdelen af de unge spørger deres forældre til råds om uddannelse, men mange forældre føler sig heller ikke klædt på til at rådgive deres børn, viser ny undersøgelse.
Ny undersøgelse viser, at unge og forældre prioriterer faglig interesse og interessant arbejde højest, når unge skal vælge uddannelse. Kun hver tredje ung har jobudsigter med i top tre af prioriteter. Uddannelses- og forskningsministeren opfordrer til at følge hjertet og bruge hovedet i studievalget
Byggeriet af en national vindtunnel er i gang, hvilket den 23. juni blev markeret ved et symbolsk spadestik på Danmarks Tekniske Universitet - DTU Risø Campus.
Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom investerer 3,5 millioner kroner i 19 unge forskertalenter. De skal fordybe sig i et selvstændigt forskningsprojekt. Skolarstipendierne udgør et vigtigt fundament for rekrutteringen af lovende kandidater til sundhedsforskningen i fremtiden.
Det 66. Lindau Nobel Laureate Meeting afholdes traditionen tro i slutningen af juni i Bodensee i Tyskland. Det Frie Forskningsråd sender to forskertalenter til konferencen, der i 2016 er dedikeret til fysikken.
Kender du til et projekt eller en person, som arbejder innovativt og engageret med læring af fremmedsprog? Du har nu mulighed for at indstille gode projekter eller ildsjæle til Den Europæiske Sprogpris 2016.
To nye film guider dig til den gode ansøgning i Horizon 2020 og forklarer, hvorfor tværvidenskabeligt samarbejde er vigtigt, samt hvad man som partner får ud af det. Se filmene og del dem gerne med dit netværk.
Hvert år tager flere end tusinde studerende i de videregående uddannelser i praktik i udlandet med tilskud fra Erasmus+. En ny onlinepublikation fortæller om mulighederne for de studerende og giver inspiration til det europæiske uddannelsesarbejde på institutionerne.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har fordelt Udlodningsmidlerne 2016. I alt blev der uddelt 6,9 millioner kroner til projekter, der skal fremme forståelsen for forskningens betydning for samfundet.
Studerende bliver trænet i at bruge deres faglighed, når de i løbet af uddannelsen indgår i et læringsforløb på en arbejdsplads, viser ny kortlægning. Uddannelses- og forskningsministeren vil arbejde for, at læringsforløbet er af høj kvalitet og er tæt koblet til den studerendes uddannelse.
I dag mødes over 100 rådgivere for at diskutere, hvordan virksomheder og universiteter kan gå sammen i EU-projekter, og hvordan de danske rådgivere fra EU-DK Support på bedste vis kan rådgive danske ansøgere. Netværksmødet er for medlemmer af EU-DK Support og holdes i Eigtveds Pakhus i København.
I Danmark er der masser af muligheder og potentiale for at finde på nye løsninger, produkter og teknologier. Men griber vi mulighederne? Er der de rette vilkår? Er der uudnyttet potentiale? Det sætter vi til debat under Folkemødet i Allinge på Bornholm.
I år kan uddannelsesinstitutioner og organisationer i de nordiske og baltiske lande sætte 395 nye projekter om uddannelsessamarbejde på tværs af grænser i gang. Institutionerne har fået tilskud fra Nordplus, som uddeler mere end 10 millioner euro.
Uddannelse og et godt job er vigtigt – både for den enkelte og for samfundet. Der er mange områder, hvor vi i dag uddanner for få og mangler arbejdskraft. Derfor sætter ministeriet frem mod kvote 1-ansøgningen spot på en række uddannelser, der giver god mulighed for efterfølgende job.
Virksomheder skal have bedre adgang til den nyeste viden, og flere danske virksomheder skal deltage i internationale projekter. Det er nogle af målene i de nye udviklingskontrakter, som uddannelses- og forskningsministeren netop har indgået med de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS).
Forskningen som konkurrencefordel for danske virksomheder og megatrends i forskningen er de to temaer, der optager Det Frie Forskningsråd på Folkemødet 2016. Debatterne arrangeres i samarbejde med ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Dansk Erhverv og Innovationsfonden.
Dansk forskning er i en international førerposition. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) sætter i to rapporter og en konference fokus på, hvad der har skabt denne position – og hvad Danmark skal gøre for at bevare den.
En fælles manual giver uddannelsesinstitutionerne et nyt redskab til at behandle ansøgninger fra nordiske og baltiske studerende. Samtidig medvirker manualen til, at danske eksamensbeviser bliver forstået i udlandet.
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs besøger den 7.-10. juni Grønland. Formålet med rejsen er at få et tættere indblik i Grønlands forskning og uddannelse.
Den 8. juni sætter EuroCenter i samarbejde med DI fokus på, hvordan virksomheder kan søge tilskud til deres IKT-forsknings-,udviklings- og innovationsprojekter fra Horizon 2020. Dagen byder blandt andet på excellente læringscases, hvor to virksomheder præsenterer deres vej til succes i Horizon 2020.
Regeringen, S og DF har indgået en aftale om et uddannelsesloft. Som udgangspunkt skal det ikke længere være muligt for alle, der har gennemført en videregående uddannelse, at blive optaget på en yderligere fuldt statsfinansieret videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.
Uddannelses- og Forskningsministeriet ændrer regel, så alle studerende med handicap eller kronisk sygdom får mulighed for at gennemføre deres praktik med færre timer om ugen.
Evaluering viser, at professionshøjskolerne i vid udstrækning har ændret læreruddannelsen, så den klæder lærerne bedre på til at tackle de daglige udfordringer, konflikter og muligheder, som en skoledag byder på.
En dansk delegation har besøgt det hollandske langtids-mellemlager for radioaktivt affald for at indhente viden og erfaringer, som kan bruges i undersøgelsen af en mellemlager-løsning i Danmark.
Ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser har fået revideret deres bekendtgørelser, så de imødekommer udviklingen på blandt andet hospitalerne og i det nære sundhedsvæsen
Når mennesker bevæger sig mellem sektorer, medbringer de viden, der skaber værdi - men gør danske forskere overhovedet dette? Danmarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd (DFiR) ser nærmere på området og konstaterer, at omfanget er begrænset.
Store samfundsmæssige udfordringer inden for blandt andet klima, miljø og fødevareproduktion skal løses i fællesskab på tværs af landegrænser. Det er et af punkterne i en ny dansk køreplan, der skal være med til at styrke det europæiske indre marked for viden og dermed også dansk forskning.
Det Frie Forskningsråds årsrapport 2015 findes nu på engelsk og kan downloades eller bestilles gratis.
I år tilbyder seks forskellige højskoler og videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark sommersprogkurser for udenlandske studerende, og der er rift om pladserne. Institutionerne har modtaget 39 procent flere ansøgninger end i 2015.
Antallet af ansøgninger om tilskud til europæiske projekter inden for ungdomsområdet er steget med 47 procent i forhold til samme ansøgningsrunde i 2015. Ungdomsskoler har stort udbytte af tilskud til projekter hjemme og til udvekslinger i Europa.
Handlinger tilknyttet webside