Gå til indhold

Søg i pressemeddelelser og nyheder

Søg i alle pressemeddelelser og nyheder.
Nyt bestyrelsesmedlem til Danmarks Innovationsfond

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har udpeget Henrik Østergaard Breitenbauch, dekan ved Forsvarsakademiet, som nyt bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden.

Hent information og data om Erasmus+

Tidligere i år nåede EU-programmet Erasmus+ en milepæl med mere end 15 millioner deltagere i læringsmobilitet siden 1987. Med offentlig adgang til statistik og visuelle fremstillinger af data kan alle interesserede få adgang til faktuel viden om Erasmus+.

Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps giver internationalt udsyn

Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps styrker internationale kompetencer og personlige færdigheder, men fremmer også det internationale miljø på involverede uddannelsesinstitutioner og i organisationer. Det viser to nye nationale rapporter om EU-programmerne og deres effekter.

Iværksættere, innovation og idéer indtager nyt nummer af magasinet EUindblik

Genbrug din insulinpen, udnyt udsving i døgnets elforsyning og lad en flok får gøre dig klogere på kunstige blodårer. Nye idéer og innovation står centralt i Horizon Europe. Læs om forskere, hospitaler, virksomheder og startups i Danmark, der arbejder internationalt med innovation.

Rekordhøjt beløb til at styrke dansk deltagelse i Horizon Europe

Der var rekord mange ansøgninger til puljen EUopSTART ved årets anden ansøgningsfrist. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen uddeler derfor et ekstraordinært højt beløb på ca. 11 mio. kr. til 134 ansøgere fra både offentlige og private organisationer til at forfølge deres ambitioner i Horizon Europe.

Kandidatudvalget offentliggør sin delafrapportering

Som det følger af Kandidatudvalgets kommissorium, har udvalget haft til opgave at udarbejde en delafrapportering, der indeholder foreløbige overvejelser og anbefalinger fra udvalgets arbejde. Delafrapporteringen er nu offentliggjort.

Syvende møde i Kandidatudvalget

Syvende møde i Kandidatudvalget blev afholdt d. 14. maj 2024. Udvalget drøftede blandt andet et første udkast til udvalgets delafrapportering, en ny, midlertidig godkendelsesproces af nye kandidatuddannelser, samt hvordan kommende studerende får mest mulig information om det nye uddannelseslandskab.

45 millioner kroner skal bidrage til et Danmark med stærke digitale kompetencer

De videregående uddannelsesinstitutioner kan nu søge Uddannelses- og Forskningsministeriets to puljer fra regeringens digitaliseringsstrategi. I alt 45 millioner kroner er i spil, og de skal gå til et digitalt løft på de videregående uddannelser og til at efteruddanne og fastholde it-specialister.

Udvid dit internationale netværk og din karriere via COST

Ønsker du som forsker eller innovatør at udvide dit internationale netværk? Så kan du nu søge om optagelse i et af de 60 nye internationale netværk. Netværkene bliver finansieret af organisationen COST, og de skal bane vejen for ny viden om f.eks. klimaforandringer og kunstig intelligens.

Nordplus støtter 347 nye uddannelsesprojekter

94 millioner kroner styrker uddannelsessamarbejdet i Norden og Baltikum. Det sker i kraft af uddannelsesprogrammet Nordplus, der henvender sig til alle uddannelsessektorer og organisationer og institutioner, der er involveret i læring og uddannelse.

Fokus på øget forskningssamarbejde mellem Japan og Danmark

En delegation fra Japans ministerium for uddannelse, kultur, sport, forskning og teknologi samt tilhørende styrelser og forskningsfinansierende organisationer besøger i disse dage Danmark. Besøget skal især bidrage til at styrke samarbejdet inden for kvanteforskning, materiale- og sundhedsvidenskab.

Nyt strategisk datapartnerskab om forskning og innovation

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik har etableret et nyt strategisk partnerskab om at indsamle data på forsknings- og innovationsområdet. Principaftalen for partnerskabet blev i dag underskrevet af rigsstatistiker Birgitte Anker og departementschef Hanne Meldgaard.

Deltag i debatten om fremtidens teknologier i danske virksomheder

Offentligheden får i den kommende måned mulighed for at påvirke, hvad GTS-institutterne i de kommende år skal forske i, og hvordan GTS-institutterne skal bruge statslige midler til at udvikle og sprede ny teknologi til danske virksomheder. Alle interessenter er velkomne til at deltage i debatten.

Danmark styrker samarbejdet med Storbritannien om kvanteteknologi

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund mødes i dag med den britiske forskningsminister Andrew Griffith i Paris for at underskrive en bilateral kvanteerklæring med fokus på samarbejde mellem Danmark og Storbritannien om kvanteteknologi.

Sjette møde i Kandidatudvalget

Sjette møde i Kandidatudvalget blev afholdt d. 2. april 2024. Udvalget drøftede blandt andet rammerne for de nye uddannelsestyper og det forventede indhold i udvalgets delafrapportering.

Udmøntning af sektordimensionering på universiteterne

Med universitetsreformen fra juni 2023 blev det besluttet, at de akademiske bacheloruddannelser skal dimensioneres for at skabe en bedre balance i optaget til de videregående uddannelser. Nu er udmøntningen på plads for perioden 2025-2029.

Syv døgn i forskningens tegn

Fredag skyder Uddannelses- og Forskningsministeriet videnskabsfestivalen Forskningens Døgn i gang over hele Danmark. Kom og mød landets klogeste hoveder, når de viser den nyeste og mest spændende forskning frem. Der er op mod 700 gratis arrangementer og foredrag at vælge imellem for alle aldre.

DNA-forsker støvsuger prisuddeling

Årets forskningskommunikationspris går til en forsker, der med stor kreativitet og skarp sans formidler sin forskning. Lektor Kristine Bohmann vinder prisen for formidling af sin forskning om DNA-støvsuger, som suger dyrs DNA ud af luften.

Danske organisationer får 200 millioner kroner til nye europæiske ph.d.-programmer

Bioelektroniske værktøjer til kræftscreening, interaktion mellem lys og stof og autonom drift af vindkraftværker er et udpluk af de ph.d.-programmer, som danske organisationer får 200 millioner kroner fra EU til at oprette. De nye ph.d.-programmer krydser ikke kun faggrænser, men også landegrænser.

Forskningens Døgn 2024 åbner: Musikken møder kunstig intelligens

Hvad sker der i musikkens møde med kunstig intelligens? Det kan du blive klogere på ved et stort offentligt arrangement, der er startskuddet på videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Prøv f.eks. selv at samarbejde med AI ved at levere ord til et musikalsk værk.

Strategisk retning for EU’s forsknings- og innovationsprogram med et grønt twist

EU har netop offentliggjort en ambitiøs strategisk plan for Horizon Europe for at styrke forskning og innovation de kommende år med fokus på bl.a. grøn omstilling og digitalisering. Den strategiske plan sætter retningen for Horizon Europe og løfter sløret for EU’s prioriteter i årene 2025-27.

Glæd dig til Forskningens Døgn - et fantastisk festivalprogram er nu klart

Debat om jordøkologi i Aarhus, krokodille-dissekering på Amager og science slam i Aalborg. Det er nogle af de oplevelser, du kan få i uge 17, hvor biblioteker, museer, hospitaler, foreninger og uddannelses- og forskningsinstitutioner er klar med en lang række events som en del af Forskningens Døgn.

Femte møde i Kandidatudvalget

Femte møde i Kandidatudvalget blev afholdt d. 28. februar 2024. Udvalget drøftede tværgående hensyn for fremtidens kandidatlandskab, håndteringen af de gymnasierettede uddannelser og en offentliggørelsesplan for Kandidatudvalget.

54.279 har søgt optagelse på en uddannelse i kvote 2

Antallet af ansøgere til en videregående uddannelse i kvote 2 er steget med 4 procent i forhold til sidste år. Søgningen til de store professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver er igen i år faldende eller stagnerende, og det vækker bekymring hos minister.

Stigning i frafald på professionsuddannelserne bekymrer minister

Mere end hver fjerde springer nu fra under uddannelsen til sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Udviklingen bekymrer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, som varsler omfattende uddannelsesreform senere i foråret.

Andreas er vendt hjem til Jorden

Tirsdag den 12. marts 2024 vendte Andreas og hans astronaut-kollegaer hjem til jordens overflade efter næsten 200 dage i rummet. Andreas nåede at gennemføre en lang række danske og internationale videnskabelige eksperimenter, være pilot på Dragon-fartøjet og kommandør på rumstationen.

Så lød startskuddet til nye GTS-resultatkontrakter for 2025-2028

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indkalder forslag fra godkendte teknologiske serviceinstitutter til indsatsområder i 2025-2028. De 1,4 mia. kroner, der forventes udmøntet, skal finansiere forskning og udvikling i nye teknologiområder til gavn for virksomheders innovation og konkurrenceevne.

Fem forrygende forskere vinder EliteForsk-priser i dag

H. M. Dronning Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund overrækker i dag de fem prestigefyldte EliteForsk-priser til fem yngre forskere, der har markeret sig særligt med deres forskning.

Opdatering fra Kandidatudvalgets arbejde

Kandidatudvalget har nu mødtes fire gange ud af en planlagt møderække på ti møder i alt. Udvalgets drøftelser har i den indledende fase særligt fokuseret på de nye uddannelsestyper.

Udvid din horisont: Få en forsker på besøg

Nu kan du igen bestille et foredrag med et af Danmarks klogeste hoveder. Under festivalen Forskningens Døgn i april rykker næsten 300 forskere igen ud i hele landet og deler ud af deres viden. Foredraget kan være hjemme i din stue, på dit job eller måske et helt tredje sted. Og det er gratis.

DFiRbrief 44: Har vi et velfungerende system for velfærdsinnovation?

Forskning og innovation spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af og løsninger på velfærdsudfordringer. Men samspillet mellem forskning og den kommunale praksis og hverdag kan med fordel styrkes. Derfor lancerer DFiR et nyt projekt med fokus på forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne.

Ny formand for Lektoratsudvalget

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har den 10. januar udnævnt lektor Tine Roesen, Københavns Universitet, til ny formand for Lektoratsudvalget.

Danmark styrker i 2024 igen sit bidrag til Den europæiske rumorganisation ESA

Danmark øger i 2024 atter sit bidrag til ESA. Bidraget rettes mod jordobservation, rumteknologier samt støtte til videnskabelig instrumenter. Samtidig vender Danmark tilbage til udviklingen af europæiske løfteraketter og der reserveres midler til et dansk ’Accelerator-initiativ’ for grøn omstilling.

Søren Serritzlew bliver ny bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har udpeget ny bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond. Det bliver den internationalt anerkendte professor i statskundskab, Søren Serritzlew, som skal stå i spidsen for fondens arbejde med at styrke kvaliteten af dansk forskning.

Brugbare resultater fra projekter om fastholdelse af internationale studerende

Internationale studerende på danske videregående uddannelsesinstitutioner er en gevinst for samfundet, hvis de bliver og arbejder i Danmark efter studiet. Af den grund uddelte Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2019 knap 5 millioner kroner til fem fastholdelsesprojekter, som nu er afsluttet.

Udvalg skal opdatere kodeks for integritet i forskning

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund nedsætter et udvalg, der skal opdatere den nuværende danske kodeks for integritet i forskning. Kodeksen, der bidrager til en fælles forståelse og kultur omkring integritet i forskning i Danmark, skal bl.a. gøres mere tidssvarende.

Nyt blogindlæg fra ICDK München: New science and innovation attaché in Munich

I et nyt blogindlæg fortæller Marlis Erichsen om sine første uger på posten som forsknings- og innovationsattaché hos Innovation Centre Denmark i München. Hun sætter fokus på motivationen for at søge jobbet, de forandringer, som udstationeringen medfører, og målsætningerne for de næste tre år.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen godkender ny uddannelse som færgenavigatør

Fra foråret 2024 er det muligt at blive optaget på en ny uddannelse som færgenavigatør. Det sker efter, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har godkendt, at Marstal Navigationsskole kan udbyde den nye uddannelse. Uddannelsen er målrettet den danske færgedrift i de indre danske farvande.

Tiårsjubilæum for rådgivernetværket EU-DK Support

Knap 70 mennesker var samlet i DGI Byen for at fejre tiårsjubilæum for netværket EU-DK Support, der samler offentlige EU-rådgivere fra hele landet. Det gennemgående tema på dagen var rollen som EU-rådgiver i dag og i fremtiden, hvor kunstig intelligens får betydning for fremtidens EU-rådgiver.

Internationalt projekt giver viden og inspiration til et bedre studieliv

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har netop afsluttet internationalt projekt om studerendes trivsel og velvære. Der har bl.a. været fokus på, hvordan man sikrer gode overgange til studielivet, hvordan man kan få studerende til at opleve, at de hører til, og hvordan god trivsel giver bedre læring.

Nu kan du søge om en EUopSTART-bevilling til din Horizon Europe-ansøgning

At skrive en ansøgning til Horizon Europe kan være en lang proces, men heldigvis er EUopSTART-puljen igen åben. Med en EUopSTART-bevilling kan du få dækket en del af dine omkostninger forbundet med at udarbejde en Horizon Europe-ansøgning. Årets første frist til EUopSTART i 2024 er den 23. januar.

De danske GTS-institutter leverer et vigtigt bidrag til den grønne omstilling

Ny evaluering viser, at de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) bidrager til erhvervslivets teknologiske udvikling – især grønne teknologier. 44 pct. af GTS’ernes kunder vurderer, at GTS-løsninger bidrager til introduktion af nye produkter. 41 pct. af disse er inden for grøn omstilling.

Danmark i top 10 over bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd

Med 14 bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til forskere i Danmark rykker vi op i top 10 over de lande, der modtager flest ERC-bevillinger. Forskerne modtager hver ca. 15 millioner kroner til at forfølge egne idéer, sætte deres eget forskerhold og løfte deres videnskabelige karriere.

Minister: Internationalt samarbejde er vigtigere end nogensinde

I dag åbner uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund årets konference om Erasmus+. Budskabet er klart: I en tid præget af krig og konflikt har internationalt uddannelsessamarbejde aldrig været vigtigere – både for samfundet og for den enkelte studerende.

Nyt nummer af EUindblik dykker ned i unikt univers af fri forskning og innovation

Forsker gør os klogere på 1700-tallets kvindelige tænkere, virksomhed udvikler app til mennesker med epilepsi og startup forvandler mikromåling af celler til nye muligheder. Magasinet EUindblik sætter denne gang fokus på fri forskning og innovation og møder forskerne og virksomhederne bag.

Nyskabende og velbesøgt rumkonference 2023

Den nationale Rumkonference 2023 blev afholdt 9.-10. november på Syddansk Universitet (SDU), som var en perfekt ramme om de 300+ deltagere, 50 talere og paneldeltagere og et imponerende udstillingsområde. Deltagerne havde mange livlige debatter, og ideer til nye projekter og samarbejde så dagens lys

Rumkonferencen 2023: Rumforskning er vigtigere end nogensinde

I dag samles flere hundrede rumentusiaster, når folk fra industrien, universiteter og rumeksperter mødes på Syddansk Universitet for at drøfte strategisk forskning og innovation i rummet. Christina Egelund deltager med budskabet om, at Danmark skal have en mere ambitiøs tilgang til rummet.

Danmark bidrager til at finde løsninger på globale udfordringer

Nye nøgletal for EU’s rammeprogram for forskning og Innovation, Horizon Europe, viser, at forskere og virksomheder i Danmark deltager aktivt i europæisk forsknings- og innovationssamarbejder om at løse globale udfordringer.

Minister: Markant faldende ledighed for nyuddannede er en fantastisk nyhed

Nye tal viser, at ledigheden for nyuddannede er på det laveste niveau siden før finanskrisen. Ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er faldet i dimittendledighed en fantastisk nyhed, men samtidig et varsel om, at der er behov for politisk nytænkning.

Uddannelses- og forskningsministeren reagerer på kritik fra Finansudvalget

Uddannelses- og Forskningsministeriet og uddannelses- og forskningsministeren har i dag modtaget kritik fra Folketingets Finansudvalg for ikke at overholde reglerne om forelæggelse for Finansudvalget. Ministeren ser med stor alvor på forløbet og finder kritikken berettiget.

Ny formand for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

Uddannelses- og forskningsministeren har pr. 1. november 2023 udpeget landsdommer ved Østre Landsret, Mikael Friis Rasmussen, som ny formand for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

DFiRbrief 41: Kunstig intelligens i forskning og innovation

Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere den måde vi bedriver forskning og innovation på og til at ændre rammerne for FoU radikalt. I 2023/24 inviterer DFiR til en debatrække om potentialer og risici ved kunstig intelligens for det danske forsknings- og innovationsøkosystem.

Synergi mellem forskere skal bane vej for fremtidens gennembrud

Tre danske forskere fra universitets- og museumsverdenen modtager de største bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd til at deltage i internationale og interdisciplinære projekter. Når forskere krydser landegrænser og klassiske videnskabelige discipliner opstår synergi og kimen til gennembrud.

Styrket forskningssamarbejde mellem Danmark og Japan

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens direktør Mikkel Leihardt er i disse dage i Japan i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens besøg i landet. Formålet er at styrke det bilaterale dansk-japanske samarbejde.

Fra dimission til job: Dimittender kommer hurtigere i arbejde

Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at dimittender fra de videregående uddannelser kommer hurtigere i arbejde end tidligere. I en tid, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft er højt på regeringens dagsorden, ser ministeren positivt på udviklingen.

Ny kortlægning: 15 milliarder kroner til grøn forskning fra 2020-2022

En ny kortlægning viser, at der i perioden 2020-2022 blev fordelt knap 15 mia. kroner til nye grønne forsknings- og innovationsprojekter. Midlerne kommer fra offentlige og private fonde samt EU. En stor del af midlerne går til projekter inden for grøn omstilling af landbrugs- og fødevareproduktion.

Dansk minister indvier nyt videnscenter på CERN

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund besøger CERN som den første danske minister i mange år. Her skal hun indvie et nyt, spændende videnskabs- og formidlingscenter, ”Science Gateway”, som skal give offentligheden indsigt i forskningens fascinerede verden.

Nye mål for Danmarks medlemskab af internationale forskningsfaciliteter

Dansk forskning skal have mest muligt udbytte af, at Danmark hvert år bidrager med godt 600 millioner kroner for at være medlem af ni internationale forskningsfaciliteter. Derfor opstilles nu en række strategiske mål og sigtelinjer for udbyttet og brugen af hver facilitet.

Ny web-guide til EU’s specialiserede partnerskaber og deres støttemuligheder

Forskning i vandkvalitet. Grøn omstilling af fødevareproduktion. Udvikling af nye supercomputere. Det er et lille udpluk af de mange støttemuligheder i EU’s specialiserede partnerskaber i Horizon Europe. Ny side på ufm.dk guider dig rundt i de forskellige partnerskaber og deres støttemuligheder.

Storbritannien og EU-Kommissionen er nået til enighed om Storbritanniens associering til EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, og rumprogrammet Copernicus

Der har længe været arbejdet på at færdiggøre den aftale, der giver UK status som associeret til Horizon Europe. Associeringen betyder, at forskere og virksomheder fra UK som udgangspunkt vil kunne ansøge og deltage på lige fod med partnere fra andre associerede lande og EU-medlemslande.

Fem danske forskere får en af EU’s fineste forskningsbevillinger

Hvad gør, at bykulturer opstår, blomstrer og siden forsvinder? Hvordan er forholdet mellem sprog og mytologi hos aztekere, og på hvilken måde præger civilsamfundets elite vores fælles værdier og normer? Det skal danske forskere nu undersøge via en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd.

Regeringen fortsætter kvalitetsløft af pædagoguddannelsen

Regeringen vil afsætte 47,4 mio. kr. til at understøtte kvaliteten af pædagoguddannelsen i det kommende år. Det sker forud for det ambitiøse trecifrede millionløft af de professionsrettede uddannelser på velfærdsområdet, som et bredt flertal har aftalt at prioritere fra 2025.

Kommissorium for kandidatudvalg er på plads

Partierne bag reformen af universitetsuddannelserne i Danmark er blevet enige om et kommissorium for det kandidatudvalg, som skal udforme fremtidens kandidatlandskab. Både universiteterne og repræsentanter for de studerende sidder med ved bordet, når udvalget tager fat på arbejdet i efteråret 2023.

Følgegruppe til magtudredningen er nedsat

I alt 30 repræsentanter fra bl.a. Folketingets partier, erhvervslivet, medieverdenen og civilsamfundet skal understøtte samspillet mellem forskningsprojektet og det omgivende samfund.

Et mini EU-projekt kan give appetit på større EU-projekter

Et lille EU-projekt med en afgrænset problemstilling og en kort tidshorisont kan ofte være appetitvækker for virksomheder og organisationer, der vil afprøve Horizon Europe. De finansieres via den såkaldte cascade funding i Horizon Europe, og pt. er der 45 aktuelle opslag efter mini EU-projekter.

Godt nyt for ansøgere til Det Europæiske Forskningsråd

Det Europæiske Forskningsråd har netop vedtaget og offentliggjort deres arbejdsprogram for 2023-24. Arbejdsprogrammet byder på nye tiltag blandt andet for bevillingerne Advanced Grants og Proof of Concept Grants, nye evalueringspaneler og tilpasninger i evalueringsprocessen samt frister for 2024.

Europæisk guld til Danmark i innovation

Danmark er netop kåret som vinder af årets udgave af European Innovation Scoreboard, hvor blandt andet EU-landene dyster på deres forsknings- og innovationsperformance. Danmark overgår sidste års vinder Sverige og er nu det stærkeste EU-medlemsland ift. forsknings- og innovationsperformance.

Bredt reformforlig sikrer milliardinvestering i uddannelse

Regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om reform af universitetsuddannelserne. Aftalen sikrer en milliardinvestering i uddannelse, giver studerende flere veje, nye videreuddannelsesmuligheder og åbner for flere internationale studerende.

Grønland og Danmark er enige om kommissorium

I juni 2022 blev Naalakkersuisut og regeringen enige om, at det historiske forhold mellem de to lande skal afdækkes. Kommissoriet for en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark siden 1945 er nu godkendt af begge lande og offentliggjort.

Ordningen EUopSTART udvider i år med Den Europæiske Forsvarsfond

I august 2023 udvider Uddannelses- og Forskningsstyrelsen EUopSTART med en ekstra pulje til at understøtte ansøgninger til Den Europæiske Forsvarsfond. Puljen skal styrke dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning og innovation i forsvarsteknologi.

To nye bestyrelsesmedlemmer udpeges til Danmarks Innovationsfond

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har udpeget to nye medlemmer til Innovationsfondens bestyrelse: professor Sine Reker Hadrup, Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, og professor Philipp Schröder, Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Ny rapport fra ICDK München: Et sydtysk kvanteøkosystem i rivende udvikling

Det sydtyske økosystem for kvanteteknologi blomstrer. Samarbejder indgås på kryds og tværs af offentlige og private aktører med ambitiøse målsætninger og store investeringer i ryggen. Med ICDK Münchens nyeste rapport får du indsigt i økosystemets opbygning samt konkrete use cases på samarbejder.

Erfaren forskningsleder skal stå i spidsen for den nye magtudredning

Professor i statskundskab Michael Bang Petersen bliver forskningsleder for den nye magtudredning. Samtlige partier i Folketinget blev sidste år enige om, at der skal laves en ny magtudredning. Forskningsprojektet skal bl.a. undersøge teknologiens og mediernes udvikling og betydning for folkestyret

Danmark styrker sit bidrag til Den europæiske rumorganisation ESA

Danmark øger sit bidrag til ESA. Det øgede bidrag vil primært tilgå programmer inden for jordobservation, rumteknologi, applikationer baseret på rumdata samt støtte til videnskabelige rummissioner. Samtidig forlænges finansieringen af ESA’s inkubationsmiljø ESA BIC Denmark frem til udgangen af 2026.

DFiRbrief 38: Hvad udad vindes, må ikke indad tabes

Universiteternes relationer til omverden er styrket, men den demokratiske kultur og forskningsfrihed er udfordret. En del af løsningen er, at universiteterne får reel autonomi og økonomisk robusthed, mens ledelsens fokus på forskernes inddragelse, medbestemmelse, tryghed og forskningsfrihed styrkes.

Nordplus støtter 340 nye uddannelsesprojekter

95 millioner kroner styrker uddannelsessamarbejdet i Norden og Baltikum. Det sker i kraft af uddannelsesprogrammet Nordplus, der henvender sig til alle uddannelsessektorer og organisationer og institutioner, der er involveret i læring og uddannelse.

Vil du deltage i et af de 70 nye COST-forskernetværk?

70 nye internationale forskernetværk bliver nu finansieret af organisationen COST, The European Cooperation in Science and Technology. Netværkene skal bane vejen for ny viden inden for udvalgte fagområder. Danske forskere og virksomheder kan søge om at deltage i et af de nye forskernetværk.

Første møde i Forum for læreruddannelsen

Som opfølgning på den politiske aftale om reform af læreruddannelsen fra september 2022 har uddannelses- og forskningsministeren nedsat et forum for læreruddannelsens primære interessenter, som skal følge og understøtte udviklingen af læreruddannelsen. Forummet har netop afholdt sit første møde.

Uddannelses- og Forskningsmødet 2024 afholdes den 11.-12. april

Den 11.-12. april 2024 samler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ledelser og beslutningstagere fra det videregående uddannelsesområde samt fra forsknings- og innovationssektoren. Mødet afholdes på Hotel Koldingfjord.

Nye Reformveje 2

Reformkommissionen har offentliggjort sin anden rapport med anbefalinger. Rapporten omhandler børn og unges vej gennem hele uddannelsessystemet og kan læses i sin helhed på reformkommissionens hjemmeside.

Dansk deltagelse i Erasmus+ Teacher Academies

Fire danske institutioner skal bidrage til at styrke målsætninger og praksis for læreruddannelser og professionsudvikling i Europa gennem deltagelse i internationale partnerskaber.

Presseinvitation: Forskningens Døgn skydes i gang hos IDA

Den landsdækkende videnskabsfestival ”Forskningens Døgn” vender tilbage igen i år med 700 events, foredrag og rundvisninger. Over syv dage forventes 70.000 besøgende at dykke ned i forskernes verden.

Ny uddannelse skal bidrage til flere pædagoger

En ny uddannelse i Aalborg skal gøre det muligt for blandt andet akademikere at omskole sig til pædagog på 2,5 år. Det er en såkaldt sporskifteuddannelse, hvor de studerende kan gå fra en akademisk uddannelse til at blive pædagog samtidig med, at de får arbejde i en daginstitution eller skole.

Danske virksomheder anvender ærter, træer og ålegræs til grøn omstilling

Grise guffer tang, planter erstatter gift og skibe sejler på el. Det er nogle af de grønne projekter, som danske virksomheder indgår i under EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon. Nu kan du læse ti spændende fortællinger i ny udgivelse om virksomheder i grønt og internationalt samarbejde.

Glæd dig til Forskningens Døgn - et fantastisk festivalprogram står klart

Yelly-yoga i Kerteminde, robotbygning i Lyngby og adelig taffelmiddag på Djursland. I uge 17 står biblioteker, museer, hospitaler, foreninger og mange andre klar med en lang række events som en del af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn, hvor forskningen kommer ud til dig.

Ny kortlægning om forskning i erhvervsuddannelser

En ny kortlægning af forskning i erhvervsuddannelser viser begrænset forskning og udvikling i erhvervsuddannelserne, et fragmenteret forskningsmiljø og udfordringer med at tiltrække nye forskere. Kortlægningen belyser desuden en stigende afhængighed af eksterne midler.

Danske Space Explorers går sammen i partnerskab

30 danske universiteter, virksomheder, teknologiske institutter, medier, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og andre rumaktører er blevet enige om at arbejde sammen om at skabe de bedste rammer for udviklingen af et styrket Space Exploration miljø i Danmark i perioden 2023-2025.

Nu kan du søge EUopSTART-tilskud til Horizon Europe-ansøgninger

Der er godt nyt til dig, som vil søge midler fra Horizon Europe. Nu er EUopSTART-puljen igen åben. Med en EUopSTART-bevilling kan du få dækket en del af dine omkostninger forbundet med at udarbejde en ansøgning til Horizon Europe. Årets første frist til EUopSTART er den 25. april 2023.

DFiRbrief 36: Hvordan vil krudt og kugler ændre dansk forskning og innovation?

Nye geopolitiske balancer vil medføre nye muligheder for forskning og innovation inden for forsvars-, rum-, og sikkerhedsteknologi. Men en forventet opprioritering af området vil også foranledige en række principielle og nødvendige drøftelser, som DFiR tager hul på i dette brief og en ny debatrække.

Fornem placering til dansk universitetsforskning i Horizon Europe

Tre danske universiteter er med i Top 10 over de hidtil mest aktive deltagere i Horizon Europe. Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet er nummer 3, 4 og 6 på listen over de ti universiteter i Europa, der opnår flest midler til forskning fra Horizon Europe.

Save the date - The National Space Conference 2023

The Ministry of Higher Education and Science, the Center for Defence, Space & Security (CenSec) and the University of Southern Denmark have joined forces to manage and develop the annual National Space Conference in 2023 which will take place on 9-10 November.

Prisuddeling: Fem yngre forskere vinder prestigefuld pris

Fem topforskere i international særklasse bliver hyldet med den eftertragtede EliteForsk-pris. H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund overrækker de fem priser i Skuespilhusets foyer i København.

Nu rykker flere hundrede forskere ud til dig

Bestil et foredrag, uanset hvem du er, hvor du er, eller hvad din interesse er. Under Forskningens Døgn i april rykker 259 forskere ud for at holde gratis foredrag for nysgerrige og videbegærlige borgere i hele landet.

Bekendtgørelse for ny læreruddannelse sendt i høring

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har omsat den politiske aftale om en reform af læreruddannelsen til et udkast til ny bekendtgørelse for uddannelsen. Høringen af bekendtgørelsen varer i fire uger.

Ny sæson af podcastserien 'EU-kampen om de kloge milliarder'

To begivenhedsrige år med Horizon Europe er nu gået. Det sætter vi spot på i ny sæson af podcastserien 'EU-kampen om de kloge milliarder'. Hør om Horizon Europe fra en medarbejder i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, et medlem af styrelsens referencegrupper og en virksomhed. Rigtig god lyttelyst!

Det Tværministerielle Rumudvalgs årsrapport gør status på året der gik 2022

Det har været et begivenhedsrigt år på rumområdet, hvor arbejdet med den nationale rumstrategi og den nye geopolitiske virkelighed, som fulgte med den russiske invasion af Ukraine, har påvirket sektoren. Det tværministerielle Rumudvalgs årsrapport 2022 dækker de vigtigste begivenheder.

Magasinet EUindblik - to år med Horizon Europe

Fremtidens skibe sejler på halm, forskere på sporet af genetisk nøgle til senfølger af corona og kommuner i kamp for klimaneutralitet. I det nye nummer af EUindblik kan du læse mere om dette og møde visionære mennesker, der to år inde i Horizon Europe deler deres viden, erfaringer og perspektiver.

Tilskud under den midlertidige bevillingslov for 2023

Folketinget har den 22. december 2022 vedtaget en midlertidig bevillingslov for 2023. Loven træder i kraft 1. januar 2023 og vil gælde, indtil en finanslov for 2023 træder i kraft.

De danske videns- og erhvervsklynger sætter turbo på EU-samarbejdet

Danske virksomheder ligger under gennemsnittet, når det kommer til deltagelse i EU’s rammeprogram for forskning og innovation. Det skal viden- og erhvervsklyngerne nu være med til at lave om på. Med en stor tillægsbevilling opruster de danske klynger i 2023 på EU-fronten.

Ny rapport fra ICDK München: Test- og demonstrationsfaciliteter i Sydtyskland

I Sydtyskland indgår universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder med stor succes i nye samarbejdsformer, som indebærer, at virksomheder rykker helt ind på et forskningscampus. ICDK Münchens nye rapport giver inspiration til, hvordan de sydtyske erfaringer kan bringes i spil i Danmark.

Presseinvitation: Ministeroverdragelse kl. 15

Klokken 15:00 vil afgående uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen overdrage ministerposten til tiltrædende uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Christina Egelund bliver ny uddannelses- og forskningsminister

Tidligere særlig politisk udvikler i Dansk Industri og medlem af Moderaterne Christina Egelund bliver ny uddannelses- og forskningsminister. Der vil finde overdragelsesreception sted i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Nyt blogindlæg fra ICDK München: En strategi for fremtidens fabriksgulv?

Den tyske regering barsler med en ”fremtidsstrategi”, som skal øge Tysklands samlede innovationskraft. For at nå i mål med strategien, skal innovationsprocesserne speedes op via hurtigere viden- og teknologioverførsel, og her er Sydtyskland en frontløber. Læs mere i ICDK Münchens seneste blogindlæg.

Rumområdet lancerer ny hjemmeside

Rumområdet har fået en ny hjemmeside, der skal gøre det lettere for dig som dansk rumaktør at finde netop den information og viden, du leder efter.

Danmarks bidrag til ESA’s rumprogrammer i 2023-2025

Den europæiske rumorganisation, ESA, har netop afsluttet ministerkonferencen CM22. Medlemslandene gav samlede tilsagn til et budget på i alt 126 milliarder kroner til nye aktiviteter de næste tre til fem år.

DFiR brief 34: Er universitetsloven fremtidssikret?

DFiR's årskonference 2022 satte fokus på universitetsloven. Særligt var ledelse, finansiering og universiteternes samfundsrolle på dagsordenen. Deltagerne på årskonferencen betragtede fraværet af en langsigtet og stabil politisk ramme som den væsentligste udfordring for universiteterne.

Nyt blogindlæg fra ICDK Tel Aviv: Hvad betyder hospitalsdrevet innovation egentlig?

De seneste år har der været øget fokus i Danmark og Norden på hospitalernes væsentlige rolle som drivkraft for sundhedsinnovation. I dette blogindlæg fortæller innovationscenteret i Tel Aviv om samarbejdet og videnudvekslingen, som centeret har faciliteret mellem den danske sundhedssektor og Israel.

Webinarrække om de nye arbejdsprogrammer for 2023-24 i Horizon Europe

De nye Horizon Europe-arbejdsprogrammer for 2023-24 offentliggøres i slutningen af 2022. Det betyder nye muligheder for finansiering af forsknings- og innovationsprojekter. Vil du gerne vide mere om detaljerne i de nye arbejdsprogrammer, så følg vores webinarrække med start ultimo november.

DFiRbrief 33: DFiR’s årskonference 2022 Universiteter for fremtiden

I anledning af tyveåret for universitetsloven sætter DFiR med projektet Universiteter for fremtiden fokus på universiteternes fremtidige samfundsrolle og fremtidssikringen af sektoren. DFiR inviterer derfor til debat om, hvordan vi sikrer universiteter og forskere gode rammevilkår - for fremtiden.

Justering af vilkår for årets sidste EUopSTART deadline den 15. november

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har justeret kravene til ansøgere til EUopSTART for årets sidste deadline den 15. november 2022. Der er ikke længere krav om, at arbejdsprogrammerne for 2023-24 skal være præpubliceret, før ansøgere til Horizon Europe kan søge bevillinger fra EUopSTART-ordningen.

Nyt blogindlæg fra ICDK Bangalore: Ny forsknings- og innovationsattaché i Bangalore

I nyt blogindlæg fortæller Søren Tranberg Hansen om sine første uger på posten som forsknings- og innovationsattaché hos Innovation Centre Denmark Bangalore. Han sætter fokus på motivationen for at søge jobbet, de forandringer, som udstationeringen medfører, og målsætningerne for de næste tre år.

Kortlægning viser stigning i bevillinger til grøn forskning i 2021

En ny kortlægning af fordelingen af grønne forskningsmidler viser, at der i alt er sat nye projekter i gang for 4,6 milliarder kroner i 2021 fra offentlige fonde, private fonde og EU. Samtidig giver en ny casesamling eksempler på projekter, der understøtter den grønne omstilling.

Danmarks rumbaserede grønne forskning er i verdensklasse

Ny bibliometrisk analyse af Danmarks rumbaserede grønne forskning viser, at dansk rumbaseret grøn forskning på en række indikatorer for forskningens gennemslagskraft og offentligt-privat samarbejde er blandt de førende på verdensplan

Nye tal: Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet

I 2021 blev der tilføjet nye spørgsmål i Danmarks Studieundersøgelse om dimittendernes oplevelse af overgangen til arbejdsmarkedet. Hovedtallene offentliggøres nu for kandidatuddannelser, professionsbachelorer og erhvervsakademiuddannelser.

Investering i uddannelse og reform af kandidatuddannelserne: Læs hele udspillet

I et nyt reformudspil lægger regeringen op til en ny struktur på universitetsområdet med tre forskellige kandidatveje og markant flere timer. ”Vi skal gøre de studerende bedre klar til arbejdsmarkedet og investere mere i uddannelsernes kvalitet”, siger uddannelsesminister Jesper Petersen.

Den nationale rumkonference bliver landsdækkende

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil de næste tre år holde sin årlige nationale rumkonference i samarbejde med SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Første konference bliver afholdt på SDU i 2023 og vil få fokus på tværfaglighed i rumforskning og vækstlag i dansk rumrelateret industri

Aftale om kommissorium for opdatering af magtudredningen

Samtlige partier i Folketinget er netop blevet enige om et kommissorium for, hvad det hold af forskere, der skal opdatere magtudredningen, skal fokusere på. Tre temaer, der spænder fra mediernes udvikling til folkestyrets institutioner og demokratisk deltagelse, vil være hovedfokus.

Nationalt partnerskab skal styrke pædagogikken for de mindste

Uddannelsesminister Jesper Petersen har netop udpeget Agi Csonka som formand for bestyrelsen for partnerskabet, der med 200 mio. kroner de næste fire år skal styrke den pædagogiske forskning. Initiativet ligger i forlængelse af regeringens prioritering om at styrke kvaliteten i dagtilbud.

Danmark klarer sig også godt på rumdelen i Horizon Europe

Danmark modtager nu 25 millioner kroner til elleve rumprojekter fra EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe for 2021 og 2022. Rumdelen indgår i programmets klynge 4, der omfatter det digitale område, industrien og rummet. Både virksomheder og universiteter får glæde af millionerne.

Ekspertgruppe skal vurdere forskningens betydning for den grønne omstilling

For at nå regeringens klimamål er det afgørende at investere i den forskning og innovation, der har størst effekt. I dag er det svært at vurdere, hvilken forskning og innovation der har størst betydning for den grønne omstilling. Det skal en ny ekspertgruppe udvikle et værktøj til.

Forhandlinger om ny og bedre læreruddannelse begynder i dag

Uddannelsesminister Jesper Petersen har inviteret forligspartierne til forhandlinger om en ny læreruddannelse af højere kvalitet i dag, torsdag den 23. juni klokken 14. I forhandlingerne skal partierne blandt andet fordele de ekstra 125 mio. kr., som læreruddannelsen får tilført.

Danmark fortsætter succesen i Horizon Europe

120 millioner kroner fra Horizon Europe er på vej til forskere og virksomheder i Danmark til forskning og innovation i blandt andet kvanteteknologi og kunstig intelligens. Det viser de nyeste resultater i programmet Det digitale område, industrien og rummet - kendt som klynge 4 - i Horizon Europe.

Nyt og forbedret optagelsessystem: Her er udspillet til forhandlinger

Med et nyt udspil lægger regeringen op til at ændre, hvordan studerende optages på de videregående uddannelser. Toppen skal tages af karakterræset, matchet skal forbedres, den sociale mobilitet skal øges, og der skal skabes flere veje ind på uddannelserne. I dag mødes partierne til forhandlinger.

Ny kortlægning: Dansk kvanteforskning er i verdensklasse

Dansk kvanteforskning er helt i top. Det viser ny kortlægning, der skal danne grundlaget for en ny kvanteforskningsstrategi. Forskningsministeren ønsker, at den nye strategi vil skabe rammerne for fremtidige forskningsgennembrud inden for både grøn omstilling og forsvars- og sikkerhedsudfordringer.

Ny survey: Del dine bedste tips og let vejen for nye ansøgere til Horizon Europe

Nu kan du være med til at præge Uddannelses- og Forskningsstyrelses kommende oplysningskampagne om Horizon Europe. Brug fem minutter på at besvare en kort survey. Surveyen henvender sig til dig, der arbejder med forskning og innovation og har lidt eller ingen erfaring med Horizon-programmerne.

DFIR på Folkemødet 2022

Kom og deltag i debatten, når DFIR som medvært på 3 arrangementer på Folkemødet 2022 debatterer retningen for fremtidens universiteter, rammerne for tværfaglig forskning, og finansiering af innovativ forskning.

Innovation Centre Denmark lancerer ny hjemmeside

Innovation Centre Denmark har netop lanceret ny hjemmeside. Den nye samlede platform gør det nu nemmere for de danske forsknings- og innovationsaktører at få indblik i de 7 globale innovationsknudepunkter og tage direkte kontakt med centrene.

Handlinger tilknyttet webside